mandag den 29. august 2011

OPGAVEN ER AFLEVERET

Opgaven blev afleveret på campus idag. Det var en lidt speciel fornemmelse, for den søde dame der tog imod min opgave i studieadministrationen, var lidt forvirret. Nogle pædagoger afleverede kun to eksemplarer og jeg afleverede tre, så hun var ved at bilde mig ind jeg kun behøvede at aflevere to!... Efter lidt snak frem og tilbage, fandt vi sammen ud af, at der var to hold pædagoger der skulle aflevere idag, og det andet hold var en intern prøve... Nu håber jeg så at hun fik styr på bunkerne med opgaver efter jeg var gået, for jeg var godt nok lidt bekymret.

Jeg var også lidt frustreret over, at være blevet sat på til eksamination på mandag, når jeg havde skrevet, jeg helst ville op tirsdag, pga. Frej skal sendes på et tog til Bornholm. Det viser sig så, at jeg har sendt mailen til Mette og ikke til Jonna, så det var altså min egen skyld...

HELDIGVIS har Emir været så sød at bytte tid med mig, så han skal op mandag d. 5/9 kl. 12.50 og jeg skal tirsdag d. 6/9 kl. 10.30. Tusind tak Emir! :0))

Nu skal jeg så til at tænke fremlæggelse... Der må altså gerne falde en god idé ned i turbanen her i nat!

God arbejdslyst til alle :0)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar