Jeg glæder mig nu til at komme ud i mit nye pædagogjob og få "fingrene i suppedasen", med alle de udfordringer der følger med :0)
tirsdag den 24. juli 2012
BACHELOR
Ja så blev man bachelor i pædagogik. Mit afsluttende eksamensprojekt var en type 2 opgave, et projekt der skulle forsøge at udvikle et filosofisk læringsmiljø, der kan fremme kreativiteten hos børn i glidende overgang fra dagtilbud til skole.
mandag den 20. februar 2012
Specialiseringsopgave
Så er opgaven skrevet færdig og "sendt i trykken" :0) Det har været et hårdt slid denne gang - også selvom jeg har haft fri. Min mormor døde tirsdag - dagen før vi skulle ha' fejret hendes 100 års fødselsdag :-(.
Så den står på opgaveaflevering tidligt i morgen, inden jeg henter blomster og skal til bisættelse.
Mit opgaveemne blev: Pædagogens menneske – og udviklingssyn som grundlag for metodiske overvejelser, i arbejdet med børn med særlige forudsætningers trivsel og læring i dagtilbud 3-6 år.
Det område er jo mit "hjertebarn," så det kan også være derfor det har været lidt svært. Jeg vil jo gerne belyse emnet klart og tydeligt, for at viderebringe et tema, som jeg synes mangler at blive berørt på pædagoguddannelsen og som mangler opmærksomhed i dagtilbuddene.
Håber i andre er ved at være færdige og det er gået godt :0)
Så den står på opgaveaflevering tidligt i morgen, inden jeg henter blomster og skal til bisættelse.
Mit opgaveemne blev: Pædagogens menneske – og udviklingssyn som grundlag for metodiske overvejelser, i arbejdet med børn med særlige forudsætningers trivsel og læring i dagtilbud 3-6 år.
Det område er jo mit "hjertebarn," så det kan også være derfor det har været lidt svært. Jeg vil jo gerne belyse emnet klart og tydeligt, for at viderebringe et tema, som jeg synes mangler at blive berørt på pædagoguddannelsen og som mangler opmærksomhed i dagtilbuddene.
Håber i andre er ved at være færdige og det er gået godt :0)
mandag den 26. december 2011
INKLUSION OG EKSKLUSION
I vores opgave skrev jeg teoriafsnit om inklusion og eksklusion.
Includere er latinsk og betyder oprindeligt at ”indbefatte”, ”medregne” eller ”omfatte”, mens excludere betyder at ”udelukke” eller udstøde.[1] For at forstå begrebet inklusion må det kobles med begrebet eksklusion. Inklusion er en proces der skal bidrage til, at minimere og eliminere forskellige ekskluderende faktorer i børns liv, og inklusion er således; at undgå eksklusion.[2]
Includere er latinsk og betyder oprindeligt at ”indbefatte”, ”medregne” eller ”omfatte”, mens excludere betyder at ”udelukke” eller udstøde.[1] For at forstå begrebet inklusion må det kobles med begrebet eksklusion. Inklusion er en proces der skal bidrage til, at minimere og eliminere forskellige ekskluderende faktorer i børns liv, og inklusion er således; at undgå eksklusion.[2]
Inklusion indgår som et udtryk for bestemte politiske intentioner, i forskellige internationale erklæringer og konventioner som bl.a. Salamancaerklæringen fra 1994 og FN’s Handicapkonvention fra 2007, der begge udspringer af menneskerettighedskonventionen. I Danmark er disse intentioner i bl.a. Dagtilbudslovens afsnit II, kap. 2, §8 om Pædagogiske læreplaner, omsat til pædagogiske mål.[3] Inklusionsbegrebet skal således både forstås ud fra et politisk -og et pædagogisk perspektiv, hvor det politiske inklusionsperspektiv er en vision for verdenssamfundet, om et samfund, der giver alle borgere lige muligheder for deltagelse og lige adgang til samfundets ressourcer og fællesskaber. I et pædagogisk perspektiv skal inklusion ses som et mål for de udviklings –og læringsmiljøer, der i den daglige pædagogiske praksis inkluderer alle børn inden for almene daginstitutioner.[4]
Når Carsten Pedersen beskriver social inklusion,[5] gør han det ud fra det synspunkt, at social inklusion er mere end blot rummelighed, her gør deltagelse sig nemlig gældende. Social inklusion kræver at det enkelte barn, kan se en mening i at investere noget af sig selv, i en bestemt social sammenhæng. Deltagelsen og det enkelte barns bidrag, til det man er fælles om, kræves samtidig respekteret ud fra fællesskabets præmisser. Når barnets bidrag værdsættes, i det der tages del i, og når denne deltagelse i fællesskabet bidrager til, at udvide deltagelsesmulighederne i andre sociale sammenhænge, er barnet socialt inkluderet. Oplever barnet at blive udelukket fra deltagelse der hvor der er en normativ forventning om deltagelse, og hvor livschancer fordeles, er barnet socialt ekskluderet.[6]
Ideen om social inklusion som værdi, påvirker pædagogikken i en anden retning end den institutionaliserede individualisering vi har oplevet i en periode, hvor offentlige institutioner har taget udgangspunkt i det enkelte individ. Indsatsen må nu være mere rettet mod fællesskabers måde at dannes og fungere på, det sociale samspil og fleksibilitet.[7] Bent Madsen udtrykker dét, om alle børn kan og skal inkluderes, således:
”Det er ikke alle børn, der kan inkluderes, men det er ikke det enkelte barn, der afgør, om det kan –det er en egenskab ved fællesskabet”[8]
Det er et helt andet menneskesyn end hidtil, hvor barnet nu skal ses som aktør, og hvor der er en særlig opmærksomhed på, at bestemte situationer, kan skabe en bestemt adfærd hos barnet.[9] På baggrund heraf, må den pædagogiske praksis ansvarliggøres for, at fremme alle børns muligheder for meningsfuldt, at kunne deltage og bidrage til institutionens fællesskaber. Det kræver at fokus på det enkelte individ erstattes af et ”dobbeltblik”, hvor hensynet til barnets individuelle særegenhed og hensynet til fællesskabet ses som komplementære værdier i et konstant professionelt dilemma.[10] Ved komplementære værdier (i figur 1 repræsenteret som værdi og skyggeværdi) forstås fællesskaber som en forudsætning for deltagelse og individuel udvikling, samtidig med individualitet er en forudsætning for at fællesskaberne overhovedet dannes, deres funktion og dynamik. [11] Det pædagogiske dilemma bliver dermed hvordan en specifik situation skal håndteres, med afvejning i individuelle -og fællesskabs hensyn, altså hvornår er hensynet ”for meget af det gode” og hvilken bekymring fører det med sig. Pædagogens vigtigste opgave er, at fremme det enkelte barns mulighed for deltagelse, gennem sin egen specifikke professionelle deltagelse.[12]
Carsten Pedersens analysemodel, kan benyttes til at belyse et dobbeltblik mellem individ og fællesskab. (Pedersen, 2009. s 115)
Ifølge Marianne Bech Larsen kan alle børn, i forskellige situationer på forskellige tidspunkter, have svært ved på egen hånd, at få adgang til deltagelse i fællesskaber med andre børn. En kategorisering af et ”udsat barn” eller et ”barn med særlige behov” kan fastholde barnet i et negativt mønster og føre til eksklusion.[13] Ole Steen Nielsen, leder af NVIE, beskriver pædagogens opgave, som at spotte de ”skæve” børn, hvilket der som sådan ikke er noget nyt i’. Det nye er, at det ikke er for at skille dem fra resten af børnegruppen og give dem et specialtilbud, men derimod skal pædagogen have et blik på, hvilke situationer der gør, at barnet skiller sig ud fra fællesskabet,[14] og gøre støtten til en del af hverdagslivet i børnefællesskabet, så eksklusionsrisikoen minimeres.
Inklusion skal ikke ses som en teori eller en pædagogisk metode, men de pædagogiske tiltag skal dog indeholde visse elementer, for at der er tale om inklusion, jf. Ida Kornerup (2009):
· At kunne se eksklusion og dermed mulighedsbetingelserne for inklusion.
· At kunne beskrive og reflektere over den pædagogiske praksis.
· At kunne tilrettelægge fællesskaber for både børn, voksne og forældre.
· At kunne dele viden og ansvar i forhold til alle børn.
[1] Pedersen, C. (2009) s. 121
[2] Madsen, B. (2009) s. 13
[3] Ibid. s. 12
[4] Ibid. s. 13
[5] Pedersen, C. (2009) s. 110
[6] Ibid s. 123
[7] Ibid s. 108-109
[8] Hougaard, A. (nr. 10/2011) s. 7
[9] Ibid s. 6
[10] Pedersen, C. (2009) s. 109
[11] Ibid s. 114
[12] Ibid s. 115
[13] Larsen, M.B. (2009) s. 96-98
[14] Bøggild, J. (nr. 3, 2010)
[15] Kornerup, I. (2009) s. 63
UGE 51
D. 20/12 var fremlæggelsesdag. Jeg oplevede at alle grupper viste nogle gode fremlæggelser, og vi er efterhånden blevet ret gode til det, i hvert fald hvis man tænker tilbage på vores allerførste fremlæggelse for "omkring 100 år siden" ;-)
Spørgerunderne affødte nogle gode spørgsmål og svar til eftertanke, og Lisbeth gav vores gruppe god og konstruktiv feedback. Så en dejlig dag at slutte af på.
Efterfølgende skulle vi evaluere på pædagogikforløbet på:
1. UNDERVISNINGEN - Vi syntes alle tre at undervisningen havde været spændende og vi har haft nogle gode diskussioner på klassen. Undervisningen har været meget varieret; dialog, gruppearbejde, film, feltundersøgelser m.m...
Vi syntes dog der har været lige rigeligt med litteratur, selvom det har været relevant. Vi har bare ikke haft tid til at læse det hele.
2. OPGAVEN - Opgaven har givet os en god mulighed for at forberede os til pædagogik eksamen. Godt med feltarbejde. Vi har i gruppen arbejdet godt sammen, haft nogle gode diskussioner inden vi fandt frem til kernen, og så har vi fordelt opgaverne i mellem os.
3. VEJLEDNINGEN - God vejledning ved Lisbeth! Hun stillede relevante spørgsmål, stillede sig til rådighed med hjælp via mail og gav god og konstruktiv tilbagemelding på opgaven.
Spørgerunderne affødte nogle gode spørgsmål og svar til eftertanke, og Lisbeth gav vores gruppe god og konstruktiv feedback. Så en dejlig dag at slutte af på.
Efterfølgende skulle vi evaluere på pædagogikforløbet på:
1. UNDERVISNINGEN - Vi syntes alle tre at undervisningen havde været spændende og vi har haft nogle gode diskussioner på klassen. Undervisningen har været meget varieret; dialog, gruppearbejde, film, feltundersøgelser m.m...
Vi syntes dog der har været lige rigeligt med litteratur, selvom det har været relevant. Vi har bare ikke haft tid til at læse det hele.
2. OPGAVEN - Opgaven har givet os en god mulighed for at forberede os til pædagogik eksamen. Godt med feltarbejde. Vi har i gruppen arbejdet godt sammen, haft nogle gode diskussioner inden vi fandt frem til kernen, og så har vi fordelt opgaverne i mellem os.
3. VEJLEDNINGEN - God vejledning ved Lisbeth! Hun stillede relevante spørgsmål, stillede sig til rådighed med hjælp via mail og gav god og konstruktiv tilbagemelding på opgaven.
UGE 50
Jeg var desværre ikke til Susannes undervisning pga. sygt barn, men forsøger herunder kort at ridse op hvad dagens tema var.
PÆDAGOGIKKENS SYV FORHOLD
Åge Rokkjær beskriver i sin bog; Pædagogik - refleksion og faglighed,(2009), kap. 4 om pædagogikkens syv forhold.
1. Samfundssyn
Det syn hvorpå historiske, økonomiske, kulturelle, åndelige, erhvervsmæssige, juridiske og politiske forhold i samfundet, danner rammer, normer og vilkår for dannelse i hjem, institution og skole.
2. Menneskesyn
Det syn hvorpå menneskets natur, evner og anlæg, behov, værdier, interesser og meningsfyldthed, livskvalitetsforestillinger og problemer fremtræder og udvikler sig, i den samfundskulturelle sammenhæng.
3. Pædagogiske mål (dannelsesidealer)
De mål og perspektiver man har med pædagogik. De kan være samfundsbestemte eller bestemt udfra de værdier og opfattelser man har.
Pædagogiske mål vil typisk være; demokrati, frihed, ansvar, kreativitet, samarbejde, selvstændighed, fællesskab, frigørelse...
4. Pædagogiske principper
De grundlæggende udgangspunkter som man på forhånd har besluttet sig for at ville anvende i den pædagogiske praksis, f.eks. selvbestemmelse, selvforvaltning, meningsfuldhed, forholdet mellem individ og gruppe...
5. Pædagogens rolle
Pædagogens opgaver som styring, forvaltning af rammer, pædagogens personlighed, problem -og selvforståelse, faglig viden, samarbejde...
6. Tilrettelæggelse
Pædagogens opgaver omkring organisering, planlægning, ordning, strukturer, regler, rammefaktorer, møder...
7. Metoder
Den pædagogiske praksis og anvendelse af aktiviteter og midler i processen mod indfrielse af målene.
X. Evaluering
Refleksion over sammenhængen mellem teori og praksis. Evaluering skal derudover sikre opdatering af de syv forhold og indbyrdes sammenhæng.
- Er der sammenhæng mellem pædagogiske mål og metoder?
- Er der sammenhæng mellem pædagogiske mål og samfundssyn?
- Er der sammenhæng mellem samfundssyn og pædagogens rolle? (Rokkjær, 2009, s. 115-116)
Efterfølgende uddyber Rokkjær de syv forhold meget omhyggeligt, med eksempler på forskellige videnskabssyn af forskellige teoretikere, forskere, sociologer etc.
DAGENS LÆRINGSMÅL: Hvordan jeg som pædagog kan afdække, forstå og beskrive historiske, sociale, politske og økonomiske vilkår for det pædagogiske arbejde.
PÆDAGOGIKKENS SYV FORHOLD
Åge Rokkjær beskriver i sin bog; Pædagogik - refleksion og faglighed,(2009), kap. 4 om pædagogikkens syv forhold.
1. Samfundssyn
Det syn hvorpå historiske, økonomiske, kulturelle, åndelige, erhvervsmæssige, juridiske og politiske forhold i samfundet, danner rammer, normer og vilkår for dannelse i hjem, institution og skole.
2. Menneskesyn
Det syn hvorpå menneskets natur, evner og anlæg, behov, værdier, interesser og meningsfyldthed, livskvalitetsforestillinger og problemer fremtræder og udvikler sig, i den samfundskulturelle sammenhæng.
3. Pædagogiske mål (dannelsesidealer)
De mål og perspektiver man har med pædagogik. De kan være samfundsbestemte eller bestemt udfra de værdier og opfattelser man har.
Pædagogiske mål vil typisk være; demokrati, frihed, ansvar, kreativitet, samarbejde, selvstændighed, fællesskab, frigørelse...
4. Pædagogiske principper
De grundlæggende udgangspunkter som man på forhånd har besluttet sig for at ville anvende i den pædagogiske praksis, f.eks. selvbestemmelse, selvforvaltning, meningsfuldhed, forholdet mellem individ og gruppe...
5. Pædagogens rolle
Pædagogens opgaver som styring, forvaltning af rammer, pædagogens personlighed, problem -og selvforståelse, faglig viden, samarbejde...
6. Tilrettelæggelse
Pædagogens opgaver omkring organisering, planlægning, ordning, strukturer, regler, rammefaktorer, møder...
7. Metoder
Den pædagogiske praksis og anvendelse af aktiviteter og midler i processen mod indfrielse af målene.
X. Evaluering
Refleksion over sammenhængen mellem teori og praksis. Evaluering skal derudover sikre opdatering af de syv forhold og indbyrdes sammenhæng.
- Er der sammenhæng mellem pædagogiske mål og metoder?
- Er der sammenhæng mellem pædagogiske mål og samfundssyn?
- Er der sammenhæng mellem samfundssyn og pædagogens rolle? (Rokkjær, 2009, s. 115-116)
Efterfølgende uddyber Rokkjær de syv forhold meget omhyggeligt, med eksempler på forskellige videnskabssyn af forskellige teoretikere, forskere, sociologer etc.
DAGENS LÆRINGSMÅL: Hvordan jeg som pædagog kan afdække, forstå og beskrive historiske, sociale, politske og økonomiske vilkår for det pædagogiske arbejde.
søndag den 11. december 2011
UGE 49
Mandag d. 5/12 over middag havde vi Susanne til temaet; Levevilkår, livsformer og normalitet. Teksten til dagen var; Madsen, Bent (2005) ”Socialpædagogik – Integration og inklusion i det moderne samfund” om ”normalitet og afvigelse” side 120-157.
Vi var ikke mange til undervisningen, og Susanne fik ikke et ben til jorden i forhold til sin powerpointpræsentation, fordi vi var drevet af diskussioner, meninger og erfaringer i forhold til temaet. Men det var givtigt synes jeg.
Det jeg nåede at få med af Susannes oplæg var at levevilkår er præget af historiske, kulturelle, politiske og økonomiske forhold.
Pædagoger kan sjældent direkte påvirke børn eller brugeres levevilkår, men de har alligevel en vigtig rolle i forhold til formidling af viden omkring levevilkårenes betydning, og som aktiv deltager i et demokratisk samfund, med mulighed for at påvirke politiske forhold.
I forhold til normalitet og afvigelse er det her vigtigt at have sin etik med sig, og synliggøre den. Susanne kritiserer her Bent Madsen for at mangle det etiske aspekt i sin tekst, for hvem kan egentlig tillade sig at afgøre hvor normalitetsgrænsen går?
DAGENS LÆRINGSMÅL: Jeg har fået en viden og forståelse om menneskers forskellige livsformer og levevilkår, og har fået et skærpet blik på "normalitetsbegrebet".
Tirsdag d. 6/12 foregik med Lisbeth hvor temaet var inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer - om betydelige faktorer for dannelse og læring.
Teksterne var: Larsen, Marianne Bech (2009): Når læring i børnehaven inkluderer og ekskluderer. I Pedersen, C. (red.): Inklusionens pædagogik. Fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. Hans Reitzels Forlag, kap. 3, side 79-104 og Führ, M. (2007): Hvad er humor. I: Lyhne, J. og Knoop, H. H. (red.): Positiv psykologi – positiv pædagogik. Dansk psykologisk forlag, side 203 - 216
Essensen af Marianne Bech Larsens tekst er at aktiviteten skal give mening for barnet, og at inklusionen foregår gennem vejledt deltagelse.
Der foregår i tiden en samfundændring, hvoraf der følger en pædagogisk drejning, der kan betragtes som en bevægelse fra et mekanisk menneskesyn (hvor man ser på "enkeltdele"/individer) ---> til et systemisk menneskesyn ( hvor man ser på systemer som skal spille sammen (f.eks. Luhmann)). Til det systemiske menneskesyn knytter inklusionstænkningen sig.
For at løse den pædagogiske inklusionsopgave skal man bruge sin "sociale fantasi".
Tingsliggørelse - Den proces der former vores oplevelse ved at skabe objekter, der bringer denne oplevelse til at stivne i "tingslighed" Konsekvensen er en indsnævring af rammerne for meningsforhandling.
Der fremhæves tre forskellige måde at se barnets udvikling på:
INDEFRA
UDEFRA
I SAMSPIL
Vi så en film fra DR2 om forskellige læringsforståelser, selvforvaltningstanken og læringsmiljøer. Stig Brostøm mener læringsmiljøer er godt for børn, de udvikler børnenes sociale -og personlige kompetencer. Han ser en fare ved at "selvforvaltningspædagogik", i forhold til de passive og de meget dygtige børn, kan føre til manglende udvikling.
Jan Kampmann mener også at den frie leg og retten til at være barn kan styrke børnenes sociale -og personlige kompetencer. De lærer meget ved at være i leg med hinanden. Han mener at "leg og læring" kan føre til "tvangsleg" da det er en leg som de voksne har defineret på forhånd.
Vi var også på GAIA museum for outsider Art på antropologisk undersøgelse.
Vi skulle herefter behandle vores indtryk ud fra tre punkter, på baggrund af Scheins kulturanalyse:
1. Hvad så jeg?
2. Overraskelser?
3. Fagbegreber/Teori-Deduktiv
(Induktiv - på baggrund af obs/data laver man selv en slags teori)
(Deduktiv - Hvilke teorier kan belyse mine obs/data)
DAGENS LÆRINGSMÅL: Jeg har fået en viden og forståelse for inklusion og eksklusion. Jeg har oplevet et tydeligt kulturmøde og har fået indsigt i en kulturanalyse med et kritisk blik.
Vi var ikke mange til undervisningen, og Susanne fik ikke et ben til jorden i forhold til sin powerpointpræsentation, fordi vi var drevet af diskussioner, meninger og erfaringer i forhold til temaet. Men det var givtigt synes jeg.
Det jeg nåede at få med af Susannes oplæg var at levevilkår er præget af historiske, kulturelle, politiske og økonomiske forhold.
Pædagoger kan sjældent direkte påvirke børn eller brugeres levevilkår, men de har alligevel en vigtig rolle i forhold til formidling af viden omkring levevilkårenes betydning, og som aktiv deltager i et demokratisk samfund, med mulighed for at påvirke politiske forhold.
I forhold til normalitet og afvigelse er det her vigtigt at have sin etik med sig, og synliggøre den. Susanne kritiserer her Bent Madsen for at mangle det etiske aspekt i sin tekst, for hvem kan egentlig tillade sig at afgøre hvor normalitetsgrænsen går?
DAGENS LÆRINGSMÅL: Jeg har fået en viden og forståelse om menneskers forskellige livsformer og levevilkår, og har fået et skærpet blik på "normalitetsbegrebet".
Tirsdag d. 6/12 foregik med Lisbeth hvor temaet var inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer - om betydelige faktorer for dannelse og læring.
Teksterne var: Larsen, Marianne Bech (2009): Når læring i børnehaven inkluderer og ekskluderer. I Pedersen, C. (red.): Inklusionens pædagogik. Fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. Hans Reitzels Forlag, kap. 3, side 79-104 og Führ, M. (2007): Hvad er humor. I: Lyhne, J. og Knoop, H. H. (red.): Positiv psykologi – positiv pædagogik. Dansk psykologisk forlag, side 203 - 216
Essensen af Marianne Bech Larsens tekst er at aktiviteten skal give mening for barnet, og at inklusionen foregår gennem vejledt deltagelse.
Der foregår i tiden en samfundændring, hvoraf der følger en pædagogisk drejning, der kan betragtes som en bevægelse fra et mekanisk menneskesyn (hvor man ser på "enkeltdele"/individer) ---> til et systemisk menneskesyn ( hvor man ser på systemer som skal spille sammen (f.eks. Luhmann)). Til det systemiske menneskesyn knytter inklusionstænkningen sig.
For at løse den pædagogiske inklusionsopgave skal man bruge sin "sociale fantasi".
Tingsliggørelse - Den proces der former vores oplevelse ved at skabe objekter, der bringer denne oplevelse til at stivne i "tingslighed" Konsekvensen er en indsnævring af rammerne for meningsforhandling.
Der fremhæves tre forskellige måde at se barnets udvikling på:
INDEFRA
UDEFRA
I SAMSPIL
Vi så en film fra DR2 om forskellige læringsforståelser, selvforvaltningstanken og læringsmiljøer. Stig Brostøm mener læringsmiljøer er godt for børn, de udvikler børnenes sociale -og personlige kompetencer. Han ser en fare ved at "selvforvaltningspædagogik", i forhold til de passive og de meget dygtige børn, kan føre til manglende udvikling.
Jan Kampmann mener også at den frie leg og retten til at være barn kan styrke børnenes sociale -og personlige kompetencer. De lærer meget ved at være i leg med hinanden. Han mener at "leg og læring" kan føre til "tvangsleg" da det er en leg som de voksne har defineret på forhånd.
Vi var også på GAIA museum for outsider Art på antropologisk undersøgelse.
Vi skulle herefter behandle vores indtryk ud fra tre punkter, på baggrund af Scheins kulturanalyse:
1. Hvad så jeg?
2. Overraskelser?
3. Fagbegreber/Teori-Deduktiv
(Induktiv - på baggrund af obs/data laver man selv en slags teori)
(Deduktiv - Hvilke teorier kan belyse mine obs/data)
DAGENS LÆRINGSMÅL: Jeg har fået en viden og forståelse for inklusion og eksklusion. Jeg har oplevet et tydeligt kulturmøde og har fået indsigt i en kulturanalyse med et kritisk blik.
onsdag den 30. november 2011
UGE 48
Mandagens tema i undervisningen var "identitets -og dannelsesprocesser".
Vi skulle benytte metoden om "kritisk læsning", til at læse kap 3., Fremtidens børneinstitutioner skrevet af Erik Sigsgaard, i bogen; "Fællesskab i forskellighed" red. af Ulla Liberg og Carsten Schou, 2010, Akademisk forlag.
Om teksten: Teksten forsøger at svare på om det er godt for børn at gå i børnehave, og hvad der skal til for at det er godt.
Erik Sigsgaards hensigt med denne tekst tror jeg er, at belyse en problematik i forhold til "barndommens institutionalisering". De regler og rammer, den kontrol og "indsathed" der findes i tidens institutioner, påvirker barnets muligheder for at danne venskaber og danne sig selv. Citat: "I fremtidens børnehave bliver det nødvendigt at beskytte venskabet mere, end den bliver i dag. Det vil nemlig være truet udefra og indefra: af erosionen af den sociale praksis og af serialiteten i institutionslogikken" (Sigsgaard, E. s. 96)
Erik Sigsgaard er godt klar over at samfundet er over det stadie, hvor forældrene kan overtales til at passe deres egne børn hjemme, daginstitutionerne er altså kommet for at blive. Han sigter derfor mod at afinstitutionalisere børnehaverne mest muligt, ved at børn; - Støttes i at blive mere sig selv. - Støttes i deres venskaber. - Gives ret til at bevæge sig -og tale frit. - Beskyttes deres ret til at vælge hinanden, at vælge voksen - og at vælge fra. - Støttes i at være med, hjælpe til og tage del. - Beskyttes mod pligter, tvang og krav. -Beskyttes mod overgreb, skældud, time-out og fysisk tvang. - Selv må forvalte deres tid - den må ikke skemalægges. - Selv må bestemme hvornår de skal tisse, spise og sove. - Har voksne handlende forbilleder, som selv er i gang. - Har en rød tråd fra hjemmet til børnehaven - og omvendt.
Barndommens institutionalisering - afinstitutionalisering, venskaber og fællesskab.
E. Sigsgaard benytter sig af sin empiri og henviser til egne undersøgelser ved at bruge små praksisfortællinger og eksempler herfra. Han har dog kun sig selv som kilde (med undtagelse af Kløvedal), hvilket må være et kritikpunkt i forhold til gyldigheden af hans udsagn, som derved kommer til at virke meget som hans egen "private holdning".
Erik Sigsgaard er født i 1938. Er uddannet lærer, har læst psykologi og blev cand. pæd. i 1982. Arbejder som seminarielektor, børneforsker og har tidligere været medlem af Folketinget (SF og senere VS). Han er især kendt for "skældud"-projektet i 1994-2002.
Børneperspektivet - børns rettigheder
Teksten henvender sig til pædagoger og pædagogstuderende.
Er et kapitel i bogen "Fællesskab i forskellighed" redigeret af Ulla Liberg og Carsten Schou, 2010.
Jeg finder E. Sigsgaards pointe om afinstitutionalisering interessant, især i et inklusionsblik. Han belyser tydeligt hvordan børns vilkår i institutionsverdenen er, og hvilke konsekvenser det kan få i forhold til dannelsen af venskaber, fællesskaber og identitet.
E. Sigsgaards manglende respekt for kildehenvisninger og at han ikke forholder sig særlig analytisk til sin empiri. Der er for ham kun en løsning på den "truende" fremtid. At E. Sigsgaard tør provokere, han sætter "fortiden" i et lyserødt skær og nutiden bliver fremstilles som er den dækket af sorte skyer. Heldigvis tænker han også fremtiden med, så han kommer med ideer til hvordan vi kan komme ud under blå himmel.
Vi skulle benytte metoden om "kritisk læsning", til at læse kap 3., Fremtidens børneinstitutioner skrevet af Erik Sigsgaard, i bogen; "Fællesskab i forskellighed" red. af Ulla Liberg og Carsten Schou, 2010, Akademisk forlag.
Formålet med at læse faglige tekster med et kritisk blik er, at det hjælper med at ’komme om bag teksten’. Spørgsmålene hertil er sammensat af Lisbeth, med inspiration fra videnskabsteoretisk litteratur eksempelvis Torsten Thurén: Videnskabsteori for begyndere.
Hvilket problem forsøger teksten at svare på?
Hvorfor er denne tekst blevet skrevet – formål?
Hvilke hovedsynspunkter er der i teksten – hvad er i fokus?
Hvad er tekstens nøgleord?
Hvordan er der argumenteret for påstandene - hvilke virkemidler bruger forfatteren for at nå sit mål?
Om forfatter og målgruppe.
Hvad er forfatterens baggrund?
Hvad er forfatterens interesser?
Hvem henvender teksten sig til?
Hvor har den været bragt?
Om din egen holdning:
Hvad finder du positivt?
Hvad finder du negativt/irriterende?
Hvad finder du interessant?
Hvad er sværest at forstå?
Jeg har måske svært ved helt at se hvor det vil føre os hen, hvis pædagogerne bare "slipper tøjlerne" og lader børnene leve deres liv, "som de selv vil". Så er vi vel tilbage til diskussionen fra 90'erne, om "det kompetente barn" og og de konsekvenser den misforståethed bragte med sig? "Så for meget og for lidt" kan gøre lige stor skade...
Lisbeth stillede yderligere spørgsmålene:
Hvad er serialitet - og hvad er det modsatte?
Serialitet er at være som de andre, et nummer i rækken og ikke tro at man er noget. Det modsatte er at insistere på sin ret til at være anderledes.
Hvad betyder Institutionalisering?
Institutionalisering er når regler, rammer, skemaer, kontrol, bedømmelse og sanktioner bliver utydelige og ubevidste handlinger - en særlig kultur.
Konsekvensen er at alle bliver og gør som andre. En fordel at vide hvad normen er, hvad man "skal og bør", men en ulempe i forhold til det enkelte barns identitetsdannelse og forståelse for mangfoldigheden.
Beskriv det gode barn/den gode borger:
Alle børn er "gode" på hver deres individuelle måde. Det er synet der ser på barnet, som afgør om det er "godt".
Vi talte om hvad identitet og dannelse er:
Identitet: En del af ens habitus, sit eget selvbillede, sin personlighed og livshistorie.
En filosofisk måde at tænke dannelse på er:
Dannelse: En proces som drejer sig om at blive myndig:
- At have dømmekraft (kritisk sans)
- At kunne (kompetencer)
- At være (skabe mening med tilværelsen, at være et individ, som kan finde mening med tilværelsen)
- At kunne handle, tænke og være på en vis måde. (Gustavsson, Bernt, 1998)
Vi så en film fra DR2 med Erik Sigsgaards skældudprojekt i en børnehave, Vognmandsparken; "Når mor og far er på arbejde".
Skældud er et overgreb både på børn og voksne.
Skældud kan ikke undgås, men det må ikke blive et mønster, en generel måde at klare tingene på.
Børn der griner sammen til hverdag, har det bedre end andre børn. (Per Ryt-Hansen, "Humor som pædagogisk redskab" i institution Bulderby).
Vi skal samtidig stadig huske at være tydelige i hvad vi vil og hvad vi ikke vil.
I Susannes timer så vi en kinesisk film "Why democracy" fra 2007.
Det var en barsk film om et forsøg på at indføre demokrati i skolen. Tre børn på 8 år skulle lave en valgkampagne som skulle ende i et demokratisk valg af en af dem, som klassens duks. Men når 8 årige børn - OG deres forældre ikke kender til andet end kommunismen og den kultur de er vant til, er det et umuligt projekt. Det var tydeligt at demokratiske dannelsesprocesser tager tid, og den måde de greb projektet an på, havde en negativ indflydelse på børnenes selvbillede.
Vi danner vores identitet i interaktion med andre; i fællesskaber, sociale arenaer, i relationer. Hvordan man ser sig selv og hvordan andre ser på én, er med til at forme identiteten. Spejling i andre og afprøvning af roller er en måde identiteten dannes på.
DAGENS LÆRINGSMÅL:
Jeg har fået en viden og forståelse for menneskers identitet og dannelsesprocesser - også i et filosofisk blik. v. Bernt Gustavsson. Jeg har fået en viden om hvad skældud det kan gøre ved ens selvfølelse, og hvordan man pædagogisk kan arbejde bevidst med barnets identitet og dannelsesprocesser uden skældud. Jeg har desuden fået øje på, hvor svært det kan være at ændre en kultur til en anden.
Abonner på:
Opslag (Atom)