BLOGOPGAVE TIL SKB

1. Hvad er jeg optaget af indenfor SKB i forhold til en valgt målgruppe?

Mit specialiseringsområde er ”børn og unge”, og den målgruppe jeg særligt interesserer mig for er dagtilbuddet 3-6 år.

Min praksis er en udebørnehave hvor jeg har stor opmærksomhed på, at al pædagogisk praksis skal kunne foregå udendørs. Læreplanstemaerne danner baggrund for den pædagogiske praksis, for at sikre at det enkelte barn har mulighed for at opnå den læring, dagtilbudslovens §8 beskriver som mål for barnets udvikling, og som grundlag for dets sundhed og trivsel.

Jf. Sundhedsloven kap. 36, §120, stk.2 skal det kommunale tilbud, herunder dagtilbuddet, tilrettelægge en forebyggende og sundhedsfremmende indsats, generelt for alle børn i dagtilbuddet, for det enkelte individ, samt en særlig indsats rettet mod børn med særlige behov.

Med udgangspunkt i den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, rettet specifikt mod drenge i alderen 3-5 år, som har vanskeligheder ved at indgå i sociale relationer, forstå og aflæse sociale koder og derfor handler uhensigtsmæssigt i forhold til sig selv og andre børn, vil jeg fokusere på temaet ”slåskultur”.   

2.   Hvilket teoretisk afsæt ønsker jeg at inddrage i mit SKB-arbejde i praksis?

Slåskultur af Michael Blume:

Identitetsdannelse, handlekompetence – som sundhedsfremmende faktor

Fysisk aktivitet, muskler, endofiner – som forebyggende faktor
Trivsel og bevægelse af Anette Boye Koch -Pædagoger skal løbe forrest (Børn&Unge april 2010)

Sundhedsbegrebet af Bjarne Bruun Jensen:

Handlekompetence og deltagerstigen (Niklasson, Grit(red.);Den sunde krop i bevægelse, 2010)

Trivsel af Bente Jensen:

”Når brugeren trives kan det aflæses i deres sundhedsadfærd”
Livskvalitet, selvopfattelse og mestringsevne af Peter Larsen;
Livskvalitet som en dynamisk interaktion mellem barnets netværk, dets selvopfattelse og dets mestringsevne, der giver mulighed for at fremme barnets positive udvikling.(Niklasson, Grit; Den sunde krop i bevægelse, 2010)

3.     Hvorfor ønsker jeg dette afsæt?

Valget af aktiviteten slåskultur sker på baggrund af, at der i fællesskabet er mulighed for personligheds –og kompetenceudvikling til stede, førende til at barnet opnår en bedre forståelse for sig selv og andre, altså ”kategorial dannelse”. I kategorial dannelse er der fokus på indhold og læreprocessens forløb[1].

Aktiviteten er samtidig en fysisk aktivitet, hvor barnet undersøger dets egne muligheder og begrænsninger, hvorved kroppen bliver centrum for erkendelse.

Fysisk aktivitet er desuden anbefalet af Sundhedsstyrelsen, bl.a. for at forebygge livsstilssygdomme, men
fysisk aktivitet medfører også livsglæde, overskud, social trivsel, selvtillid og handlekompetencer. Det er også bevist at der er en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og de kognitive processer, som forudsætter læring hos børn.  [2]

På den måde kan slåskultur være en aktivitet til at arbejde forebyggende og sundhedsfremmende, som har fundament i de tre videnskabsfelter; natur, samfunds -og humanvidenskabeligt.(Sundhedsfremme i hverdagen, s.18)

Jeg har valgt se på sundhedsbegreberne for at analysere hvilken position jeg, som pædagog, tager ved inddragelse af slåskultur som aktivitet, og for at undersøge hvilke handlekompetencer og handlerum barnet erhverver sig, ved deltagelse i slåskultur.

Jeg vil undersøge hvordan barnets trivsel kan ”måles” og hvordan det kan have indflydelse på dets sundhedsadfærd, og hvordan dynamikken i interaktionen mellem barnets netværk - barnets selvopfattelse og dets mestringsevne, kan fremme en positiv udvikling.

4.     Hvordan vil jeg arbejde med det?

Jeg vil arbejde forebyggende og sundhedsfremmende i dagtilbud 3-6 år, ved at planlægge og udføre et aktivitetsforløb med slåskultur, for målgruppen som jeg tidligere har beskrevet, efter SMITTE-metoden.

Jeg vil i aktiviteten være meget bevidst om min egen kropslighed, jeg vil deltage aktivt og fremstå som en fysisk aktiv og demokratisk rollemodel. Jeg vil dog bevæge mig fra at gå foran og vise børnene vejen, over at stå på sidelinjen og guide, og til sidst at se børnene formår selv at styre ”kampene”.

5.     Hvilken betydning forventer jeg det vil få for målgruppen?

Mine forventninger til hvad forløbet vil få af betydning for målgruppen, er at det enkelte barn gennem læreprocesserne og den fysiske aktivitet, får en større forståelse for sin krop, sig selv og andre, og opnår handlekompetencer som det kan drage nytte af i andre sociale fællesskaber, altså en slags demokratisk dannelse. Derudover er det en forhåbning at disse erkendelser og kompetencer skal føre til større selvværd, fysisk velvære og bedre trivsel, hvilket læner sig op ad WHO’s definition på sundhed, ifølge Caroline Jacobsen(2006);

”Sundhed er en tilstand af total fysisk, mentalt og socialt velvære, og ikke blot fravær af sygdom og svagelighed”.

Mine forventninger til målgruppens interesse og indsats i forløbet, er at børnene deltager aktivt og optimistisk, fordi jeg tilrettelægger forløbet efter rammeprincippet, så de får mulighed for at få indflydelse.     

6.     Hvilken betydning har min egen kropslighed i forhold til dette?

På baggrund af Anette Boye Kochs forskningsprojekt; Kropskultur og trivsel i børnehaven, har pædagoger et stort ansvar for børns bevægelsesmønster, og derfor vil jeg være fysisk aktiv og deltagende i øvelserne og i kampene. Jeg vil vise hvordan øvelserne kan laves og hvordan der skal kæmpes, men jeg er klar over at styrken er ujævnt fordelt, så jeg vil vise det sammen med en kollega. Jeg vil være bevidst om at fremstå som rollemodel; en voksen som tør bruge sin krop med kraft og styrke, men også en rollemodel som bevæger sig inden for de aftalte rammer og regler.

7.     Hvilken forskning kunne være relevant at tage udgangspunkt i?

Pædagoger skal løbe forrest - Anette Boye Koch, Forskningsprojekt; "Kropskultur og trivsel i børnehaven".

....

---

[1] Klafki

[2] www.sst.dk (http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Fysisk%20aktivitet/Fakta%20om%20fysisk%20aktivitet.aspx)