Jeg har netop læst kap. 3 i Andy Højholdts "den tværprofessionelle praktiker", som tager udgangspunkt i udviklingshjulets pædagogiske felt. Herunder en opsamling af hvad kapitlet drejer sig om:
Det pædagogiske udviklingsfelt er en slags refleksionsrum for udvikling af kompetencer som, at kunne analysere den sociale situation i det tværprofessionelle samarbejde, at kunne tage ansvar i dialog med andre professionelle og at kunne påtage sig det specifikke pædagogiske ansvar i den fælles indsats.
Som Émile Durkheim (1975) siger:
Pædagogik er ikke opdragelse, men reflektion over opdragelse,
der tjener til at lede den opdragelsesmæssige praksis
Man vil møde diskussioner om hvad der er de professionelles rettigheder og ansvarsområder og såkaldte "grænsekonflikter" vil opstå. Pædagogen skal derfor være god til at kommunikere og indgå i forhandlinger med andre på en empatisk og lyttende måde, mens fokus bevares på målsætningen om målgruppens udvikling og trivsel.
Schön siger, at man først bliver en god professionel, når man er i stand til at udforske sin egen praksis og mestrer det, at kunne reflektere i praksis.
AH. gør opmærksom på at samfundets stadigt ændrede strukturer lægger en opgave på de professionelle, om at iværksætte forandringer og fornyelser så de passer til målgruppens nuværende behov. Heri ligger også udfordringen om det tværprofessionelle samarbejde, idet børn og unge idag møder mange forskellige professioner i deres hverdag og livsforløb.
Et eksempel på hvordan man kan tage udgangspunkt i de muligheder der ligger i professionernes overlappende kompetencer er IOT-blomsten, se s. 120. Men samtidig beskriver AH. også vanskelighederne i det tværprofessionelle samarbejde, som et spil. Han benytter Pierre Bourdieus feltbegreb, til at analysere relationerne i forskellige "spil". I feltet kæmper forskellige professioner, om enten at bevare eller forandre samme felt, med vidt forskellige mål og midler, alt afhængig af deres position i feltets magtstruktur.
Det tværprofessionelle samarbejde kan vanskeliggøres ved professionernes selvforståelse og i deres forforståelse af andre professioner.
Iben Jensen tilægger forforståelsen, også kaldet den kulturelle forforståelse eller fordom, og selvforståelsen stor betydning for kommunikationen mellem mennesker.
Den kulturelle forforståelse er de fordomme man har om andre, som man ikke umiddelbart deler fællesskab med.
Selvforståelsen er den måde hvorpå mennesker opfatter sig selv og deres rolle, i deres eget kulturelle fællesskab og den gruppe de tilhører. Den kulturelle selvforståelse er oftest idealiseret.
Det pædagogiske udviklingsfelt består altså af en masse dilemmaer i det tværprofessionelle samarbejde, hvor man hele tiden må overveje balancen mellem sit eget specifikke ansvar og varetagelsen af det fælles ansvar.
Et kort og konkret resumé af Kap.3.
SvarSletMin reflektion efter at havde læst kap.3 var:
Det kan tiltider være svært, at finde sin egen professionelle rolle. Det er en personlig udfordring, at tænke på hvad det er man vil med sin praksis, hvilke intentioner og visioner man har og hvilken betydning vil det få til dem man skal samarbejde med.