SOCIOLOGISK OG KULTURANALYTISK UDVIKLINGSFELT

Pædagogik d. 20/9-10. Susanne syg, derfor selvstudie.
Som opgaven foreskrev, har vi i studiegruppen diskuteret spørgsmålene på s. 63, 69 og 74 i Andy Højholdts; ”Den tværprofessionelle praktiker”, og er kommet frem til følgende:

Spørgsmål til overvejelse på side 63:

• Hvilken betydning har overgangene i børns og unges liv, og hvordan får vi viden om denne i vores praksis?
Overgangene i dagligdagen kan være godt, idet barnet/den unge får mulighed for at blive mødt af andre og set med andre øjne. F.eks. hvis barnet er uroligt i skolen kan det være igangsætteren i SFO’en. Andre børn/unge kan have svært ved at forholde sig til for mange sociale arenaer og de tilhørende krav som stilles.
Pædagogen skal være bevidst om ”breddeperspektivet” sammenholdt med det enkelte barns/unges ressourcer.

• Hvor opsplittet bør barndoms- og ungdomslivet være?
Det afhænger af det enkelte barns/unges ressourcer.

• Hvordan får vi viden om den betydning, som et øget samarbejde mellem de professionelle i forskellige sociale arenaer i løbet af en dag, har for børnene og de unge?
Ved at iagttage barnet/den unge, reflektere, og være i dialog med barnet/den unge og ens samarbejdspartnere.

• Hvordan sikrer vi, at overgangene i målgruppens dag foregår støttende for målgruppen?
Forsøge at få afsluttet eventuelle konflikter, inden den ene sociale arena forlades, til fordel for en anden. Pædagogen skal være opmærksom på ændret adfærd, kunne konfliktløse og forsøge, at forstå barnet/den unges motiv og adfærd.

Spørgsmål til overvejelse på side 69 voldte store hjernevridninger, men her er et forsøg:

• Et eksempel på, hvad det er for en kontrakt, børn og unge bryder, når de ikke passer ind (er socialt integreret) – når de betegnes som utilpassede – i den praksis du kender til.
Habitat beskrives af Bauman som en betegnelse for; ” Den samlede sociale livssammenhæng, mennesket indgår i, og hvor forskellige typer af handlinger er mulige”. Det er denne ”kontrakt” som brydes, f.eks. når et barn/ en ung bider eller slår, brænder skolen af, taler grimt o.lign. – Det er ikke en af de ”mulige handlinger i den sociale sammenhæng”, og derved brydes ”kontrakten”, vel at mærke en kontrakt barnet/den unge ikke selv har underskrevet.

• Overvej endvidere, hvilken betydning forskellige professionelle syn på målgruppen og forskellige professionelle måder at tilrettelægge aktiviteter på kan have for, at børn og unge ikke passer ind i de sociale rammer, der er om deres liv i skole og institution.
Som professionel skal man overveje sine handlemåder og aktiviteter nøje da det kan føre til eksklusion af fællesskabet for et barn/en ung. F. eks. hvis man altid arrangerer fodboldkamp og en af børnene/unge ikke kan spille fodbold, og derfor bliver sorteret fra, bliver han hun ekskluderet af det sociale fællesskab. Man bør undersøge barnets/den unges ”erfaringsverden” for at afklare dets styrkesider. Her kan man drage nytte af andre tværprofessionelle som har berøring med barnet/den unge.

Spørgsmål til overvejelse på side 74:

Begrebet social integration har to perspektiver, som er relevante at have in mente og overveje som tværprofessionel praktiker.
1) Begrebet social integration kan anvendes med henblik på at prøve at forstå de udelukkelsesmekanismer, der gør, at nogle individer placeres i marginale positioner i skole, institutioner eller i mere uformelle sociale fællesskaber.
• Hvilke mekanismer i de relationer, som barnet/den unge indgår i, fører til, at vedkommende ikke bliver integreret socialt?
Det kan f.eks. være svært for barnet/den unge at ”afkode” rammerne for den aktuelle sociale arena. Det kan også være at barnet/den unge foretager et bevidst valg, som ikke ”passer” med koden, f.eks. hvis den unges klassekammerater ryger og det selv vælger at lade være. Det kan også være mere usynlige mekanismer, f.eks. stigmatisering og marginalisering. ”Oversættelsesopgaven” eller polariseringen (den voksende forskel/afstand) gør integrationen vanskelig.

2) Man kan også anvende begrebet social integration i det modsatte perspektiv, nemlig med henblik på at forstå de processer, hvorved man kan indføre/bevare/normalisere individer eller grupper i skole, institutioner eller uformelle sociale fællesskaber.
• Hvordan kan man integrere nuværende marginale grupper i det sociale fællesskab?
Man skal rette fokus mod de positive sociale relationer som vil have lettere ved at integrere den marginale gruppe, end en gruppe med lav social kapital, idet grupper med positive relationer har et mere realistisk billede af risikoadfærden deres jævnaldrende udlever. Som pædagogisk praktiker må man handle konstruktivt på den indsigt man har om målgruppens liv – også i andre sociale sammenhænge.

• Hvilke processer kan sættes i værk, således at fællesskabet ikke ekskludere nogen, eller så det fællesskab der allerede er, bevares?
Man må være bevidst om målgruppens løbende udvikling, forsøge at få indsigt i den bevægelse, som er i gruppen i de forskellige skiftende sociale arenaer, og organisere den pædagogiske praksis herudfra. En pædagog må se sig selv, som en der kan gøre en forskel – man er en ressource for gruppen.

Spørgsmålene var lidt kringlede, og jeg synes det er lidt ærgerligt vi ikke fik snakket om dem på klassen i dag. Men så må jeg læse de andres overvejelser på deres blogs og se om det gør mig lidt klogere :0)