søndag den 24. oktober 2010
JEG GLÆDER MIG...
...til tirsdag formiddag! - Jeg er faktisk nået dertil hvor jeg ikke gider se mere på den ..... opgave, men kan ikke lade være alligevel ;0/ Heldigvis er der kun imorgen tilbage, og det må så være finjusteringer den skal bruges til. Jeg tænker at alle sidder og kæmper med at blive færdige, for bloggen har godt nok været stille et stykke tid :0) Pøj pøj med det sidste arbejde, til jer alle sammen, vi ses jo nok på tirsdag.
onsdag den 13. oktober 2010
PÅ VEJ...
Efter min 2. vejledning hos Erika igår, er jeg kommet et skridt nærmere teoriperspektivet i opgaven. Erika gav rigtig god feedback på mine ideer, og hjalp med noget litteratur, som måske kan bruges :0)
Mine interviews har vist, at pædagogens og psykologens forventninger til hinanden er meget anderledes end praksis, og at deres forventninger måske stammer fra den institutionskultur, de kommer fra. I Pierre Bourdieus teori handler det om felt og kapital, og jeg har tænkt mig, at analysere med den vinkel.
Håber I alle sammen er godt på vej :0)
Mine interviews har vist, at pædagogens og psykologens forventninger til hinanden er meget anderledes end praksis, og at deres forventninger måske stammer fra den institutionskultur, de kommer fra. I Pierre Bourdieus teori handler det om felt og kapital, og jeg har tænkt mig, at analysere med den vinkel.
Håber I alle sammen er godt på vej :0)
onsdag den 6. oktober 2010
CASE OPGAVE
Susanne gave os en opgave mandag d. 4/10, som skulle besvares kort:
case:
Irene er 9 år og har fået stillet diagnosen ADHA. Irene bor hjemme hos hendes ene forsørgende mor, sammen med hendes 3 større søskende på 14, 16 og 17 år - de har ikke samme far. Irene besøger hendes arbejdsløse og alkoholiske far hver anden weekend - forældrene har fælles forældremyndighed over Irene.
Irene har lige skiftet skole for et ½ år siden og er nu kommet over i en anden specialklasse, hvor hun har fået tilknyttet en fast pædagog (pædagogerne har to elever hver). Men Irene trives ikke på den nye skole. Hun græder en del når hun er i skolen og virker meget indadvendt.
Derhjemme har moderen svært ved at tackle Irenes ændrede humør og opførsel, det påvirker naturligvis hele familien, hendes større søskende viser også meget lidt forståelse for, at de hele tiden skal vise hensyn til Irene.
Derudover har moderen også kun lidt overskud til at tage sig af Irene og hendes søskende, både fordi hun dels lige er blevet sygemeldt med et dårligt knæ, og dels pga. hun har fået en ny kæreste, som hun bruger meget af sin tid på. Det sker ofte at de større søskende flere gange i ugen må hente Irene fra skole, handle ind og selv lave mad (hvilket vil sige fastfood, slik, chips og sodavand)
Irene har i den sidste tid været regelmæssigt på besøg hos hendes far, men det viser sig også at være problemer der, da faren ofte lader hende være alene i flere timer under påskud af, at han lige skal noget vigtigt. For at overtale Irene har hun fået en masse slik samt fået lov til at se video/fjernsyn, imens han er ude. Når han så kommer hjem er han fuld og går i seng for at sove rusen ud, uden at give Irene noget at spise.
Familiens sagsbehandler har besluttet at hjælpe Irene og hendes familie ved at ansætte en hjemmevejleder som er udannet pædagog.
Spørgsmål til casen:
Lav en liste over de tværprofessionelle partnere som er relevante at inddrage i arbejdet med casen.
Hvad ved du om den rolle, som andre professionelle spiller/kan spille for Irene og hendes familie?
Hvad ved du om den rolle, som forældre og andre ikke professionelle spiller/kan spille for Irene og hendes familie
Din rolle som professionel
Hvilke værdier er din indsats funderet på?
Hvad har Irene og hendes familie reelt behov for?
Nævn 1-2 elementer fra hver udviklingsfelt i udviklingskompasset som du finder relevant i forhold til casen
Svar:
1. Lærere, Socialrådgiver, Læge
2. De professionelle spiller en stor rolle, da de må tage initiativ til at ændre Irenes dårlige trivsel. Deres tværfaglige samarbejde er vigtigt i forhold til at få afdækket hvorfor hun ikke trives, og i samarbejde med forældrene finde ud af hvad indsatsen skal være.
Pædagogernes rolle er at skabe trivsel for Irene som har særlige behov, og opdage samt handle på ændret humør og adfærd.
Lærernes rolle er deres speciale i at undervise børn med særlige behov.
Socialrådgiverens rolle er at lede det tværfaglige møde, samt være bindeled til forvaltningsmyndigheden, i tilfælde at skærpede omstændigheder.
Lægens rolle er kendskabet til familien og dens forudgående historie. Lægen har også kendskab til alkoholisme og kan hjælpe, råde og vejlede faderen herom. Lægen kan undersøge moderens knæ, vejlede om sundhed og har indsigt i sygemeldinger.
3. Familiens rolle er af stor betydning for Irenes trivsel, og iht. lovgivning og deres store betydning, skal den også inddrages og påtage sig et ansvar i forhold til Irenes liv. Hermed forstås at de professionelle har en stor opgave i at få familien til at påtage sig deres ansvar for Irenes trivsel.
4. Mine professionelle værdier er baseret på medmenneskelighed, respekt og rummelighed. Ansvarlighed overfor samarbejdet med forældre og andre professionelle, forholder mig fagligt og sagligt til opgaven, med det formål at forbedre livsbetingelserne for Irene.
5. Jeg tror Irenes forældre har brug for, at der er nogen som spørger ind til hvordan de har det. Det er tydeligt at faderen har store problemer, og hos mor har Irene heller ikke nogen tryk base lige i øjeblikket. Hverken mor eller far er klar over hvordan de påvirker Irene, fordi de har nok at gøre med deres egne problemer. Deres børn er loyale og de siger ikke noget, men de reagerer på uforudsigeligheden. Derfor er de professionelle som berører Irene til daglig, nød til at tage affære. Sagsbehandlerens beslutning om at ansætte en hjemmevejleder, med det formål at hjælpe i familien, er god. Det er dog også nødvendigt at se på om familien har brug for aflastning i en periode eller evt. en dag i ugen, så de kan komme på fode og få overskud igen. Tidsperspektivet og opgavebeskrivelsen for hjemmevejlederens arbejde, skal være tydelig. Observationer og refleksioner over Irene og familiens udvikling skal følges nøje, og behandles derefter.
6. Udviklingskompasset
Sociologiske og kulturanalytiske udviklingsfelt:
Rummelighed og respekt for forældrene, forståelse for situationen.
Relationer
Trivsel og udvikling
Pædagogiske udviklingsfelt:
Ansvar overfor opgaven
Refleksion
Etik og faglighed, bl.a. IOT-blomsten (s. 120)
Organisatoriske udviklingsfelt:
Det tværfaglige samarbejdes betydning for familiens udvikling.
Rammesætning for samarbejdet
Fælles mål
Kommunikation
Didaktiske udviklingsfelt:
Hjælpens indhold, mål og overvejelser
Samarbejdsrelationer.
case:
Irene er 9 år og har fået stillet diagnosen ADHA. Irene bor hjemme hos hendes ene forsørgende mor, sammen med hendes 3 større søskende på 14, 16 og 17 år - de har ikke samme far. Irene besøger hendes arbejdsløse og alkoholiske far hver anden weekend - forældrene har fælles forældremyndighed over Irene.
Irene har lige skiftet skole for et ½ år siden og er nu kommet over i en anden specialklasse, hvor hun har fået tilknyttet en fast pædagog (pædagogerne har to elever hver). Men Irene trives ikke på den nye skole. Hun græder en del når hun er i skolen og virker meget indadvendt.
Derhjemme har moderen svært ved at tackle Irenes ændrede humør og opførsel, det påvirker naturligvis hele familien, hendes større søskende viser også meget lidt forståelse for, at de hele tiden skal vise hensyn til Irene.
Derudover har moderen også kun lidt overskud til at tage sig af Irene og hendes søskende, både fordi hun dels lige er blevet sygemeldt med et dårligt knæ, og dels pga. hun har fået en ny kæreste, som hun bruger meget af sin tid på. Det sker ofte at de større søskende flere gange i ugen må hente Irene fra skole, handle ind og selv lave mad (hvilket vil sige fastfood, slik, chips og sodavand)
Irene har i den sidste tid været regelmæssigt på besøg hos hendes far, men det viser sig også at være problemer der, da faren ofte lader hende være alene i flere timer under påskud af, at han lige skal noget vigtigt. For at overtale Irene har hun fået en masse slik samt fået lov til at se video/fjernsyn, imens han er ude. Når han så kommer hjem er han fuld og går i seng for at sove rusen ud, uden at give Irene noget at spise.
Familiens sagsbehandler har besluttet at hjælpe Irene og hendes familie ved at ansætte en hjemmevejleder som er udannet pædagog.
Spørgsmål til casen:
Lav en liste over de tværprofessionelle partnere som er relevante at inddrage i arbejdet med casen.
Hvad ved du om den rolle, som andre professionelle spiller/kan spille for Irene og hendes familie?
Hvad ved du om den rolle, som forældre og andre ikke professionelle spiller/kan spille for Irene og hendes familie
Din rolle som professionel
Hvilke værdier er din indsats funderet på?
Hvad har Irene og hendes familie reelt behov for?
Nævn 1-2 elementer fra hver udviklingsfelt i udviklingskompasset som du finder relevant i forhold til casen
Svar:
1. Lærere, Socialrådgiver, Læge
2. De professionelle spiller en stor rolle, da de må tage initiativ til at ændre Irenes dårlige trivsel. Deres tværfaglige samarbejde er vigtigt i forhold til at få afdækket hvorfor hun ikke trives, og i samarbejde med forældrene finde ud af hvad indsatsen skal være.
Pædagogernes rolle er at skabe trivsel for Irene som har særlige behov, og opdage samt handle på ændret humør og adfærd.
Lærernes rolle er deres speciale i at undervise børn med særlige behov.
Socialrådgiverens rolle er at lede det tværfaglige møde, samt være bindeled til forvaltningsmyndigheden, i tilfælde at skærpede omstændigheder.
Lægens rolle er kendskabet til familien og dens forudgående historie. Lægen har også kendskab til alkoholisme og kan hjælpe, råde og vejlede faderen herom. Lægen kan undersøge moderens knæ, vejlede om sundhed og har indsigt i sygemeldinger.
3. Familiens rolle er af stor betydning for Irenes trivsel, og iht. lovgivning og deres store betydning, skal den også inddrages og påtage sig et ansvar i forhold til Irenes liv. Hermed forstås at de professionelle har en stor opgave i at få familien til at påtage sig deres ansvar for Irenes trivsel.
4. Mine professionelle værdier er baseret på medmenneskelighed, respekt og rummelighed. Ansvarlighed overfor samarbejdet med forældre og andre professionelle, forholder mig fagligt og sagligt til opgaven, med det formål at forbedre livsbetingelserne for Irene.
5. Jeg tror Irenes forældre har brug for, at der er nogen som spørger ind til hvordan de har det. Det er tydeligt at faderen har store problemer, og hos mor har Irene heller ikke nogen tryk base lige i øjeblikket. Hverken mor eller far er klar over hvordan de påvirker Irene, fordi de har nok at gøre med deres egne problemer. Deres børn er loyale og de siger ikke noget, men de reagerer på uforudsigeligheden. Derfor er de professionelle som berører Irene til daglig, nød til at tage affære. Sagsbehandlerens beslutning om at ansætte en hjemmevejleder, med det formål at hjælpe i familien, er god. Det er dog også nødvendigt at se på om familien har brug for aflastning i en periode eller evt. en dag i ugen, så de kan komme på fode og få overskud igen. Tidsperspektivet og opgavebeskrivelsen for hjemmevejlederens arbejde, skal være tydelig. Observationer og refleksioner over Irene og familiens udvikling skal følges nøje, og behandles derefter.
6. Udviklingskompasset
Sociologiske og kulturanalytiske udviklingsfelt:
Rummelighed og respekt for forældrene, forståelse for situationen.
Relationer
Trivsel og udvikling
Pædagogiske udviklingsfelt:
Ansvar overfor opgaven
Refleksion
Etik og faglighed, bl.a. IOT-blomsten (s. 120)
Organisatoriske udviklingsfelt:
Det tværfaglige samarbejdes betydning for familiens udvikling.
Rammesætning for samarbejdet
Fælles mål
Kommunikation
Didaktiske udviklingsfelt:
Hjælpens indhold, mål og overvejelser
Samarbejdsrelationer.
tirsdag den 5. oktober 2010
ENDELIG PROBLEMFORMULERING
Min endelige problemformulering til den skriftelige eksamensopgave er:
Hvordan kan pædagoger og psykologer, i kommunens tværfaglige team, samarbejde omkring et barn i mistrivsel, i institution 0-6 år? - Og hvilke udfordringer og dilemmaer er der i det tværprofessionelle samarbejde?
Opgaven skal handle om hvilken forforståelse eller forventninger pædagoger og psykologer har til hinandens faglighed og ansvar, og hvordan de positionerer sig i forhold til hinanden, i det tværprofessionelle samarbejde. Jeg overvejer hvilke teorier der skal i spil. Vi har bl.a. læst en tekst af Erik Hygum om hvordan lærere og pædagoger i indskolingen positionerer sig i forhold til hinanden, og der har han brugt Bourdieu, så det er en mulighed. Det kan også være en mulighed at se på det organisatoriske - med Luhmanns systemteori, eller tage en kommunikativ vinkel. Det er altså noget jeg lige tænker over. Nogle gode ideer?
Hvordan kan pædagoger og psykologer, i kommunens tværfaglige team, samarbejde omkring et barn i mistrivsel, i institution 0-6 år? - Og hvilke udfordringer og dilemmaer er der i det tværprofessionelle samarbejde?
Opgaven skal handle om hvilken forforståelse eller forventninger pædagoger og psykologer har til hinandens faglighed og ansvar, og hvordan de positionerer sig i forhold til hinanden, i det tværprofessionelle samarbejde. Jeg overvejer hvilke teorier der skal i spil. Vi har bl.a. læst en tekst af Erik Hygum om hvordan lærere og pædagoger i indskolingen positionerer sig i forhold til hinanden, og der har han brugt Bourdieu, så det er en mulighed. Det kan også være en mulighed at se på det organisatoriske - med Luhmanns systemteori, eller tage en kommunikativ vinkel. Det er altså noget jeg lige tænker over. Nogle gode ideer?
mandag den 4. oktober 2010
PROBLEMFORMULERINGER
Her er nogle bud på problemformuleringer, men der er vist et stykke vej endnu?...
1. Hvordan kan pædagoger drage nytte af kommunens tværfaglige team, omkring råd og vejledning til et barn, institution 0-6 år, i mistrivsel?
2. Hvordan kan pædagoger og psykologer i kommunens tværfaglige team, samarbejde omkring et barn i mistrivsel?
3. Hvilken forforståelse har pædagoger og psykologer af hinandens profession og hvordan påvirker det, det tværfaglige samarbejde omkring et barn i mistrivsel, institution 0-6 år?
4. Hvordan påvirker pædagoger og psykologers forskellige professioner, det tværfaglige samarbejde, omkring et barn i mistrivsel, institution 0-6 år?
5. Hvordan oplever pædagoger og psykologer det tværfaglige teams samarbejde, omkring et barn i mistrivsel, i institution 0-6 år, og hvilke udfordringer er der forbundet hermed?
1. Hvordan kan pædagoger drage nytte af kommunens tværfaglige team, omkring råd og vejledning til et barn, institution 0-6 år, i mistrivsel?
2. Hvordan kan pædagoger og psykologer i kommunens tværfaglige team, samarbejde omkring et barn i mistrivsel?
3. Hvilken forforståelse har pædagoger og psykologer af hinandens profession og hvordan påvirker det, det tværfaglige samarbejde omkring et barn i mistrivsel, institution 0-6 år?
4. Hvordan påvirker pædagoger og psykologers forskellige professioner, det tværfaglige samarbejde, omkring et barn i mistrivsel, institution 0-6 år?
5. Hvordan oplever pædagoger og psykologer det tværfaglige teams samarbejde, omkring et barn i mistrivsel, i institution 0-6 år, og hvilke udfordringer er der forbundet hermed?
Abonner på:
Opslag (Atom)