PÆDAGOGENS KROPSLIGHED

Jeg har valgt at beskrive min kropslighed gennem SMTTE-modellen. Det tilhørende videoklip på studienettet hedder "Troldedril".

Sammenhæng: Morgengymnastik med børn 3-6 år i daginstitution. Børnene er mere eller mindre gode til at bevæge sig naturligt, da det er en ude-børnehave hvor børnene er vant til, når de er ude, at færdes frit i alle former for terræn. Når de er inde, f.eks. om morgenen inden alle er mødt ind, ved meget dårligt vejr eller andre situationer, opleves det ofte støjende, og nogle af børnene har svært ved at fordybe sig i en ”stille” leg i længere tid ad gangen. Få ukoncentrerede børn smitter de andre og genererer mere støj. De fysiske rum er måske en faktor, som bør medregnes, idet institutionen består af to store rum og et lille, ingen døre. Institutionen er ikke indrettet til kropslig aktivitet, da der i institutionen er en holdning til at børnene har rig mulighed for dette, i al den tid de er udenfor, og ”indetiden” derfor skal bruges til andre fordybelsesaktiviteter og leg. Rummene er forsøgt indrettet i mindre områder, reoler, tæpper borde og stole, men lyden går til loftet og fylder hele rummet.
Min ide´ er; om fysisk aktivitet, det at børnene får lov at bruge kroppen inden døre, før de fordyber sig i forskellige lege, kan have nogen indflydelse på børnenes koncentrationsevne og positivt regulere støjniveauet. Da det ellers ikke er tilladt at løbe og larme inden døre, er det nødvendigt at en pædagog laver en styret aktivitet, som sætter rammen for hvad der er tilladt i netop i sådan en situation.

Mål: Målet er om jeg gennem min aktivitet og personlige deltagelse, kan få børnene til at lege med. Jeg vil tage udgangspunkt i bevægelses legens 5 dimensioner, på baggrund af Merleau-Pontys fænomenologiske teoritradition om, at det er via kroppen vi mærker verden og det er gennem kroppen vi bliver klogere på os selv og verden. Kropsligheden er altså, gennem dets erfaringer, oplevelser og sansning, centrum for barnets tilegnelse af verden. WHO definerer sundhed som ”Et fuldstændigt stadium af fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og svaghed”. Bevægelses legens 5 dimensioner kan således, med fokus på sundhedsbegrebets psykiske, fysiske og sociale elementer, få indflydelse på barnets trivsel og sundhed.

Den fysiske –og sansemotoriske dimension: Kredsløb, motorisk udvikling og sanseintegration, bevægelighed, koordination, muskler, krybe, rulle, hænge, løbe, hoppe, springe, alsidige bevægelser.
Den kognitive –og emotionelle dimension: Handle, vurdere, følge regler, glæde, spænding, fantasi, mod, træffe valg, præstation, følelser.
Den sociale dimension: Samarbejde, aflæse bevægelser, opmærksom på hinanden, indgå i dialog, følge et aftalt regelsæt, at lytte.

Tiltag: Den valgte bevægelsesleg, følger en ”troldesang”, som foregår efter rammeprincippet. Sangens og bevægelsernes gentagelse skaber en form for tryghed for børnene, mens det barn, som får lov at vælge hvilket dyr vi skal lege, får opmærksomhed fra de andre børn og voksne, bliver udfordret på sin fantasi og handlekompetence – det at træffe et valg. Bevægelses legen bliver herefter sat fri, så det enkelte barn kan tilpasse sin fysiske udfoldelse til sit eget niveau, og samtidig udfordre sig selv og eksperimentere i bevægelsen. Kredsløb, motorik, sanser, koordination, muskler sættes alt sammen i spil her.

"En trold, en trold"

 Sangens ordlyd:                                                        Bevægelsen passende til teksten:
En trold, en trold                                                       Fingre på hovedet for at simulere troldeører,
Kan gøre lig’ hvad han vil                                            trampe rytmen med fødderne, mens jeg kigger rundt
Hvordan, hvordan                                                       på alle.
Hvordan tror du det går til?
Et hop, et hop                                                           Hoppe i takt med sangen.
Han gør med sin troldekrop
Og så, og så                                                             Ser rundt på alle i kredsen og peger for at få kontakt.
Og så bli’r vi alle til…..                                               Ser på trolden i midten og spørger hvilket dyr vi skal
….En giraf…                                                             være? Hvis trolden siger en giraf –
/:Og når den hopper og danser                                    Danser vi alle rundt, som vi synes en giraf ser ud,
Hopper og danser ind og ud mellem hinanden.             Dansen er fri.
Hopper og danser vi alle med:/                                    Når omkvædet er slut, får et nyt barn får lov at være
                                                                                 trold…

Tegn på læring: Det jeg lægger mærke til er, om alle børn som deltager i legen kan og tør bruge sin krop. Først i en simpel efterligning med fingre over hovedet, tramp pege rundt og hop efter sangens rytme – bl.a. den sociale dimension, dernæst i en løssluppen dans hvor bevægelsen bliver sat fri – bl.a. den fysiske –og sansemotoriske dimension. Når et barn bliver valgt som trold indeholder det en vis form for spænding, glæde og begejstring, det vækker følelser og barnet viser med sit mod til at vælge et dyr, sin fantasi og en udvikling i handlekompetence – bl.a. den kognitive og emotionelle dimension.
Ved at observere børnenes glæde og lyst til deltagelse, kan jeg stille mig tilfreds, idet jeg gennem psykisk, fysisk og socialt velvære, positivt kan påvirke barnets trivsel og sundhed.
Når jeg ser mig selv på videooptagelsen, vil jeg gerne se at jeg påvirker børnenes lyst til deltagelse i bevægelses legen. Jeg vil være aktiv, medrivende og vise glæde ved at bruge kroppen. Jeg vil se, at jeg formår at ”skubbe” og støtte de børn som har et behov for det, for at de har mulighed for at bevæge sig i ”flowzonen”. Udfordringen skal være tilpas med barnets kompetencer.
Jeg vil efter morgengymnastikken lægge mærke til om støjniveauet har ændret sig.

Evaluering: Efter at have set videoklippet, opdager jeg at jeg faktisk glemmer at ”trampe”… Men når det er sagt, synes jeg at kunne se nogle børn som er meget ivrige efter at følge med i legen. De spejler sig gerne, følger reglerne og tør bruge deres kroppe. Jeg siger til den første pige hun skal finde på et landdyr, da jeg ved hun er en kvik pige som kan klare udfordringen. Den næste pige hjælper jeg i gang med den frie bevægelsesdans. Hun har valgt en hest, men formår ikke selv at komme i gang med dansen, så jeg tager hende i hånden og hun følger mig glad og fri. Hun søger mig da også efterfølgende. Jeg synes at jeg har en god kontakt til de fleste af børnene. Det kan godt være at legen er hurtig, uden de lange pauser, men jeg vurderer at for lange pauser vil skabe uro blandt børnene. Det gør så også at jeg overser, at en dreng med mørkt hår søger og kopierer mig meget. Ham ville jeg gerne have set i situationen og have valgt ham som trold. Normalt leges denne leg mere end tre gange for at tilgodese flere børns kreativitet og mulighed for at blive set.
Derudover oplevede jeg en fantastisk ro sænke sig over børnene, efter hele morgengymnastikseancen. De sad ved forskellige borde og på gulvet og fordybede sig koncentreret i spil, tegning, konstruktionslege og lignende.
Evalueringen på min ”optræden” er, at jeg formår at være aktiv, medrivende og vise glæde ved, at bruge kroppen. Jeg er i legen i stand til at skabe rammer for bevægelses legens 5 dimensioner, og herved påvirke det enkelte barns trivsel og sundhed. Derudover vil jeg undersøge nærmere, om daglig morgengymnastik kan ændre på institutionens støjgener, hvilket også vil påvirke børnenes og de ansattes trivsel og sundhed.