Mandag d. 7/3 havde DKK med MBER. Det handlede om retorik.
RETORIK = Læren om at formidle hensigtsmæssigt, dvs. så hensigten opfyldes.
Alle typer mundtlige formidlinger har en bestemt overordnet hensigt, og kun ved at kende hensigten er man i stand til at producere, analysere og vurdere formidlingen på et fagligt grundlag.
Der er to former for mundtlig formidling, med mange forskellige typer samtale og enetale, hver med deres egen overordnede hensigt.
Formidling og erkendelse hænger sammen. At man kan formidle et emne er udtryk for at det er forstået, og det at man formidler, er i sig selv forståelsesfremmende.
For at fange og fastholde modtagernes opmærksomhed, er man som afsender nød til at gøre noget aktivt. Aristoteles taler om tre appelformer:
LOGOS (fornuft)
ETHOS (tillid)
PATHOS (følelser)
Der må være en passende balance mellem de tre appelformer. I en fremlæggelse dominerer logos fordi modtager først og fremmest skal belæres. Indlæg i en diskussion domineres af ethos, fordi målet er at overbevise modtageren. I Festtalen dominerer pathos for at samle modtagerne i fællesfølelse.
s. 51 i "Retorik" af Helle Hvass, 2007.
Det specifikke eksempel
Argument <
Det generelle argumentStephen Toulmins grundmodel:
STYRKEMARKØR
(siger noget om hvor meget man mener det)
|
|
BELÆG________________________________________________|_________________PÅSTAND(en grund til at | |
afsenderen har sin påstand). | |
| || GENDRIVELSE
HJEMMEL (synspunkter mod ens påstand)
(kernen i argumentet)
||
|
RYGDÆKNING(undersøgelser, udtalelser, litteratur)
En vekselvirkning mellem det specifikke eksempel, som hovedsageligt taler til pathos, og det generelle argument, som taler til logos og ethos, er det mest optimale.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar