Tak til Anne Pedersen for at have arrangeret en inspirerende DKK-dag, i to forskellige dagtilbud, som har deres særlige fokus på sprogstimulering.
Jeg skrev noter, men det er blevet lidt usammenhængende. Jeg vil alligevel forsøge at notere lidt af det jeg fik fat i'.
Begge institutioner oplevede jeg gjorde meget ud af en struktureret hverdag. Dette understøttede Anne ved den begrundelse, at 20-30 % af de børn, med sproglige vanskeligheder profitterer rigtig godt af en struktureret hverdag, øvelse og træning.
De holdt samling hvor rim & remser især var hovedingrediensen, sange, eventyr, og historielæsning.
De brugte gerne et forløb over et tema, hvor de læste om det, talte om det, legede det, undersøgte det, sang om det, visualiserede det bl.a. ved skriftsprog, tegninger, teaterforestillinger mm. På den måde fik børnene en indgående forståelse for netop det tema.
Begge dagtilbud havde et tæt samarbejde med talepædagogen, samt mulighed for eksterne sproggrupper af forskellig art.
TRAS -tidlig registrering af sprogstimulering, benyttes - ikke blot fordi Randers Kommune har valgt at det skal være den test som skal benyttes, og som et "nødvendigt onde", men som et rigtig godt redskab, til at komme omkring det enkelte barns kompetencer. De havde oparbejdet en værktøjskasse og med rutine og øvelse i udførelsen af testen, oplevede de det ikke som noget ressourcekrævende.
Undervisningstonen (objekt) - Udvekslingstonen (subjekt, anerkendende, interaktion) Charlotte Paludan.
I den ene institution arbejdede de også med udvidet forældresamarbejde, hvilket bestod af mange forskellige tiltag, bl.a. mødregrupper og hjemmebesøg. Området var koncentreret to sprogede og socialbelastede dansk etnisk.
De opfordrer disse forældre til at tale med børnene og inddrage dem i hverdagens aktiviteter og rutiner, selvom der er mange kulturelle barrierer. De opfordrer de tosprogede forældre til at tale modersmål med deres børn, da det er følelsessproget.
Legesproget hos tosprogede børn er dansk.
Det ene sted beskrives at: Sproget sætter tænkningen igang! - Også det viselle sprog, bl.a. tegn til tale.
Her er det relationen som er kernen i deres arbejde. De er begge steder ICDP-uddannede.
Det samme sted er der næsten ingenting på de hvide vægge. Dette begrundes ud fra Lene Linds undersøgelser (teori?) om at give ro til urolige børn.
Begge steder benytter de sig af pictogrammer for dagens struktur.
Det at "vente på tur" øves - bl.a. ved bordsamtalen, hvor en voksen stryrer talestrømmen.
Begge steder benytter de sig af "børnebiblioteket" - hvor biblioteket hver 3. mdr. skifter bøger ud i institutionen og hvor det er muligt for forældrene at låne bøger her.
De er også omfattet af "bogstart" -konceptet, hvor alle 3-årige i socialøkonomisk belastede områder modtager en bogpakke.
Bibliotekaren kommer ind i mellem og laver morgenlæsning, og hun har også lavet et "bogpasserkursus".
De arbejder med dialogisk læsning, "eventyrligt materiale" - som arbejder med at gøre narrativet konkret - samt vejl. til org. af "læs, læs, læs for tosprogede småbørn 2-6 år", mere eller mindre efter inspiration af Jette Løntoft.
Jeg var virkelig inspireret af den ene institutions pædagogiske værksted, som var fyldt med ting og sager som kunne bruges til det konkrete sprogstimuleringsarbejde.
Der var sprogposer - med ting der f.eks. var i et badeværelse, frugter o.a.
Der var ting til træning af mundmotorik
Dyr, legemad, biler, dukkehus, borg osv... ting til leg og hverdagsdialog. Opdelt i overbegreber.
Rimspil, vendespil, billedlotteri, "find your fish"(begreber, farver etc. fra Gonge)
Sangmapper, billeder til at forme en fortælling, aldersopdelte bøger og meget, meget mere!
I et af dagtilbuddende havde de deres læreplaner beskrevet kort, med billeder og lamineret og hængt op i gangen, hvor det var synligt for alle.
En meget inspirerende dag! :0)
Jeg skrev noter, men det er blevet lidt usammenhængende. Jeg vil alligevel forsøge at notere lidt af det jeg fik fat i'.
Begge institutioner oplevede jeg gjorde meget ud af en struktureret hverdag. Dette understøttede Anne ved den begrundelse, at 20-30 % af de børn, med sproglige vanskeligheder profitterer rigtig godt af en struktureret hverdag, øvelse og træning.
De holdt samling hvor rim & remser især var hovedingrediensen, sange, eventyr, og historielæsning.
De brugte gerne et forløb over et tema, hvor de læste om det, talte om det, legede det, undersøgte det, sang om det, visualiserede det bl.a. ved skriftsprog, tegninger, teaterforestillinger mm. På den måde fik børnene en indgående forståelse for netop det tema.
Begge dagtilbud havde et tæt samarbejde med talepædagogen, samt mulighed for eksterne sproggrupper af forskellig art.
TRAS -tidlig registrering af sprogstimulering, benyttes - ikke blot fordi Randers Kommune har valgt at det skal være den test som skal benyttes, og som et "nødvendigt onde", men som et rigtig godt redskab, til at komme omkring det enkelte barns kompetencer. De havde oparbejdet en værktøjskasse og med rutine og øvelse i udførelsen af testen, oplevede de det ikke som noget ressourcekrævende.
Undervisningstonen (objekt) - Udvekslingstonen (subjekt, anerkendende, interaktion) Charlotte Paludan.
I den ene institution arbejdede de også med udvidet forældresamarbejde, hvilket bestod af mange forskellige tiltag, bl.a. mødregrupper og hjemmebesøg. Området var koncentreret to sprogede og socialbelastede dansk etnisk.
De opfordrer disse forældre til at tale med børnene og inddrage dem i hverdagens aktiviteter og rutiner, selvom der er mange kulturelle barrierer. De opfordrer de tosprogede forældre til at tale modersmål med deres børn, da det er følelsessproget.
Legesproget hos tosprogede børn er dansk.
Det ene sted beskrives at: Sproget sætter tænkningen igang! - Også det viselle sprog, bl.a. tegn til tale.
Her er det relationen som er kernen i deres arbejde. De er begge steder ICDP-uddannede.
Det samme sted er der næsten ingenting på de hvide vægge. Dette begrundes ud fra Lene Linds undersøgelser (teori?) om at give ro til urolige børn.
Begge steder benytter de sig af pictogrammer for dagens struktur.
Det at "vente på tur" øves - bl.a. ved bordsamtalen, hvor en voksen stryrer talestrømmen.
Begge steder benytter de sig af "børnebiblioteket" - hvor biblioteket hver 3. mdr. skifter bøger ud i institutionen og hvor det er muligt for forældrene at låne bøger her.
De er også omfattet af "bogstart" -konceptet, hvor alle 3-årige i socialøkonomisk belastede områder modtager en bogpakke.
Bibliotekaren kommer ind i mellem og laver morgenlæsning, og hun har også lavet et "bogpasserkursus".
De arbejder med dialogisk læsning, "eventyrligt materiale" - som arbejder med at gøre narrativet konkret - samt vejl. til org. af "læs, læs, læs for tosprogede småbørn 2-6 år", mere eller mindre efter inspiration af Jette Løntoft.
Jeg var virkelig inspireret af den ene institutions pædagogiske værksted, som var fyldt med ting og sager som kunne bruges til det konkrete sprogstimuleringsarbejde.
Der var sprogposer - med ting der f.eks. var i et badeværelse, frugter o.a.
Der var ting til træning af mundmotorik
Dyr, legemad, biler, dukkehus, borg osv... ting til leg og hverdagsdialog. Opdelt i overbegreber.
Rimspil, vendespil, billedlotteri, "find your fish"(begreber, farver etc. fra Gonge)
Sangmapper, billeder til at forme en fortælling, aldersopdelte bøger og meget, meget mere!
I et af dagtilbuddende havde de deres læreplaner beskrevet kort, med billeder og lamineret og hængt op i gangen, hvor det var synligt for alle.
En meget inspirerende dag! :0)
Hej Anette.
SvarSletDet var da ikke så lidt, du havde fået noteret. Tak for et godt og detaljeret referat : - )
Hilsen Inga