Jeg var desværre ikke til Susannes undervisning pga. sygt barn, men forsøger herunder kort at ridse op hvad dagens tema var.
PÆDAGOGIKKENS SYV FORHOLD
Åge Rokkjær beskriver i sin bog; Pædagogik - refleksion og faglighed,(2009), kap. 4 om pædagogikkens syv forhold.
1. Samfundssyn
Det syn hvorpå historiske, økonomiske, kulturelle, åndelige, erhvervsmæssige, juridiske og politiske forhold i samfundet, danner rammer, normer og vilkår for dannelse i hjem, institution og skole.
2. Menneskesyn
Det syn hvorpå menneskets natur, evner og anlæg, behov, værdier, interesser og meningsfyldthed, livskvalitetsforestillinger og problemer fremtræder og udvikler sig, i den samfundskulturelle sammenhæng.
3. Pædagogiske mål (dannelsesidealer)
De mål og perspektiver man har med pædagogik. De kan være samfundsbestemte eller bestemt udfra de værdier og opfattelser man har.
Pædagogiske mål vil typisk være; demokrati, frihed, ansvar, kreativitet, samarbejde, selvstændighed, fællesskab, frigørelse...
4. Pædagogiske principper
De grundlæggende udgangspunkter som man på forhånd har besluttet sig for at ville anvende i den pædagogiske praksis, f.eks. selvbestemmelse, selvforvaltning, meningsfuldhed, forholdet mellem individ og gruppe...
5. Pædagogens rolle
Pædagogens opgaver som styring, forvaltning af rammer, pædagogens personlighed, problem -og selvforståelse, faglig viden, samarbejde...
6. Tilrettelæggelse
Pædagogens opgaver omkring organisering, planlægning, ordning, strukturer, regler, rammefaktorer, møder...
7. Metoder
Den pædagogiske praksis og anvendelse af aktiviteter og midler i processen mod indfrielse af målene.
X. Evaluering
Refleksion over sammenhængen mellem teori og praksis. Evaluering skal derudover sikre opdatering af de syv forhold og indbyrdes sammenhæng.
- Er der sammenhæng mellem pædagogiske mål og metoder?
- Er der sammenhæng mellem pædagogiske mål og samfundssyn?
- Er der sammenhæng mellem samfundssyn og pædagogens rolle? (Rokkjær, 2009, s. 115-116)
Efterfølgende uddyber Rokkjær de syv forhold meget omhyggeligt, med eksempler på forskellige videnskabssyn af forskellige teoretikere, forskere, sociologer etc.
DAGENS LÆRINGSMÅL: Hvordan jeg som pædagog kan afdække, forstå og beskrive historiske, sociale, politske og økonomiske vilkår for det pædagogiske arbejde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar