Vi var ikke mange til undervisningen, og Susanne fik ikke et ben til jorden i forhold til sin powerpointpræsentation, fordi vi var drevet af diskussioner, meninger og erfaringer i forhold til temaet. Men det var givtigt synes jeg.
Det jeg nåede at få med af Susannes oplæg var at levevilkår er præget af historiske, kulturelle, politiske og økonomiske forhold.
Pædagoger kan sjældent direkte påvirke børn eller brugeres levevilkår, men de har alligevel en vigtig rolle i forhold til formidling af viden omkring levevilkårenes betydning, og som aktiv deltager i et demokratisk samfund, med mulighed for at påvirke politiske forhold.
I forhold til normalitet og afvigelse er det her vigtigt at have sin etik med sig, og synliggøre den. Susanne kritiserer her Bent Madsen for at mangle det etiske aspekt i sin tekst, for hvem kan egentlig tillade sig at afgøre hvor normalitetsgrænsen går?
DAGENS LÆRINGSMÅL: Jeg har fået en viden og forståelse om menneskers forskellige livsformer og levevilkår, og har fået et skærpet blik på "normalitetsbegrebet".
Tirsdag d. 6/12 foregik med Lisbeth hvor temaet var inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer - om betydelige faktorer for dannelse og læring.
Teksterne var: Larsen, Marianne Bech (2009): Når læring i børnehaven inkluderer og ekskluderer. I Pedersen, C. (red.): Inklusionens pædagogik. Fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. Hans Reitzels Forlag, kap. 3, side 79-104 og Führ, M. (2007): Hvad er humor. I: Lyhne, J. og Knoop, H. H. (red.): Positiv psykologi – positiv pædagogik. Dansk psykologisk forlag, side 203 - 216
Essensen af Marianne Bech Larsens tekst er at aktiviteten skal give mening for barnet, og at inklusionen foregår gennem vejledt deltagelse.
Der foregår i tiden en samfundændring, hvoraf der følger en pædagogisk drejning, der kan betragtes som en bevægelse fra et mekanisk menneskesyn (hvor man ser på "enkeltdele"/individer) ---> til et systemisk menneskesyn ( hvor man ser på systemer som skal spille sammen (f.eks. Luhmann)). Til det systemiske menneskesyn knytter inklusionstænkningen sig.
For at løse den pædagogiske inklusionsopgave skal man bruge sin "sociale fantasi".
Tingsliggørelse - Den proces der former vores oplevelse ved at skabe objekter, der bringer denne oplevelse til at stivne i "tingslighed" Konsekvensen er en indsnævring af rammerne for meningsforhandling.
Der fremhæves tre forskellige måde at se barnets udvikling på:
INDEFRA
UDEFRA
I SAMSPIL
Vi så en film fra DR2 om forskellige læringsforståelser, selvforvaltningstanken og læringsmiljøer. Stig Brostøm mener læringsmiljøer er godt for børn, de udvikler børnenes sociale -og personlige kompetencer. Han ser en fare ved at "selvforvaltningspædagogik", i forhold til de passive og de meget dygtige børn, kan føre til manglende udvikling.
Jan Kampmann mener også at den frie leg og retten til at være barn kan styrke børnenes sociale -og personlige kompetencer. De lærer meget ved at være i leg med hinanden. Han mener at "leg og læring" kan føre til "tvangsleg" da det er en leg som de voksne har defineret på forhånd.
Vi var også på GAIA museum for outsider Art på antropologisk undersøgelse.
Vi skulle herefter behandle vores indtryk ud fra tre punkter, på baggrund af Scheins kulturanalyse:
1. Hvad så jeg?
2. Overraskelser?
3. Fagbegreber/Teori-Deduktiv
(Induktiv - på baggrund af obs/data laver man selv en slags teori)
(Deduktiv - Hvilke teorier kan belyse mine obs/data)
DAGENS LÆRINGSMÅL: Jeg har fået en viden og forståelse for inklusion og eksklusion. Jeg har oplevet et tydeligt kulturmøde og har fået indsigt i en kulturanalyse med et kritisk blik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar