JEG GLÆDER MIG...

...til tirsdag formiddag! - Jeg er faktisk nået dertil hvor jeg ikke gider se mere på den ..... opgave, men kan ikke lade være alligevel ;0/ Heldigvis er der kun imorgen tilbage, og det må så være finjusteringer den skal bruges til. Jeg tænker at alle sidder og kæmper med at blive færdige, for bloggen har godt nok været stille et stykke tid :0) Pøj pøj med det sidste arbejde, til jer alle sammen, vi ses jo nok på tirsdag.

PÅ VEJ...

Efter min 2. vejledning hos Erika igår, er jeg kommet et skridt nærmere teoriperspektivet i opgaven. Erika gav rigtig god feedback på mine ideer, og hjalp med noget litteratur, som måske kan bruges :0)
Mine interviews har vist, at pædagogens og psykologens forventninger til hinanden er meget anderledes end praksis, og at deres forventninger måske stammer fra den institutionskultur, de kommer fra. I Pierre Bourdieus teori handler det om felt og kapital, og jeg har tænkt mig, at analysere med den vinkel.

Håber I alle sammen er godt på vej :0)

CASE OPGAVE

Susanne gave os en opgave mandag d. 4/10, som skulle besvares kort:

case:
Irene er 9 år og har fået stillet diagnosen ADHA. Irene bor hjemme hos hendes ene forsørgende mor, sammen med hendes 3 større søskende på 14, 16 og 17 år - de har ikke samme far. Irene besøger hendes arbejdsløse og alkoholiske far hver anden weekend - forældrene har fælles forældremyndighed over Irene.
Irene har lige skiftet skole for et ½ år siden og er nu kommet over i en anden specialklasse, hvor hun har fået tilknyttet en fast pædagog (pædagogerne har to elever hver). Men Irene trives ikke på den nye skole. Hun græder en del når hun er i skolen og virker meget indadvendt.
Derhjemme har moderen svært ved at tackle Irenes ændrede humør og opførsel, det påvirker naturligvis hele familien, hendes større søskende viser også meget lidt forståelse for, at de hele tiden skal vise hensyn til Irene.
Derudover har moderen også kun lidt overskud til at tage sig af Irene og hendes søskende, både fordi hun dels lige er blevet sygemeldt med et dårligt knæ, og dels pga. hun har fået en ny kæreste, som hun bruger meget af sin tid på. Det sker ofte at de større søskende flere gange i ugen må hente Irene fra skole, handle ind og selv lave mad (hvilket vil sige fastfood, slik, chips og sodavand)
Irene har i den sidste tid været regelmæssigt på besøg hos hendes far, men det viser sig også at være problemer der, da faren ofte lader hende være alene i flere timer under påskud af, at han lige skal noget vigtigt. For at overtale Irene har hun fået en masse slik samt fået lov til at se video/fjernsyn, imens han er ude. Når han så kommer hjem er han fuld og går i seng for at sove rusen ud, uden at give Irene noget at spise.
Familiens sagsbehandler har besluttet at hjælpe Irene og hendes familie ved at ansætte en hjemmevejleder som er udannet pædagog.

Spørgsmål til casen:
 Lav en liste over de tværprofessionelle partnere som er relevante at inddrage i arbejdet med casen.
 Hvad ved du om den rolle, som andre professionelle spiller/kan spille for Irene og hendes familie?
 Hvad ved du om den rolle, som forældre og andre ikke professionelle spiller/kan spille for Irene og hendes familie
 Din rolle som professionel
 Hvilke værdier er din indsats funderet på?
 Hvad har Irene og hendes familie reelt behov for?
 Nævn 1-2 elementer fra hver udviklingsfelt i udviklingskompasset som du finder relevant i forhold til casen

Svar:
1. Lærere, Socialrådgiver, Læge

2. De professionelle spiller en stor rolle, da de må tage initiativ til at ændre Irenes dårlige trivsel. Deres tværfaglige samarbejde er vigtigt i forhold til at få afdækket hvorfor hun ikke trives, og i samarbejde med forældrene finde ud af hvad indsatsen skal være.
Pædagogernes rolle er at skabe trivsel for Irene som har særlige behov, og opdage samt handle på ændret humør og adfærd.
Lærernes rolle er deres speciale i at undervise børn med særlige behov.
Socialrådgiverens rolle er at lede det tværfaglige møde, samt være bindeled til forvaltningsmyndigheden, i tilfælde at skærpede omstændigheder.
Lægens rolle er kendskabet til familien og dens forudgående historie. Lægen har også kendskab til alkoholisme og kan hjælpe, råde og vejlede faderen herom. Lægen kan undersøge moderens knæ, vejlede om sundhed og har indsigt i sygemeldinger.

3. Familiens rolle er af stor betydning for Irenes trivsel, og iht. lovgivning og deres store betydning, skal den også inddrages og påtage sig et ansvar i forhold til Irenes liv. Hermed forstås at de professionelle har en stor opgave i at få familien til at påtage sig deres ansvar for Irenes trivsel.

4. Mine professionelle værdier er baseret på medmenneskelighed, respekt og rummelighed. Ansvarlighed overfor samarbejdet med forældre og andre professionelle, forholder mig fagligt og sagligt til opgaven, med det formål at forbedre livsbetingelserne for Irene.

5. Jeg tror Irenes forældre har brug for, at der er nogen som spørger ind til hvordan de har det. Det er tydeligt at faderen har store problemer, og hos mor har Irene heller ikke nogen tryk base lige i øjeblikket. Hverken mor eller far er klar over hvordan de påvirker Irene, fordi de har nok at gøre med deres egne problemer. Deres børn er loyale og de siger ikke noget, men de reagerer på uforudsigeligheden. Derfor er de professionelle som berører Irene til daglig, nød til at tage affære. Sagsbehandlerens beslutning om at ansætte en hjemmevejleder, med det formål at hjælpe i familien, er god. Det er dog også nødvendigt at se på om familien har brug for aflastning i en periode eller evt. en dag i ugen, så de kan komme på fode og få overskud igen. Tidsperspektivet og opgavebeskrivelsen for hjemmevejlederens arbejde, skal være tydelig. Observationer og refleksioner over Irene og familiens udvikling skal følges nøje, og behandles derefter.

6. Udviklingskompasset
Sociologiske og kulturanalytiske udviklingsfelt:
Rummelighed og respekt for forældrene, forståelse for situationen.
Relationer
Trivsel og udvikling

Pædagogiske udviklingsfelt:
Ansvar overfor opgaven
Refleksion
Etik og faglighed, bl.a. IOT-blomsten (s. 120)

Organisatoriske udviklingsfelt:
Det tværfaglige samarbejdes betydning for familiens udvikling.
Rammesætning for samarbejdet
Fælles mål
Kommunikation

Didaktiske udviklingsfelt:
Hjælpens indhold, mål og overvejelser
Samarbejdsrelationer.

ENDELIG PROBLEMFORMULERING

Min endelige problemformulering til den skriftelige eksamensopgave er:

Hvordan kan pædagoger og psykologer, i kommunens tværfaglige team, samarbejde omkring et barn i mistrivsel, i institution 0-6 år? - Og hvilke udfordringer og dilemmaer er der i det tværprofessionelle samarbejde?

Opgaven skal handle om hvilken forforståelse eller forventninger pædagoger og psykologer har til hinandens faglighed og ansvar, og hvordan de positionerer sig i forhold til hinanden, i det tværprofessionelle samarbejde. Jeg overvejer hvilke teorier der skal i spil. Vi har bl.a. læst en tekst af Erik Hygum om hvordan lærere og pædagoger i indskolingen positionerer sig i forhold til hinanden, og der har han brugt Bourdieu, så det er en mulighed. Det kan også være en mulighed at se på det organisatoriske - med Luhmanns systemteori, eller tage en kommunikativ vinkel. Det er altså noget jeg lige tænker over. Nogle gode ideer?

PROBLEMFORMULERINGER

Her er nogle bud på problemformuleringer, men der er vist et stykke vej endnu?...

1. Hvordan kan pædagoger drage nytte af kommunens tværfaglige team, omkring råd og vejledning til et barn, institution 0-6 år, i mistrivsel?

2. Hvordan kan pædagoger og psykologer i kommunens tværfaglige team, samarbejde omkring et barn i mistrivsel?

3. Hvilken forforståelse har pædagoger og psykologer af hinandens profession og hvordan påvirker det, det tværfaglige samarbejde omkring et barn i mistrivsel, institution 0-6 år?

4. Hvordan påvirker pædagoger og psykologers forskellige professioner, det tværfaglige samarbejde, omkring et barn i mistrivsel, institution 0-6 år?

5. Hvordan oplever pædagoger og psykologer det tværfaglige teams samarbejde, omkring et barn i mistrivsel, i institution 0-6 år, og hvilke udfordringer er der forbundet hermed?

LOV OM UDDANNELSE TIL PROFESSIONSBACHELOR SOM PÆDAGOG

Lov nr. 315 af 19.04.06. Kilde http://www.retsinformation.dk/

Jeg har herunder valgt de væsentligste uddrag af lovgivning og bekendtgørelse.

Kapitel 1
Formål m.v.

§ 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende får et teoretisk og praktisk grundlag for at udføre arbejde som pædagog.
Stk. 2. Uddannelsen skal kvalificere den studerende til at kunne
1) indgå i professionelle relationer med børn, unge og voksne brugere og samarbejde med, vejlede og støtte disses forældre og pårørende,
2) formidle samfundsmæssige mål og værdier til alle uanset sproglig og kulturel baggrund,
3) tilegne sig og gøre brug af relevante teorier og metoder i pædagogisk praksis,
4) tilrettelægge, udføre og koordinere pædagogisk begrundede aktiviteter og processer,
5) deltage i professionelt samarbejde, herunder med personale fra tilgrænsende områder, og
6) analysere, evaluere, dokumentere og udvikle pædagogisk praksis samt deltage i kvalitets- og udviklingsarbejde.

Kapitel 2
Indhold, varighed og struktur
Varighed

§ 5. Uddannelsen er normeret til 3½ år og tilrettelægges således, at der veksles mellem uddannelse på institution og på praktiksted.

Uddannelsens fag og faglige elementer

§ 6. Uddannelsen omfatter følgende grundlæggende fag og faglige elementer:
1) Pædagogik.
2) Dansk, kultur og kommunikation.
3) Individ, institution og samfund.
4) Ét af følgende linjefag efter den studerendes valg:
a) Sundhed, krop og bevægelse.
b) Udtryk, musik og drama.
c) Værksted, natur og teknik.
5) Praktikuddannelse.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fagenes og de faglige elementers mål, organisering, omfang og centrale kundskabs- og færdighedsområder og kan fastsætte regler om de studerendes valg af linjefag.

§ 8. Uddannelsen indeholder et tværprofessionelt element, der tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen, og som sigter mod, at den studerende tilegner sig kompetencer til fremme af samarbejde med andre relevante professioner.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om det tværprofessionelle elements mål, omfang og placering.

professionsbachelorprojektet

§ 10. I uddannelsen indgår for den enkelte studerende et professionsbachelorprojekt, der sigter mod, at den studerende tilegner sig
1) særlig indsigt i et afgrænset område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for et centralt pædagogisk arbejdsområde,
2) færdighed i at indsamle, dokumentere, analysere, reflektere og perspektivere viden og information inden for pædagogfaglige emner og problemstillinger og
3) færdighed i at formidle pædagogfaglige emner og problemstillinger.
Stk. 2. Professionsbachelorprojektet afsluttes efter 3. praktikperiode.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om professionsbachelorprojektets omfang og udformning m.v.


Bekendtgørelse nr. 1122 af 27.09.10. Kilde: http://www.retsinformation.dk/

Kapitel 1
Uddannelsens mål, varighed. og struktur

§ 1. Den studerende skal gennem uddannelsen erhverve sig viden, indsigt og kompetencer til som pædagog at varetage de udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med pædagogarbejdet inden for et bredt arbejdsfelt samt erhverve sig grundlag for videreuddannelse.

§ 2. Uddannelsen er semesteropdelt og normeret til 3½ studenterårsværk, svarende til 210 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Stk. 3. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor som pædagog. Betegnelsen på engelsk er Bachelor in Social Education.

Kapitel 2
Uddannelsens indhold

§ 3. Uddannelsens grundlæggende fag og faglige elementer har følgende omfang:
1) Pædagogik, svarende til 43 ECTS-point.
2) Dansk, kultur og kommunikation, svarende til 28 ECTS-point.
3) Individ, institution og samfund, svarende til 18 ECTS-point.
4) Ét af følgende linjefag efter den studerendes valg, svarende til 30 ECTS-point:
a) Sundhed, krop og bevægelse.
b) Udtryk, musik og drama.
c) Værksted, natur og teknik.
5) Praktikuddannelse, svarende til 74 ECTS-point.
6) Specialisering inden for ét af følgende arbejds- eller funktionsområder, svarende til 5 ECTS-point udover elementer fra pædagogik, linjefag og praktikuddannelse, jf. § 4, stk. 1:
a) Børn og unge.
b) Mennesker med nedsat funktionsevne.
c) Mennesker med sociale problemer.
Stk. 2. I uddannelsen indgår et bachelorprojekt, svarende til 12 ECTS-point.
Stk. 3. Den studerende skal gennem de 3 obligatoriske fag, jf. stk. 1, nr. 1 – 3, opnå kompetence til at forstå og vurdere betingelser og vilkår for at udføre arbejde som pædagog. Fagene bidrager til at sætte den studerende i stand til at kunne analysere og vurdere muligheder og begrænsninger for pædagogisk arbejde og til at kunne gennemføre, formidle og begrunde den pædagogiske indsats.
Stk. 4. Den studerende skal gennem det valgte linjefag, jf. stk. 1, nr. 4, opnå kompetence til at kunne gennemføre pædagogisk begrundede processer, der er udviklende, lærende og stimulerende for brugernes liv og velfærd. Den uddannede pædagog skal ved beherskelse af et linjefag kunne arbejde med brugernes motivation, engagement og kreativitet gennem innovativ udnyttelse af de muligheder og virkemidler, som står til rådighed for pædagogen og brugerne.

§ 4. Arbejdet med specialiseringen skal have et omfang svarende til 35 ECTS-point, som sammensættes således, at 5 ECTS-point er rettet mod den valgte specialisering, 10 ECTS-point er fra faget Pædagogik, 5 ECTS-point er fra linjefaget, og 15 ECTS-point er fra praktikuddannelsen.
Stk. 2. Den studerende skal gennem specialiseringen opnå fordybelse inden for specifikke dele af professionsområdet, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, samtidig med at tilegnet viden og tilegnede metoder i specialiseringen skal kunne anvendes i forhold til andre dele af professionsområdet.

§ 5. I uddannelsen indgår et tværprofessionelt element, svarende til 8 ECTS-point, som sammensættes af elementer fra de grundlæggende fag og faglige elementer, jf. § 3, stk. 1.
Stk. 2. Den studerende skal gennem teoretiske og praktiske uddannelsesforløb med andre relevante professionsområder opnå forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i løsning af konkrete opgaver.

§ 6. Om mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKFer) for de i § 3, stk. 1, § 4 og § 5 nævnte elementer, henvises til følgende bilag:
1) Pædagogik.
2) Dansk, kultur og kommunikation.
3) Individ, institution og samfund.
4) Sundhed, krop og bevægelse.
5) Udtryk, musik og drama.
6) Værksted, natur og teknik.
7) Praktikuddannelse.
8) Specialiseringen.
9) Det tværprofessionelle element.
Stk. 2. Nærmere regler om fagenes og de faglige elementers indhold på grundlag af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder i bilag 1 – 9 samt undervisnings- og arbejdsformer fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr. 1 – 4 og 6.

§ 7. Målet for bachelorprojektet er, at den studerende gennem selvstændigt arbejde tilegner sig
1) særlig indsigt i et afgrænset centralt område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for det pædagogiske felt og
2) færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant viden og data samt færdighed i at formidle egne fagligt begrundede opfattelser.
Stk. 2. Nærmere regler om bachelorprojektets udarbejdelse fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr. 5.

Kapitel 3
Uddannelsens tilrettelæggelse

§ 8. Uddannelsen tilrettelægges således, at dens vidensgrundlag er professions- og udviklingsbaseret samt forskningstilknyttet og således, at teoretisk og praktisk uddannelse kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet.
Stk. 2. Relevante nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder integreres i størst muligt omfang i uddannelsen.

§ 11. Det tværprofessionelle element tilrettelægges således, at det indgår i uddannelsesinstitutionens undervisning, i praktikuddannelsen og i samspil med mindst én samarbejdspart fra relevante professioner.
Stk. 2. Nærmere regler om det tværprofessionelle elements indhold og tilrettelæggelse fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr. 4.

Praktikuddannelsen

§ 13. Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik, svarende til 14 ECTS-point, i 1. studieår og to lønnede praktikperioder på hver 6 måneder, svarende til hver 30 ECTS-point, i henholdsvis 3. og 6. semester.
Stk. 2. 1. års praktikuddannelse tilrettelægges med 47 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og med 5 studiedage på uddannelsesinstitutionen. I forbindelse med praktikperioden gennemføres et uddannelsesforløb på 2 dage med førstehjælp på uddannelsesinstitutionen.
Stk.3. 2. og 3. års praktikuddannelse tilrettelægges med praktikperioder på hver 6 måneder i henholdsvis 3. og 6. semester med et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om ugen. Heri indgår 10 studiedage på uddannelsesinstitutionen for hver praktikperiode.
Stk. 4. Det skal tilstræbes, at den enkelte studerende gennem praktikperioderne opnår et bredt kendskab til den pædagogiske praksis. Ved tildeling af praktikplads i 6. semester skal det endvidere tilstræbes, at den studerendes ønske om specialisering så vidt muligt opfyldes blandt de mulige praktikpladser.
Stk. 5. Nærmere regler om placering af 1. studieårs praktikuddannelse fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr. 2.

Kapitel 9
Meritpædagoguddannelsen

§ 30. Uddannelsen kan udbydes som en særligt tilrettelagt deltidsuddannelse efter reglerne om åben uddannelse og reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Optagelse til uddannelsen efter stk. 1 er betinget af, at ansøgeren ud over de almindelige adgangskrav til uddannelsen har erfaring fra pædagogisk eller tilsvarende arbejde i et omfang, der svarer til normalt mindst 5 års fuldtidsbeskæftigelse.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen afgør, om adgangskravene efter stk. 2 er opfyldt for den enkelte ansøger.

§ 31. Kapitel 1 – 8 og 10 gælder for uddannelsen med følgende afvigelser:
1) Uddannelsen tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen inden for en ramme svarende til 150 ECTS-point, jf. endvidere § 25, stk. 2. Uddannelsen kan tilrettelægges på heltid eller deltid. Dog kan højst 1 år tilrettelægges på heltid for den enkelte studerende.
2) Uddannelsen omfatter ikke den lønnede praktikuddannelse, der er nævnt i § 13, stk. 1.
3) Arbejdet med specialiseringen skal have et omfang svarende til 34 ECTS-point, som sammensættes således, at 5 ECTS-point er rettet mod den valgte specialisering, 10 ECTS-point er fra faget Pædagogik, 5 ECTS-point er fra linjefaget, og 14 ECTS-point er fra den ulønnede praktikperiode eller fra erfaring fra pædagogisk arbejde på minimum 1 år inden for den valgte brugergruppe.
4) Prøverne følger ikke semesterplaceringen i § 20, men aflægges i samme rækkefølge som anført i § 20.
5) Bachelorprojektet kan først afsluttes, når alle prøver er bestået og den ulønnede praktikuddannelse godkendt.

§ 32. Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.

§ 35. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2010.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 220 af 13. marts 2007 om uddannelse af pædagoger ophæves.

OPGAVE TIL BLOG

Susanne har lavet nogle opgavepunkter som skal lægges ind på bloggen. Jeg tænker de kan inddrages i forberedelsen til eksamensopgaven, og ligner også lidt Inge Maries øvelsesopgave i IIS. Jeg vælger at løse opgaven konkret, udfra det jeg tænker kan være vejen til min eksamensopgave.

• Idet jeg i opgaven vil benytte mig af kommunens tværfaglige team, er de professioner som er relevante at inddrage; pædagog, psykolog, socialrådgiver og høre-talepædagog, fordi disse professioner er repræsenteret i det tværfaglige team. Jeg vælger herefter at beskæftige mig med psykologens profession.
• Psykologen har stor faglig viden, om børns samspil med andre og deres omgivelser. Professionen besidder stor faglig viden om følelser, identitet og kognitiv udvikling. Psykologen har viden om barnets indre motivationer og ydre påvirkninger, både som gruppeprocesser, og individets indre psykologiske processer.
  Psykologen kan i mange tilfælde, forstå og kan forklare barnets adfærd, og kan give forslag
  til, hvordan man kan ændre denne, såfremt den er uhensigtsmæssig. Psykologen har også
  viden om psykiske sygdomme og er uddannet til, at udforme og udføre psykologiske
  undersøgelser (kilde:studieordning http://www.fak.hum.aau.dk/, d. 25/9-10). Psykologens rolle kan på baggrund af sin faglighed og kompetencer, være betydningsfuld for barnet i casen.
• Forældrenes rolle, er i forhold til tidligere, ændret, idet begge forældre er på arbejdsmarkedet. A. Højholdt beskriver familien som en "skal" hvori familielivet kan udfoldes, det skal bare lige aftales hvornår og hvordan. (s. 106). Det betyder ikke at familien er blevet mindre betydningsfuld, det er måske bare blevet sværere at opnå et kvalitativt samværd.
• Jeg har lavet nogle spørgsmål til psykologen, som er lagt andetsteds på bloggen.
• Min rolle som professionel er funderet på værdier som medmenneskelighed, empati, omsorg, ret til udvikling, ligeværdighed, retssikkerhed...(mangler noget fra pædagogens kompetenceprofil)
• I spørgsmålet ligger vel det om man så selv synes man kan leve op til forventningerne - om man udfører sit arbejde ordentligt... Det synes jeg at jeg gør, men det er nok bedre at lade andre vurdere dette ;0)