UGE 48

Mandagens tema i undervisningen var "identitets -og dannelsesprocesser".

Vi skulle benytte metoden om "kritisk læsning", til at læse kap 3., Fremtidens børneinstitutioner skrevet af Erik Sigsgaard, i bogen; "Fællesskab i forskellighed" red. af Ulla Liberg og Carsten Schou, 2010, Akademisk forlag.

Formålet med at læse faglige tekster med et kritisk blik er, at det hjælper med at ’komme om bag teksten’. Spørgsmålene hertil er sammensat af Lisbeth, med inspiration fra videnskabsteoretisk litteratur eksempelvis Torsten Thurén: Videnskabsteori for begyndere.

 Om teksten:

Hvilket problem forsøger teksten at svare på?

 Teksten forsøger at svare på om det er godt for børn at gå i børnehave, og hvad der skal til for at det er godt. 

Hvorfor er denne tekst blevet skrevet – formål?

 Erik Sigsgaards hensigt med denne tekst tror jeg er, at belyse en problematik i forhold til "barndommens institutionalisering". De regler og rammer, den kontrol og "indsathed" der findes i tidens institutioner, påvirker barnets muligheder for at danne venskaber og danne sig selv. 

            Citat: "I fremtidens børnehave bliver det nødvendigt at beskytte venskabet mere, end den

                        bliver i dag. Det vil nemlig være truet udefra og indefra: af erosionen af den sociale

                        praksis og af serialiteten i institutionslogikken" (Sigsgaard, E. s. 96)

Hvilke hovedsynspunkter er der i teksten – hvad er i fokus?

 Erik Sigsgaard er godt klar over at samfundet er over det stadie, hvor forældrene kan overtales til at passe deres egne børn hjemme, daginstitutionerne er altså kommet for at blive. Han sigter derfor mod at afinstitutionalisere børnehaverne mest muligt, ved at børn;

- Støttes i at blive mere sig selv.

- Støttes i deres venskaber.

- Gives ret til at bevæge sig -og tale frit.

- Beskyttes deres ret til at vælge hinanden, at vælge voksen - og at vælge fra.

- Støttes i at være med, hjælpe til og tage del.

- Beskyttes mod pligter, tvang og krav. 

-Beskyttes mod overgreb, skældud, time-out og fysisk tvang.

- Selv må forvalte deres tid - den må ikke skemalægges.

- Selv må bestemme hvornår de skal tisse, spise og sove.

- Har voksne handlende forbilleder, som selv er i gang.

- Har en rød tråd fra hjemmet til børnehaven - og omvendt.

Hvad er tekstens nøgleord?

 Barndommens institutionalisering - afinstitutionalisering, venskaber og fællesskab.

Hvordan er der argumenteret for påstandene - hvilke virkemidler bruger forfatteren for at nå sit mål?

E. Sigsgaard benytter sig af sin empiri og henviser til egne undersøgelser ved at bruge små praksisfortællinger og eksempler herfra. Han har dog kun sig selv som kilde (med undtagelse af Kløvedal), hvilket må være et kritikpunkt i forhold til gyldigheden af hans udsagn, som derved kommer til at virke meget som hans egen "private holdning". 

Om forfatter og målgruppe.

Hvad er forfatterens baggrund?

 Erik Sigsgaard er født i 1938. Er uddannet lærer, har læst psykologi og blev cand. pæd. i 1982. Arbejder som seminarielektor, børneforsker og har tidligere været medlem af Folketinget (SF og senere VS).

Han er især kendt for "skældud"-projektet i 1994-2002.

Hvad er forfatterens interesser?

 Børneperspektivet - børns rettigheder

Hvem henvender teksten sig til?

 Teksten henvender sig til pædagoger og pædagogstuderende.

Hvor har den været bragt?

 Er et kapitel i bogen "Fællesskab i forskellighed" redigeret af Ulla Liberg og Carsten Schou, 2010.

Om din egen holdning:

Hvad finder du positivt?

 Jeg finder E. Sigsgaards pointe om afinstitutionalisering interessant, især i et inklusionsblik. Han belyser tydeligt hvordan børns vilkår i institutionsverdenen er, og hvilke konsekvenser det kan få i forhold til dannelsen af venskaber, fællesskaber og identitet.

Hvad finder du negativt/irriterende?

E. Sigsgaards manglende respekt for kildehenvisninger og at han ikke forholder sig særlig analytisk til sin empiri. Der er for ham kun en løsning på den "truende" fremtid.

  

Hvad finder du interessant?

At E. Sigsgaard tør provokere, han sætter "fortiden" i et lyserødt skær og nutiden bliver fremstilles som er den dækket af sorte skyer. Heldigvis tænker han også fremtiden med, så han kommer med ideer til hvordan vi kan komme ud under blå himmel. 

Hvad er sværest at forstå?

Jeg har måske svært ved helt at se hvor det vil føre os hen, hvis pædagogerne bare "slipper tøjlerne" og lader børnene leve deres liv, "som de selv vil". Så er vi vel tilbage til diskussionen fra 90'erne, om "det kompetente barn" og og de konsekvenser den misforståethed bragte med sig? "Så for meget og for lidt" kan gøre lige stor skade...  

Lisbeth stillede yderligere spørgsmålene:

Hvad er serialitet - og hvad er det modsatte?

Serialitet er at være som de andre, et nummer i rækken og ikke tro at man er noget. Det modsatte er at insistere på sin ret til at være anderledes.

Hvad betyder Institutionalisering?

Institutionalisering er når regler, rammer, skemaer, kontrol, bedømmelse og sanktioner bliver utydelige og ubevidste handlinger - en særlig kultur.

Konsekvensen er at alle bliver og gør som andre. En fordel at vide hvad normen er, hvad man "skal og bør", men en ulempe i forhold til det enkelte barns identitetsdannelse og forståelse for mangfoldigheden.

Beskriv det gode barn/den gode borger:

Alle børn er "gode" på hver deres individuelle måde. Det er synet der ser på barnet, som afgør om det er "godt". 

Vi talte om hvad identitet og dannelse er:

Identitet: En del af ens habitus, sit eget selvbillede, sin personlighed og livshistorie.

En filosofisk måde at tænke dannelse på er:

Dannelse: En proces som drejer sig om at blive myndig:

- At have dømmekraft (kritisk sans)

- At kunne (kompetencer)

- At være (skabe mening med tilværelsen, at være et individ, som kan finde mening med tilværelsen)

- At kunne handle, tænke og være på en vis måde. (Gustavsson, Bernt, 1998)

Vi så en film fra DR2 med Erik Sigsgaards skældudprojekt i en børnehave, Vognmandsparken; "Når mor og far er på arbejde".

Skældud er et overgreb både på børn og voksne.

Skældud kan ikke undgås, men det må ikke blive et mønster, en generel måde at klare tingene på.

Børn der griner sammen til hverdag, har det bedre end andre børn. (Per Ryt-Hansen, "Humor som pædagogisk redskab" i institution Bulderby).

Vi skal samtidig stadig huske at være tydelige i hvad vi vil og hvad vi ikke vil.

I Susannes timer så vi en kinesisk film "Why democracy" fra 2007.

Det var en barsk film om et forsøg på at indføre demokrati i skolen. Tre børn på 8 år skulle lave en valgkampagne som skulle ende i et demokratisk valg af en af dem, som klassens duks. Men når 8 årige børn - OG deres forældre ikke kender til andet end kommunismen og den kultur de er vant til, er det et umuligt projekt. Det var tydeligt at demokratiske dannelsesprocesser tager tid, og den måde de greb projektet an på, havde en negativ indflydelse på børnenes selvbillede.

Vi danner vores identitet i interaktion med andre; i fællesskaber, sociale arenaer, i relationer. Hvordan man ser sig selv og hvordan andre ser på én, er med til at forme identiteten. Spejling i andre og afprøvning af roller er en måde identiteten dannes på.

   

DAGENS LÆRINGSMÅL:

Jeg har fået en viden og forståelse for menneskers identitet og dannelsesprocesser - også i et filosofisk blik. v. Bernt Gustavsson. Jeg har fået en viden om hvad skældud det kan gøre ved ens selvfølelse, og hvordan man pædagogisk kan arbejde bevidst med barnets identitet og dannelsesprocesser uden skældud. Jeg har desuden fået øje på, hvor svært det kan være at ændre en kultur til en anden.