Case fra praksis. Navnet er opdigtet.
Sofus er en dreng på 5 år, som går i børnehave. Pædagogerne oplever at Sofus gerne vil kontakten til både børn og voksne, han er en sød dreng som gerne henvender sig, men pædagogerne har en fornemmelse af, at drengen aldrig er ”rigtig” ubekymret glad, og hele tiden er nød til at passe på sig selv. Sofus har det svært ved aflevering i institutionen, han bliver usikker når han skal ”dele” sin legekammerat med andre og han har vanskeligheder ved at byde ind i en leg, især verbalt er han ikke særlig deltagende. Han gør ubehagelige ting og har en truende adfærd overfor de andre børn, og der kommer efterhånden mange forældre som fortæller, at deres barn er bange for at komme i børnehave pga. Sofus.
To gange har Sofus været bragt op på tværfaglig koordineringskonference, hvor forældrene også har deltaget. Praksis for Sofus aftales her som anerkendelse, rytme og mindre grupper, men han bliver mere og mere grænsesøgende overfor de voksne og stadig flere børn føler sig forulempet af Sofus’ adfærd.
Det besluttes at yde Sofus særlig støtte i 14 dage. Der laves en plan i institutionen for, hvilke pædagoger der skal være i nærheden af Sofus hvornår, og opgaven består i at observere hans leg og færden, samt støtte og vejlede Sofus når tingene bliver svære. Efter de 14 dage er drengens trivsel ikke blevet bedre. Han søger bevidst konflikter med voksne som tilbyder at hjælpe ham, især garderobesituationen er meget konfliktfyldt for ham. Han bliver let ked af det, synes ikke han har nogle venner og er stadig hård ved de andre børn.
Hvilken retning?...
Ved at samle empiri om barnet og dets situation har jeg fundet ud af, at Sofus også er grænsesøgende og ”besværlig” overfor mor, i hjemmet. Mor havde for et år siden en depression som følge af stress, men hun har ikke været sårlig åben omkring det, og overfor Sofus lod hun, i sin lange sygdomsperiode, som om hun havde været på arbejde, når hun hentede ham i institutionen.
Det kan være en mulighed at henvise forældrene til Kommunens åbne anonyme familierådgivning. Jeg vil samtidig lave en henvisning til PPR, om psykologisk rådgivning, idet barnet har det svært i institutionen, og alle tiltag gennem længere tid, ser ud til at være uden gevinst.
Det er på baggrund af ovennævnte oplagt at se på psykologens profession, for at opnå viden om deres etik, ansvar og kernefaglighed.
Jeg vil forsøge, at lave et interview med en psykolog med henblik på, at få indsigt i deres arbejdsmetoder, prioriteringer og hvordan de kan drage nytte af tværprofessionelt samarbejde.
tirsdag den 31. august 2010
LOVGIVNING AF BETYDNING FOR DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE
Øvelsesopgave – IIS
Servicelovens regler vedrørende råd og vejledning, samt bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser.
Serviceloven af 1. oktober 2008, afsnit II kap. 3 om rådgivning og vidensudvikling:
Jævnfør §10: Kommunen har pligt til at yde enhver borger gratis rådgivning, for at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder, med det formål, at borgeren på sigt, er i stand til, at løse opståede problemer ved egen hjælp.
Jævnfør §11: Kommunen skal sørge for at det er muligt for forældre, eller andre som sørger for et barn eller en ung, børn og unge, kan få gratis familieorienteret rådgivning. Rådgivningen skal kunne modtages anonymt og som et åbent tilbud.
Kommunen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk/psykisk funktionsevne, samt deres familier.
Jævnfør kap. 4. §13 om VISO: Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation skal bistå kommuner og borgere med gratis vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager. Tilsvarende ydes gratis specialrådgivning til kommuner, regioner, skoler og institutioner m.v. samt borgere om specialundervisning og specialpædagogisk bistand.
Afsnit III kap. 5. om brugerinddragelse:
Jævnfør §16: Brugerne af denne lov, skal have mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene.
Afsnit IV kap. 6 om børn og unge:
Jævnfør §19: Opgaver og tilbud der omfatter børn, unge og deres familier, skal kommunen sørge for, bliver udført i samarbejde med forældrene, så det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Både ved generelt, forebyggende arbejde og målrettet indsats overfor børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med andet særligt behov for støtte.
Vejledning nr. 3 til serviceloven af 5. december 2006 om særligt støtte til børn og unge og deres familier:
Pkt. 36: Familieorienteret rådgivning
Pkt. 37: Særligt om rådgivning af børn og unge
Pkt. 38: Placering af rådgivningen
Pkt. 39: Når der er behov for andet end rådgivning: Situationen falder helt uden for servicelovens §11, stk. 1 og 2, og der skal derfor indledes en undersøgelse efter reglerne servicelovens §50. Herved ophører anonymiteten, idet forældrene skal underrettes og inddrages.
Pkt. 40: Rådgivning, undersøgelse og behandling efter servicelovens §11, stk. 3: Udover rådgivning har kommunen også pligt til at tilbyde undersøgelse og behandling. Behandlingen kan f.eks. være Psykologsamtaler, fysio- eller ergoterapeutisk behandling.
Pkt. 41: Andre rådgivningstilbud: PPR pædagogisk- psykologisk rådgivning, folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, Statsforvaltning, Sundhedsplejeske, læge samt private rådgivningstilbud, bl.a. netbaseret rådgivning og telefonrådgivning til børn.
Bekendtgørelse af 28. november 2006 om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge:
Jævnfør Kap. 4 §14: Kommunen har en eller flere tværfaglige grupper, hvori der indgår en eller flere repræsentanter fra den kommunale sundhedstjeneste. De skal varetage og koordinere opgaver i forhold til de svagest stillede børn og unge, og bl.a. sikre at der formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk eller anden sagkundskab.
Jævnfør kap. 5 § 16: Kommunale pasningsordninger og skoler skal tilbydes bistand fra den kommunale sundhedstjeneste:
1) Generel rådgivning om børn og unges sundhed og trivsel.
2) Vejledning om og tilsyn med sundhedstilstanden på institutionen, herunder oplysninger om hygiejne.
3) Konkret rådgivning vedrørende de børn, som personalet finder, har særlige problemer.
Inden personalet retter henvendelse til den kommunale sundhedstjeneste, skal problemerne drøftes med forældrene.
Servicelovens regler vedrørende råd og vejledning, samt bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser.
Serviceloven af 1. oktober 2008, afsnit II kap. 3 om rådgivning og vidensudvikling:
Jævnfør §10: Kommunen har pligt til at yde enhver borger gratis rådgivning, for at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder, med det formål, at borgeren på sigt, er i stand til, at løse opståede problemer ved egen hjælp.
Jævnfør §11: Kommunen skal sørge for at det er muligt for forældre, eller andre som sørger for et barn eller en ung, børn og unge, kan få gratis familieorienteret rådgivning. Rådgivningen skal kunne modtages anonymt og som et åbent tilbud.
Kommunen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk/psykisk funktionsevne, samt deres familier.
Jævnfør kap. 4. §13 om VISO: Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation skal bistå kommuner og borgere med gratis vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager. Tilsvarende ydes gratis specialrådgivning til kommuner, regioner, skoler og institutioner m.v. samt borgere om specialundervisning og specialpædagogisk bistand.
Afsnit III kap. 5. om brugerinddragelse:
Jævnfør §16: Brugerne af denne lov, skal have mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene.
Afsnit IV kap. 6 om børn og unge:
Jævnfør §19: Opgaver og tilbud der omfatter børn, unge og deres familier, skal kommunen sørge for, bliver udført i samarbejde med forældrene, så det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Både ved generelt, forebyggende arbejde og målrettet indsats overfor børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med andet særligt behov for støtte.
Vejledning nr. 3 til serviceloven af 5. december 2006 om særligt støtte til børn og unge og deres familier:
Pkt. 36: Familieorienteret rådgivning
Pkt. 37: Særligt om rådgivning af børn og unge
Pkt. 38: Placering af rådgivningen
Pkt. 39: Når der er behov for andet end rådgivning: Situationen falder helt uden for servicelovens §11, stk. 1 og 2, og der skal derfor indledes en undersøgelse efter reglerne servicelovens §50. Herved ophører anonymiteten, idet forældrene skal underrettes og inddrages.
Pkt. 40: Rådgivning, undersøgelse og behandling efter servicelovens §11, stk. 3: Udover rådgivning har kommunen også pligt til at tilbyde undersøgelse og behandling. Behandlingen kan f.eks. være Psykologsamtaler, fysio- eller ergoterapeutisk behandling.
Pkt. 41: Andre rådgivningstilbud: PPR pædagogisk- psykologisk rådgivning, folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, Statsforvaltning, Sundhedsplejeske, læge samt private rådgivningstilbud, bl.a. netbaseret rådgivning og telefonrådgivning til børn.
Bekendtgørelse af 28. november 2006 om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge:
Jævnfør Kap. 4 §14: Kommunen har en eller flere tværfaglige grupper, hvori der indgår en eller flere repræsentanter fra den kommunale sundhedstjeneste. De skal varetage og koordinere opgaver i forhold til de svagest stillede børn og unge, og bl.a. sikre at der formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk eller anden sagkundskab.
Jævnfør kap. 5 § 16: Kommunale pasningsordninger og skoler skal tilbydes bistand fra den kommunale sundhedstjeneste:
1) Generel rådgivning om børn og unges sundhed og trivsel.
2) Vejledning om og tilsyn med sundhedstilstanden på institutionen, herunder oplysninger om hygiejne.
3) Konkret rådgivning vedrørende de børn, som personalet finder, har særlige problemer.
Inden personalet retter henvendelse til den kommunale sundhedstjeneste, skal problemerne drøftes med forældrene.
søndag den 29. august 2010
DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE
Ved IIS-undervisningen tirsdag d. 24/8 kom Inge Marie lidt nærmere ind på den skriftlige eksamensopgave.
Vi snakkede om hvad der kan fremme eller hæmme det tværprofessionelle samarbejde:
PROFESSION
-Ved at anvende en bestemt teori, eller tilhøre en bestemt profession, anskuer man virkeligheden med et bestemt blik, som ikke nødvendigvis er det samme blik andre har. (Systemteori – Nicklas Luhmann).
SOCIALRETSLIG SAMMENHÆNG
-I loven står hvad man SKAL. Den socialretslige sammenhæng er derved den normative baggrund, der angiver retningslinjerne, som samler samarbejdspartnerne om det som er fælles. Altså den juridiske baggrund.
Man har en personlig pligt til at underrette. Hvis en anden profession siger ”det klarer I fint her”, skal man stadig vejre sagen, da der er et personligt ansvar i forbindelse med underretning.
ORGANISATORISK TILGANG-Økonomi er ofte en afgørende faktor for hvordan sagerne løses. Kommunernes økonomi kan derved demontere det vi skal, jævnfør loven. (Igen den systemteoretiske tilgang – vi er alle et system…)
INDIVID
-Det er vigtigt at holde fokus på det eller de individ(er) som er midtpunktet for det tværprofessionelle samarbejde – Husk derfor etik, moral og kernefaglighed!
Vi genopfriskede også hvordan vi bruger socialpædagogisk regelsamling, at loven og bekendtgørelserne gælder, vejledninger er vejledende.
Tavshedspligt kap. 8 i forvaltningsloven.
Vejledning om tavshedspligtsregler 30 nov. 2006 kap. 3 om tværfagligt samarbejde.
Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier 5. dec. 2006 Bagerst i vejl. findes bilagHer står om Tavshedspligt.
Underretningspligt
Oplysningspligt
Servicelovens regler vedrørende råd og vejledning.
Den nye lovsamling er netop udgivet, den kan downloades på www.social.dk. Der er bl.a. en lovændring; lov nr. 628 ændring d. 11. juni 2010
Tilsidst skitserede IngeMarie hvilke samarbejdspartnere man kan benytte sig af i tilfælde af man er ”stødt på grund” i det pædagogiske arbejde, eller er foruroliget/bekymret over noget i forhold til et barn/bruger.
Figuren er grundlæggende, og kan tilføjes mange andre professioner, bl.a. lærere, læger, sygeplejesker, SOSU-assistenter, tale-pædagoger, vejledningspædagoger, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, kriminalforsorgen, familiekonsulenter etc…
VISO §13 er videns –og specialrådgivningsorganisation, Serviceloven kap. 4., jævnfør sundhedsplejeske – bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge – inddrage forældrene. Socialforvaltningen se serviceloven §10-11.
...ØV den figur jeg havde lavet, kan jeg ikke overføre, da det er en xps.fil. Nogen som ved hvordan jeg får den lavet om? Det skal vel være en HTML.fil for, at det kan komme ind på bloggen, eller hva'???
Vi snakkede om hvad der kan fremme eller hæmme det tværprofessionelle samarbejde:
PROFESSION
-Ved at anvende en bestemt teori, eller tilhøre en bestemt profession, anskuer man virkeligheden med et bestemt blik, som ikke nødvendigvis er det samme blik andre har. (Systemteori – Nicklas Luhmann).
SOCIALRETSLIG SAMMENHÆNG
-I loven står hvad man SKAL. Den socialretslige sammenhæng er derved den normative baggrund, der angiver retningslinjerne, som samler samarbejdspartnerne om det som er fælles. Altså den juridiske baggrund.
Man har en personlig pligt til at underrette. Hvis en anden profession siger ”det klarer I fint her”, skal man stadig vejre sagen, da der er et personligt ansvar i forbindelse med underretning.
ORGANISATORISK TILGANG-Økonomi er ofte en afgørende faktor for hvordan sagerne løses. Kommunernes økonomi kan derved demontere det vi skal, jævnfør loven. (Igen den systemteoretiske tilgang – vi er alle et system…)
INDIVID
-Det er vigtigt at holde fokus på det eller de individ(er) som er midtpunktet for det tværprofessionelle samarbejde – Husk derfor etik, moral og kernefaglighed!
Vi genopfriskede også hvordan vi bruger socialpædagogisk regelsamling, at loven og bekendtgørelserne gælder, vejledninger er vejledende.
Tavshedspligt kap. 8 i forvaltningsloven.
Vejledning om tavshedspligtsregler 30 nov. 2006 kap. 3 om tværfagligt samarbejde.
Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier 5. dec. 2006 Bagerst i vejl. findes bilagHer står om Tavshedspligt.
Underretningspligt
Oplysningspligt
Servicelovens regler vedrørende råd og vejledning.
Den nye lovsamling er netop udgivet, den kan downloades på www.social.dk. Der er bl.a. en lovændring; lov nr. 628 ændring d. 11. juni 2010
Tilsidst skitserede IngeMarie hvilke samarbejdspartnere man kan benytte sig af i tilfælde af man er ”stødt på grund” i det pædagogiske arbejde, eller er foruroliget/bekymret over noget i forhold til et barn/bruger.
Figuren er grundlæggende, og kan tilføjes mange andre professioner, bl.a. lærere, læger, sygeplejesker, SOSU-assistenter, tale-pædagoger, vejledningspædagoger, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, kriminalforsorgen, familiekonsulenter etc…
VISO §13 er videns –og specialrådgivningsorganisation, Serviceloven kap. 4., jævnfør sundhedsplejeske – bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge – inddrage forældrene. Socialforvaltningen se serviceloven §10-11.
...ØV den figur jeg havde lavet, kan jeg ikke overføre, da det er en xps.fil. Nogen som ved hvordan jeg får den lavet om? Det skal vel være en HTML.fil for, at det kan komme ind på bloggen, eller hva'???
Abonner på:
Opslag (Atom)