Øvelsesopgave – IIS
Servicelovens regler vedrørende råd og vejledning, samt bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser.
Serviceloven af 1. oktober 2008, afsnit II kap. 3 om rådgivning og vidensudvikling:
Jævnfør §10: Kommunen har pligt til at yde enhver borger gratis rådgivning, for at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder, med det formål, at borgeren på sigt, er i stand til, at løse opståede problemer ved egen hjælp.
Jævnfør §11: Kommunen skal sørge for at det er muligt for forældre, eller andre som sørger for et barn eller en ung, børn og unge, kan få gratis familieorienteret rådgivning. Rådgivningen skal kunne modtages anonymt og som et åbent tilbud.
Kommunen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk/psykisk funktionsevne, samt deres familier.
Jævnfør kap. 4. §13 om VISO: Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation skal bistå kommuner og borgere med gratis vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager. Tilsvarende ydes gratis specialrådgivning til kommuner, regioner, skoler og institutioner m.v. samt borgere om specialundervisning og specialpædagogisk bistand.
Afsnit III kap. 5. om brugerinddragelse:
Jævnfør §16: Brugerne af denne lov, skal have mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene.
Afsnit IV kap. 6 om børn og unge:
Jævnfør §19: Opgaver og tilbud der omfatter børn, unge og deres familier, skal kommunen sørge for, bliver udført i samarbejde med forældrene, så det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Både ved generelt, forebyggende arbejde og målrettet indsats overfor børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med andet særligt behov for støtte.
Vejledning nr. 3 til serviceloven af 5. december 2006 om særligt støtte til børn og unge og deres familier:
Pkt. 36: Familieorienteret rådgivning
Pkt. 37: Særligt om rådgivning af børn og unge
Pkt. 38: Placering af rådgivningen
Pkt. 39: Når der er behov for andet end rådgivning: Situationen falder helt uden for servicelovens §11, stk. 1 og 2, og der skal derfor indledes en undersøgelse efter reglerne servicelovens §50. Herved ophører anonymiteten, idet forældrene skal underrettes og inddrages.
Pkt. 40: Rådgivning, undersøgelse og behandling efter servicelovens §11, stk. 3: Udover rådgivning har kommunen også pligt til at tilbyde undersøgelse og behandling. Behandlingen kan f.eks. være Psykologsamtaler, fysio- eller ergoterapeutisk behandling.
Pkt. 41: Andre rådgivningstilbud: PPR pædagogisk- psykologisk rådgivning, folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, Statsforvaltning, Sundhedsplejeske, læge samt private rådgivningstilbud, bl.a. netbaseret rådgivning og telefonrådgivning til børn.
Bekendtgørelse af 28. november 2006 om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge:
Jævnfør Kap. 4 §14: Kommunen har en eller flere tværfaglige grupper, hvori der indgår en eller flere repræsentanter fra den kommunale sundhedstjeneste. De skal varetage og koordinere opgaver i forhold til de svagest stillede børn og unge, og bl.a. sikre at der formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk eller anden sagkundskab.
Jævnfør kap. 5 § 16: Kommunale pasningsordninger og skoler skal tilbydes bistand fra den kommunale sundhedstjeneste:
1) Generel rådgivning om børn og unges sundhed og trivsel.
2) Vejledning om og tilsyn med sundhedstilstanden på institutionen, herunder oplysninger om hygiejne.
3) Konkret rådgivning vedrørende de børn, som personalet finder, har særlige problemer.
Inden personalet retter henvendelse til den kommunale sundhedstjeneste, skal problemerne drøftes med forældrene.
Hej Anette
SvarSletSuper flot blog du har lavet. Bliver helt misundelig. Fortsæt bare, det har du jo helt styr på. Liselotte
Hey!!! tusind tak, og velkommen hjem :0) Glæder mig til at se dig på via igen!
SvarSlet