LOV OM UDDANNELSE TIL PROFESSIONSBACHELOR SOM PÆDAGOG

Lov nr. 315 af 19.04.06. Kilde http://www.retsinformation.dk/

Jeg har herunder valgt de væsentligste uddrag af lovgivning og bekendtgørelse.

Kapitel 1
Formål m.v.

§ 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende får et teoretisk og praktisk grundlag for at udføre arbejde som pædagog.
Stk. 2. Uddannelsen skal kvalificere den studerende til at kunne
1) indgå i professionelle relationer med børn, unge og voksne brugere og samarbejde med, vejlede og støtte disses forældre og pårørende,
2) formidle samfundsmæssige mål og værdier til alle uanset sproglig og kulturel baggrund,
3) tilegne sig og gøre brug af relevante teorier og metoder i pædagogisk praksis,
4) tilrettelægge, udføre og koordinere pædagogisk begrundede aktiviteter og processer,
5) deltage i professionelt samarbejde, herunder med personale fra tilgrænsende områder, og
6) analysere, evaluere, dokumentere og udvikle pædagogisk praksis samt deltage i kvalitets- og udviklingsarbejde.

Kapitel 2
Indhold, varighed og struktur
Varighed

§ 5. Uddannelsen er normeret til 3½ år og tilrettelægges således, at der veksles mellem uddannelse på institution og på praktiksted.

Uddannelsens fag og faglige elementer

§ 6. Uddannelsen omfatter følgende grundlæggende fag og faglige elementer:
1) Pædagogik.
2) Dansk, kultur og kommunikation.
3) Individ, institution og samfund.
4) Ét af følgende linjefag efter den studerendes valg:
a) Sundhed, krop og bevægelse.
b) Udtryk, musik og drama.
c) Værksted, natur og teknik.
5) Praktikuddannelse.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fagenes og de faglige elementers mål, organisering, omfang og centrale kundskabs- og færdighedsområder og kan fastsætte regler om de studerendes valg af linjefag.

§ 8. Uddannelsen indeholder et tværprofessionelt element, der tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen, og som sigter mod, at den studerende tilegner sig kompetencer til fremme af samarbejde med andre relevante professioner.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om det tværprofessionelle elements mål, omfang og placering.

professionsbachelorprojektet

§ 10. I uddannelsen indgår for den enkelte studerende et professionsbachelorprojekt, der sigter mod, at den studerende tilegner sig
1) særlig indsigt i et afgrænset område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for et centralt pædagogisk arbejdsområde,
2) færdighed i at indsamle, dokumentere, analysere, reflektere og perspektivere viden og information inden for pædagogfaglige emner og problemstillinger og
3) færdighed i at formidle pædagogfaglige emner og problemstillinger.
Stk. 2. Professionsbachelorprojektet afsluttes efter 3. praktikperiode.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om professionsbachelorprojektets omfang og udformning m.v.


Bekendtgørelse nr. 1122 af 27.09.10. Kilde: http://www.retsinformation.dk/

Kapitel 1
Uddannelsens mål, varighed. og struktur

§ 1. Den studerende skal gennem uddannelsen erhverve sig viden, indsigt og kompetencer til som pædagog at varetage de udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med pædagogarbejdet inden for et bredt arbejdsfelt samt erhverve sig grundlag for videreuddannelse.

§ 2. Uddannelsen er semesteropdelt og normeret til 3½ studenterårsværk, svarende til 210 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Stk. 3. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor som pædagog. Betegnelsen på engelsk er Bachelor in Social Education.

Kapitel 2
Uddannelsens indhold

§ 3. Uddannelsens grundlæggende fag og faglige elementer har følgende omfang:
1) Pædagogik, svarende til 43 ECTS-point.
2) Dansk, kultur og kommunikation, svarende til 28 ECTS-point.
3) Individ, institution og samfund, svarende til 18 ECTS-point.
4) Ét af følgende linjefag efter den studerendes valg, svarende til 30 ECTS-point:
a) Sundhed, krop og bevægelse.
b) Udtryk, musik og drama.
c) Værksted, natur og teknik.
5) Praktikuddannelse, svarende til 74 ECTS-point.
6) Specialisering inden for ét af følgende arbejds- eller funktionsområder, svarende til 5 ECTS-point udover elementer fra pædagogik, linjefag og praktikuddannelse, jf. § 4, stk. 1:
a) Børn og unge.
b) Mennesker med nedsat funktionsevne.
c) Mennesker med sociale problemer.
Stk. 2. I uddannelsen indgår et bachelorprojekt, svarende til 12 ECTS-point.
Stk. 3. Den studerende skal gennem de 3 obligatoriske fag, jf. stk. 1, nr. 1 – 3, opnå kompetence til at forstå og vurdere betingelser og vilkår for at udføre arbejde som pædagog. Fagene bidrager til at sætte den studerende i stand til at kunne analysere og vurdere muligheder og begrænsninger for pædagogisk arbejde og til at kunne gennemføre, formidle og begrunde den pædagogiske indsats.
Stk. 4. Den studerende skal gennem det valgte linjefag, jf. stk. 1, nr. 4, opnå kompetence til at kunne gennemføre pædagogisk begrundede processer, der er udviklende, lærende og stimulerende for brugernes liv og velfærd. Den uddannede pædagog skal ved beherskelse af et linjefag kunne arbejde med brugernes motivation, engagement og kreativitet gennem innovativ udnyttelse af de muligheder og virkemidler, som står til rådighed for pædagogen og brugerne.

§ 4. Arbejdet med specialiseringen skal have et omfang svarende til 35 ECTS-point, som sammensættes således, at 5 ECTS-point er rettet mod den valgte specialisering, 10 ECTS-point er fra faget Pædagogik, 5 ECTS-point er fra linjefaget, og 15 ECTS-point er fra praktikuddannelsen.
Stk. 2. Den studerende skal gennem specialiseringen opnå fordybelse inden for specifikke dele af professionsområdet, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, samtidig med at tilegnet viden og tilegnede metoder i specialiseringen skal kunne anvendes i forhold til andre dele af professionsområdet.

§ 5. I uddannelsen indgår et tværprofessionelt element, svarende til 8 ECTS-point, som sammensættes af elementer fra de grundlæggende fag og faglige elementer, jf. § 3, stk. 1.
Stk. 2. Den studerende skal gennem teoretiske og praktiske uddannelsesforløb med andre relevante professionsområder opnå forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i løsning af konkrete opgaver.

§ 6. Om mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKFer) for de i § 3, stk. 1, § 4 og § 5 nævnte elementer, henvises til følgende bilag:
1) Pædagogik.
2) Dansk, kultur og kommunikation.
3) Individ, institution og samfund.
4) Sundhed, krop og bevægelse.
5) Udtryk, musik og drama.
6) Værksted, natur og teknik.
7) Praktikuddannelse.
8) Specialiseringen.
9) Det tværprofessionelle element.
Stk. 2. Nærmere regler om fagenes og de faglige elementers indhold på grundlag af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder i bilag 1 – 9 samt undervisnings- og arbejdsformer fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr. 1 – 4 og 6.

§ 7. Målet for bachelorprojektet er, at den studerende gennem selvstændigt arbejde tilegner sig
1) særlig indsigt i et afgrænset centralt område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for det pædagogiske felt og
2) færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant viden og data samt færdighed i at formidle egne fagligt begrundede opfattelser.
Stk. 2. Nærmere regler om bachelorprojektets udarbejdelse fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr. 5.

Kapitel 3
Uddannelsens tilrettelæggelse

§ 8. Uddannelsen tilrettelægges således, at dens vidensgrundlag er professions- og udviklingsbaseret samt forskningstilknyttet og således, at teoretisk og praktisk uddannelse kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet.
Stk. 2. Relevante nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder integreres i størst muligt omfang i uddannelsen.

§ 11. Det tværprofessionelle element tilrettelægges således, at det indgår i uddannelsesinstitutionens undervisning, i praktikuddannelsen og i samspil med mindst én samarbejdspart fra relevante professioner.
Stk. 2. Nærmere regler om det tværprofessionelle elements indhold og tilrettelæggelse fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr. 4.

Praktikuddannelsen

§ 13. Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik, svarende til 14 ECTS-point, i 1. studieår og to lønnede praktikperioder på hver 6 måneder, svarende til hver 30 ECTS-point, i henholdsvis 3. og 6. semester.
Stk. 2. 1. års praktikuddannelse tilrettelægges med 47 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og med 5 studiedage på uddannelsesinstitutionen. I forbindelse med praktikperioden gennemføres et uddannelsesforløb på 2 dage med førstehjælp på uddannelsesinstitutionen.
Stk.3. 2. og 3. års praktikuddannelse tilrettelægges med praktikperioder på hver 6 måneder i henholdsvis 3. og 6. semester med et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om ugen. Heri indgår 10 studiedage på uddannelsesinstitutionen for hver praktikperiode.
Stk. 4. Det skal tilstræbes, at den enkelte studerende gennem praktikperioderne opnår et bredt kendskab til den pædagogiske praksis. Ved tildeling af praktikplads i 6. semester skal det endvidere tilstræbes, at den studerendes ønske om specialisering så vidt muligt opfyldes blandt de mulige praktikpladser.
Stk. 5. Nærmere regler om placering af 1. studieårs praktikuddannelse fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr. 2.

Kapitel 9
Meritpædagoguddannelsen

§ 30. Uddannelsen kan udbydes som en særligt tilrettelagt deltidsuddannelse efter reglerne om åben uddannelse og reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Optagelse til uddannelsen efter stk. 1 er betinget af, at ansøgeren ud over de almindelige adgangskrav til uddannelsen har erfaring fra pædagogisk eller tilsvarende arbejde i et omfang, der svarer til normalt mindst 5 års fuldtidsbeskæftigelse.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen afgør, om adgangskravene efter stk. 2 er opfyldt for den enkelte ansøger.

§ 31. Kapitel 1 – 8 og 10 gælder for uddannelsen med følgende afvigelser:
1) Uddannelsen tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen inden for en ramme svarende til 150 ECTS-point, jf. endvidere § 25, stk. 2. Uddannelsen kan tilrettelægges på heltid eller deltid. Dog kan højst 1 år tilrettelægges på heltid for den enkelte studerende.
2) Uddannelsen omfatter ikke den lønnede praktikuddannelse, der er nævnt i § 13, stk. 1.
3) Arbejdet med specialiseringen skal have et omfang svarende til 34 ECTS-point, som sammensættes således, at 5 ECTS-point er rettet mod den valgte specialisering, 10 ECTS-point er fra faget Pædagogik, 5 ECTS-point er fra linjefaget, og 14 ECTS-point er fra den ulønnede praktikperiode eller fra erfaring fra pædagogisk arbejde på minimum 1 år inden for den valgte brugergruppe.
4) Prøverne følger ikke semesterplaceringen i § 20, men aflægges i samme rækkefølge som anført i § 20.
5) Bachelorprojektet kan først afsluttes, når alle prøver er bestået og den ulønnede praktikuddannelse godkendt.

§ 32. Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.

§ 35. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2010.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 220 af 13. marts 2007 om uddannelse af pædagoger ophæves.

OPGAVE TIL BLOG

Susanne har lavet nogle opgavepunkter som skal lægges ind på bloggen. Jeg tænker de kan inddrages i forberedelsen til eksamensopgaven, og ligner også lidt Inge Maries øvelsesopgave i IIS. Jeg vælger at løse opgaven konkret, udfra det jeg tænker kan være vejen til min eksamensopgave.

• Idet jeg i opgaven vil benytte mig af kommunens tværfaglige team, er de professioner som er relevante at inddrage; pædagog, psykolog, socialrådgiver og høre-talepædagog, fordi disse professioner er repræsenteret i det tværfaglige team. Jeg vælger herefter at beskæftige mig med psykologens profession.
• Psykologen har stor faglig viden, om børns samspil med andre og deres omgivelser. Professionen besidder stor faglig viden om følelser, identitet og kognitiv udvikling. Psykologen har viden om barnets indre motivationer og ydre påvirkninger, både som gruppeprocesser, og individets indre psykologiske processer.
  Psykologen kan i mange tilfælde, forstå og kan forklare barnets adfærd, og kan give forslag
  til, hvordan man kan ændre denne, såfremt den er uhensigtsmæssig. Psykologen har også
  viden om psykiske sygdomme og er uddannet til, at udforme og udføre psykologiske
  undersøgelser (kilde:studieordning http://www.fak.hum.aau.dk/, d. 25/9-10). Psykologens rolle kan på baggrund af sin faglighed og kompetencer, være betydningsfuld for barnet i casen.
• Forældrenes rolle, er i forhold til tidligere, ændret, idet begge forældre er på arbejdsmarkedet. A. Højholdt beskriver familien som en "skal" hvori familielivet kan udfoldes, det skal bare lige aftales hvornår og hvordan. (s. 106). Det betyder ikke at familien er blevet mindre betydningsfuld, det er måske bare blevet sværere at opnå et kvalitativt samværd.
• Jeg har lavet nogle spørgsmål til psykologen, som er lagt andetsteds på bloggen.
• Min rolle som professionel er funderet på værdier som medmenneskelighed, empati, omsorg, ret til udvikling, ligeværdighed, retssikkerhed...(mangler noget fra pædagogens kompetenceprofil)
• I spørgsmålet ligger vel det om man så selv synes man kan leve op til forventningerne - om man udfører sit arbejde ordentligt... Det synes jeg at jeg gør, men det er nok bedre at lade andre vurdere dette ;0)

INTERVIEW

Spørgsmål til en småbørnspsykolog vedr. profession og tværprofessionelt samarbejde i tværfagligt team omkring et barn i mistrivsel.

Forskningsspørgsmål:
Hvordan kan pædagoger, og psykologer i kommunens tværfaglige team, samarbejde omkring et barn i mistrivsel, i institution 0-6 år?

Interviewspørgsmål:
1) Hvilke opgaver føler du er vigtige for dig, i dit arbejde som psykolog?



2) Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde for indsatsen med børn i mistrivsel?



3) Hvilken betydning har psykologen (din egen), for et barn som mistrives, i det tværfaglige samarbejde?



4) Hvilken betydning mener du de andre professioner har, for et barn som mistrives, i det tværprofessionelle samarbejde?



5) Hvilket indtryk har du af pædagogernes kompetencer, i forhold til det tværfaglige samarbejde?



6) Føler du pædagogerne er fagligt godt nok uddannet til, at arbejde med de løsningsforslag der samarbejdes om i det tværfaglige team?



7) Hvordan vurderer du pædagogernes indsats i den konkrete case, og hvad kunne næste skridt være?



8) Hvilke tegn ser du efter i tilfælde af mistrivsel ved et barn, og hvordan vurderer du dem?



9) Hvornår synes du en underretning til forvaltningen er passende?



10) Hvordan synes du det tværfaglige samarbejde kan blive bedre, hvad kan de forskellige professioner gøre anderledes for, at sikre gode resultater for børn, som ikke trives?


Metode:
Jeg har valgt at lave et semistruktureret interview, efter den kvalitative metode. Der afsættes ca. ½ time til interviewet og det vil blive optaget på diktafon. Jeg vil efterfølgende transskribere interviewet, eller, af opgaven vigtige dele, som efterfølgende vil blive brugt som analyseredskab.

SOCIOLOGISK OG KULTURANALYTISK UDVIKLINGSFELT

Pædagogik d. 20/9-10. Susanne syg, derfor selvstudie.
Som opgaven foreskrev, har vi i studiegruppen diskuteret spørgsmålene på s. 63, 69 og 74 i Andy Højholdts; ”Den tværprofessionelle praktiker”, og er kommet frem til følgende:

Spørgsmål til overvejelse på side 63:

• Hvilken betydning har overgangene i børns og unges liv, og hvordan får vi viden om denne i vores praksis?
Overgangene i dagligdagen kan være godt, idet barnet/den unge får mulighed for at blive mødt af andre og set med andre øjne. F.eks. hvis barnet er uroligt i skolen kan det være igangsætteren i SFO’en. Andre børn/unge kan have svært ved at forholde sig til for mange sociale arenaer og de tilhørende krav som stilles.
Pædagogen skal være bevidst om ”breddeperspektivet” sammenholdt med det enkelte barns/unges ressourcer.

• Hvor opsplittet bør barndoms- og ungdomslivet være?
Det afhænger af det enkelte barns/unges ressourcer.

• Hvordan får vi viden om den betydning, som et øget samarbejde mellem de professionelle i forskellige sociale arenaer i løbet af en dag, har for børnene og de unge?
Ved at iagttage barnet/den unge, reflektere, og være i dialog med barnet/den unge og ens samarbejdspartnere.

• Hvordan sikrer vi, at overgangene i målgruppens dag foregår støttende for målgruppen?
Forsøge at få afsluttet eventuelle konflikter, inden den ene sociale arena forlades, til fordel for en anden. Pædagogen skal være opmærksom på ændret adfærd, kunne konfliktløse og forsøge, at forstå barnet/den unges motiv og adfærd.

Spørgsmål til overvejelse på side 69 voldte store hjernevridninger, men her er et forsøg:

• Et eksempel på, hvad det er for en kontrakt, børn og unge bryder, når de ikke passer ind (er socialt integreret) – når de betegnes som utilpassede – i den praksis du kender til.
Habitat beskrives af Bauman som en betegnelse for; ” Den samlede sociale livssammenhæng, mennesket indgår i, og hvor forskellige typer af handlinger er mulige”. Det er denne ”kontrakt” som brydes, f.eks. når et barn/ en ung bider eller slår, brænder skolen af, taler grimt o.lign. – Det er ikke en af de ”mulige handlinger i den sociale sammenhæng”, og derved brydes ”kontrakten”, vel at mærke en kontrakt barnet/den unge ikke selv har underskrevet.

• Overvej endvidere, hvilken betydning forskellige professionelle syn på målgruppen og forskellige professionelle måder at tilrettelægge aktiviteter på kan have for, at børn og unge ikke passer ind i de sociale rammer, der er om deres liv i skole og institution.
Som professionel skal man overveje sine handlemåder og aktiviteter nøje da det kan føre til eksklusion af fællesskabet for et barn/en ung. F. eks. hvis man altid arrangerer fodboldkamp og en af børnene/unge ikke kan spille fodbold, og derfor bliver sorteret fra, bliver han hun ekskluderet af det sociale fællesskab. Man bør undersøge barnets/den unges ”erfaringsverden” for at afklare dets styrkesider. Her kan man drage nytte af andre tværprofessionelle som har berøring med barnet/den unge.

Spørgsmål til overvejelse på side 74:

Begrebet social integration har to perspektiver, som er relevante at have in mente og overveje som tværprofessionel praktiker.
1) Begrebet social integration kan anvendes med henblik på at prøve at forstå de udelukkelsesmekanismer, der gør, at nogle individer placeres i marginale positioner i skole, institutioner eller i mere uformelle sociale fællesskaber.
• Hvilke mekanismer i de relationer, som barnet/den unge indgår i, fører til, at vedkommende ikke bliver integreret socialt?
Det kan f.eks. være svært for barnet/den unge at ”afkode” rammerne for den aktuelle sociale arena. Det kan også være at barnet/den unge foretager et bevidst valg, som ikke ”passer” med koden, f.eks. hvis den unges klassekammerater ryger og det selv vælger at lade være. Det kan også være mere usynlige mekanismer, f.eks. stigmatisering og marginalisering. ”Oversættelsesopgaven” eller polariseringen (den voksende forskel/afstand) gør integrationen vanskelig.

2) Man kan også anvende begrebet social integration i det modsatte perspektiv, nemlig med henblik på at forstå de processer, hvorved man kan indføre/bevare/normalisere individer eller grupper i skole, institutioner eller uformelle sociale fællesskaber.
• Hvordan kan man integrere nuværende marginale grupper i det sociale fællesskab?
Man skal rette fokus mod de positive sociale relationer som vil have lettere ved at integrere den marginale gruppe, end en gruppe med lav social kapital, idet grupper med positive relationer har et mere realistisk billede af risikoadfærden deres jævnaldrende udlever. Som pædagogisk praktiker må man handle konstruktivt på den indsigt man har om målgruppens liv – også i andre sociale sammenhænge.

• Hvilke processer kan sættes i værk, således at fællesskabet ikke ekskludere nogen, eller så det fællesskab der allerede er, bevares?
Man må være bevidst om målgruppens løbende udvikling, forsøge at få indsigt i den bevægelse, som er i gruppen i de forskellige skiftende sociale arenaer, og organisere den pædagogiske praksis herudfra. En pædagog må se sig selv, som en der kan gøre en forskel – man er en ressource for gruppen.

Spørgsmålene var lidt kringlede, og jeg synes det er lidt ærgerligt vi ikke fik snakket om dem på klassen i dag. Men så må jeg læse de andres overvejelser på deres blogs og se om det gør mig lidt klogere :0)

DET PÆDAGOGISKE UDVIKLINGSFELT

Jeg har netop læst kap. 3 i Andy Højholdts "den tværprofessionelle praktiker", som tager udgangspunkt i udviklingshjulets pædagogiske felt. Herunder en opsamling af hvad kapitlet drejer sig om:

Det pædagogiske udviklingsfelt er en slags refleksionsrum for udvikling af kompetencer som, at kunne analysere den sociale situation i det tværprofessionelle samarbejde, at kunne tage ansvar i dialog med andre professionelle og at kunne påtage sig det specifikke pædagogiske ansvar i den fælles indsats.

Som Émile Durkheim (1975) siger:

Pædagogik er ikke opdragelse, men reflektion over opdragelse,
der tjener til at lede den opdragelsesmæssige praksis

Man vil møde diskussioner om hvad der er de professionelles rettigheder og ansvarsområder og såkaldte "grænsekonflikter" vil opstå. Pædagogen skal derfor være god til at kommunikere og indgå i forhandlinger med andre på en empatisk og lyttende måde, mens fokus bevares på målsætningen om målgruppens udvikling og trivsel.

Schön siger, at man først bliver en god professionel, når man er i stand til at udforske sin egen praksis og mestrer det, at kunne reflektere i praksis.

AH. gør opmærksom på at samfundets stadigt ændrede strukturer lægger en opgave på de professionelle, om at iværksætte forandringer og fornyelser så de passer til målgruppens nuværende behov. Heri ligger også udfordringen om det tværprofessionelle samarbejde, idet børn og unge idag møder mange forskellige professioner i deres hverdag og livsforløb.

Et eksempel på hvordan man kan tage udgangspunkt i de muligheder der ligger i professionernes overlappende kompetencer er IOT-blomsten, se s. 120. Men samtidig beskriver AH. også vanskelighederne i det tværprofessionelle samarbejde, som et spil. Han benytter Pierre Bourdieus feltbegreb, til at analysere relationerne i forskellige "spil". I feltet kæmper forskellige professioner, om enten at bevare eller forandre samme felt, med vidt forskellige mål og midler, alt afhængig af deres position i feltets magtstruktur.

Det tværprofessionelle samarbejde kan vanskeliggøres ved professionernes selvforståelse og i deres forforståelse af andre professioner.
Iben Jensen tilægger forforståelsen, også kaldet den kulturelle forforståelse eller fordom, og selvforståelsen stor betydning for kommunikationen mellem mennesker.
Den kulturelle forforståelse er de fordomme man har om andre, som man ikke umiddelbart deler fællesskab med.
Selvforståelsen er den måde hvorpå mennesker opfatter sig selv og deres rolle, i deres eget kulturelle fællesskab og den gruppe de tilhører. Den kulturelle selvforståelse er oftest idealiseret.

Det pædagogiske udviklingsfelt består altså af en masse dilemmaer i det tværprofessionelle samarbejde, hvor man hele tiden må overveje balancen mellem sit eget specifikke ansvar og varetagelsen af det fælles ansvar.

PUH HA!

Ja det var så uge 36. Temmelig hektisk for mit vedkommende, hvor der udover arbejdet har været en reception, et p-møde, en sommerfest og en weekend i sommerhus med kollegaerne! Jeg føler ikke jeg har nået en dyt, men vi var dog alligevel på via i tirsdags, så et eller andet studierelevant er der vel stoppet ind på "loftet"?...
Det jeg mindes fra Mette Lunds gennemgang af eksamen var, at hun ville lægge hendes noter ud på studietnettet? Har hun gjort det og i så fald hvor kan jeg finde det?
Nå, imorgen når jeg er frisk og veludhvilet, går jeg til stålet, der er vist ikke så meget mere at hente idag ;0)...