PÆDAGOGISK TÆNKER

HVILKE GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER BYGGER TEKSTENS UDSAGN PÅ, OG HVORDAN BEGRUNDES DET I TEKSTEN?

Maria Montessori var af den opfattelse, at barnet ikke kun skulle udvikles legemligt, men også åndeligt og mente derfor, at barnets omgivelser skulle tilføre næring til barnets intelligens.[1] Maria Montessori så barnet, som skaber af ”menneskeheden” og derfor skulle det have den bedste pleje og omsorg, det kunne få. Hun påkaldte samfundet, at give børnene sociale rettigheder. Der måtte indrettes en verden, hvori barnet kunne føle sig hjemme,[2] og hun så forældrene som formyndere, der skulle beskytte og tage sig af deres børn og kæmpe for, at barnets rettigheder opnåede fuld anerkendelse, overalt i verden.[3]

Maria Montessori viede sit arbejde til barndommen og børnene, idet hun mente at de besad menneskehedens hemmelighed, nøglen til livet. Og for at menneskeheden ikke skulle gå i forfald, ønskede hun at forstå barnet og lede det hvorhen dets natur synes, at skulle hen.

Det beskrives så smukt i forordet i bogen; ”Barndommens Gåde” fra 1957, redigeret og oversat til dansk i 1963;

”Barndommens sociale spørgsmål kan lignes ved en lille plante, der lige akkurat er dukket op ad jorden, og som vækker vor beundring ved sit friske udseende. Men vi vil let kunne overbevise os om, at denne lille plante har faste og dybe rødder, som ikke let lader sig rykke op. Vi må grave, og grave dybt endda, for at gøre den opdagelse, at disse rødder breder sig i alle retninger og langt bort, ganske som en labyrint. Skulle denne lille plante rykkes op med rode, måtte al jorden uden om den fjernes”[4].

Maria Montessori tog udgangspunkt i, at der altid var en årsag, til den måde barnet reagerede og på og hvad det foretog sig, og ikke bare et udslag af ”uartighed” eller dårligt ”lune”. Hun mente, at voksne skulle højne sig fra, at være barnets ”blinde hersker og tyranniske dommer”, og i stedet forsøge, at tyde den gåde barnet havde givet, f.eks. i form af en uigennemskuelig reaktion.[5]

---

[1] Montessori, Maria (1919) s. 9

[2] Montessori, Maria (1957) s. 246

[3] Montessori, Maria (1957) s. 238

[4] Montessori, Maria (1957) s. 8

[5] Montessori, Maria (1957) s. 83-84

_________________________________

Litteratur:

Montessori, Maria; "Barndommens Gåde", 1957, 6.udgave, Borgens forlag, Ringsted.

Montessori, Maria; "Haandbog i Montessori metoden", 1919, V. Pios boghandel, København.

.....

Jeg er altså lidt tom - eller så er jeg fyldt op, og trænger til at blive tømt, inden jeg kan tænke på noget andet...
SKB-opgaven vi lige har overstået trak tænder ud, og nu er der så lige en pædagogikopgave som venter - desværre kan den ikke vente så længe, da den skal være færdig til på mandag!!! Jeg arbejder lige nu på, at finde ud af hvilke grundlæggende værdier  MariaMontesorri's "Barndommens Gåde" fra 1936 bygger på.

HVORDAN KAN INDLÆG FORSVINDE?

Jeg har lige "genindsat" mine indlæg om sprogstimulering i førskolealderen og handlekompetence, da de pludselig var forsvundet fra bloggen (!!??). De var dog stadig at se på google reader, så jeg kunne heldigvis kopiere dem og sætte dem ind på bloggen igen. Men hvordan kan det lade sig gøre, at noget "forsvinder" er der nogen som ved det?...

SPROGSTIMULERING I FØRSKOLEALDEREN

Tak til Anne Pedersen for at have arrangeret en inspirerende DKK-dag, i to forskellige dagtilbud, som har deres særlige fokus på sprogstimulering.

Jeg skrev noter, men det er blevet lidt usammenhængende. Jeg vil alligevel forsøge at notere lidt af det jeg fik fat i'.

Begge institutioner oplevede jeg gjorde meget ud af en struktureret hverdag. Dette understøttede Anne ved den begrundelse, at 20-30 % af de børn, med sproglige vanskeligheder profitterer rigtig godt af en struktureret hverdag, øvelse og træning.

De holdt samling hvor rim & remser især var hovedingrediensen, sange, eventyr, og historielæsning.
De brugte gerne et forløb over et tema, hvor de læste om det, talte om det, legede det, undersøgte det, sang om det, visualiserede det bl.a. ved skriftsprog, tegninger, teaterforestillinger mm. På den måde fik børnene en indgående forståelse for netop det tema.

Begge dagtilbud havde et tæt samarbejde med talepædagogen, samt mulighed for eksterne sproggrupper af forskellig art.

TRAS -tidlig registrering af sprogstimulering, benyttes - ikke blot fordi Randers Kommune har valgt at det skal være den test som skal benyttes, og som et "nødvendigt onde", men som et rigtig godt redskab, til at komme omkring det enkelte barns kompetencer. De havde oparbejdet en værktøjskasse og med rutine og øvelse i udførelsen af testen, oplevede de det ikke som noget ressourcekrævende.

Undervisningstonen (objekt) - Udvekslingstonen (subjekt, anerkendende, interaktion) Charlotte Paludan.

I den ene institution arbejdede de også med udvidet forældresamarbejde, hvilket bestod af mange forskellige tiltag, bl.a. mødregrupper og hjemmebesøg. Området var koncentreret to sprogede og socialbelastede dansk etnisk.
De opfordrer disse forældre til at tale med børnene og inddrage dem i hverdagens aktiviteter og rutiner, selvom der er mange kulturelle barrierer. De opfordrer de tosprogede forældre til at tale modersmål med deres børn, da det er følelsessproget.

Legesproget hos tosprogede børn er dansk.

Det ene sted beskrives at: Sproget sætter tænkningen igang! - Også det viselle sprog, bl.a. tegn til tale.

Her er det relationen som er kernen i deres arbejde. De er begge steder ICDP-uddannede.

Det samme sted er der næsten ingenting på de hvide vægge. Dette begrundes ud fra Lene Linds undersøgelser (teori?) om at give ro til urolige børn.

Begge steder benytter de sig af pictogrammer for dagens struktur.

Det at "vente på tur" øves - bl.a. ved bordsamtalen, hvor en voksen stryrer talestrømmen.

Begge steder benytter de sig af "børnebiblioteket" - hvor biblioteket hver 3. mdr. skifter bøger ud i institutionen og hvor det er muligt for forældrene at låne bøger her.

De er også omfattet af "bogstart" -konceptet, hvor alle 3-årige i socialøkonomisk belastede områder modtager en bogpakke.

Bibliotekaren kommer ind i mellem og laver morgenlæsning, og hun har også lavet et "bogpasserkursus".

De arbejder med dialogisk læsning, "eventyrligt materiale" - som arbejder med at gøre narrativet konkret - samt vejl. til org. af "læs, læs, læs for tosprogede småbørn 2-6 år", mere eller mindre efter inspiration af Jette Løntoft.

Jeg var virkelig inspireret af den ene institutions pædagogiske værksted, som var fyldt med ting og sager som kunne bruges til det konkrete sprogstimuleringsarbejde.

Der var sprogposer - med ting der f.eks. var i et badeværelse, frugter o.a.

Der var ting til træning af mundmotorik

Dyr, legemad, biler, dukkehus, borg osv... ting til leg og hverdagsdialog. Opdelt i overbegreber.

Rimspil, vendespil, billedlotteri, "find your fish"(begreber, farver etc. fra Gonge)

Sangmapper, billeder til at forme en fortælling, aldersopdelte bøger og meget, meget mere!

I et af dagtilbuddende havde de deres læreplaner beskrevet kort, med billeder og lamineret og hængt op i gangen, hvor det var synligt for alle.

En meget inspirerende dag! :0)

Handlekompetence

Studiespørgsmål fra Susanne i SKB, til de udleverede tekster om Bjarne Bruun Jensens teori om handlekompetence.

Jeg er ikke helt igennem alle spørgsmål, og jeg ved heller ikke hvornår jeg bliver det, men her er i hvert fald lidt indtil videre:

1) Hvad er forskellen på det ”brede/positive” sundhedsbegreb og det ”snævre/negative” sundhedsbegreb?

- Forskellen er at det brede/positive sundhedsgreb medtænker livskvalitet, det som for det enkelte menneske betragtes som det gode liv, hvorimod det snævre/negative sundhedsbegreb kun drejer sig om det sygdomsfrie liv, altså fravær af sygdom.

2) Beskriv de 5 delkomponenter der er centralt for handlekompetencebegrebet

- Indsigt Begriber og handler ud fra det brede/positive sundhedsbegreb. Forståelse for forandringsstrategier.

- Engagement Lyst til at involvere sig i samfundets dynamiske forandringsprocesser.

- Visioner Skal kunne se formål og bevæggrunde, samt tænke kreativt og visionært.

- Handleerfaringer Individuelle og kollektive erfaringer med at indgå i dynamiske forandringsprocesser. Overvejelser om hvordan barrierer overvindes.

- Kritisk sans Interesse for at analysere bagvedliggende strukturer, betingelser og forudsætninger for fænomeners fremtræden.

3) Beskriv de 4 delkomponenter af almen karakter der også er knyttet til handlekompetencebegrebet

- Selvtillid

- Selvværd

- Samarbejdeevne

- Formuleringsevne mm.

4) Redegør for hvad de 4 videns dimensioner handler om

- Viden om effekter -Konsekvenser af en given adfærd, miljø og livsstil. Sundhedsoplysning, kampagner o.l. Naturvidenskabelig tilgang. Er udgangspunkt for vilje til at handle, men kan også forårsage engagementnedbrydelse og handlingslammelse.

- Viden om årsager - Hvorfor og under hvilke forhold vi bliver syge. Faktorer som truer vores livskvalitet. Uligheder i sundhed kan forklares heri, på baggrund af det samfundsfaglige, sociologiske og økonomiske perspektiv.

- Viden om forandringsstrategier - Mestring af eget liv, samt bidrage til ændring af samfundsmæssige levevilkår. Samarbejdsmodeller og copingsstrategier hjælper her, og er afgørende for en handlingsorienteret praksis.

- Viden om alternativer - Muligheder, støtte og overskud til at udvikle og forme sine egne fremtidsforestillinger. Familie, samfund, andre kulturer og andre relationer er her områder hvori inspiration kan hentes.

5) Hvad er formålet med at udvikle handlekompetence?

- Formålet er at det enkelte menneske med handlekompetence besidder viljen og evnen til at tage ansvar for sit eget og andres liv. Altså besidder evnen til at mestre eget liv med dets udfordringer (stressorer) og opnår derved oplevelsen af sammenhæng = livskvalitet.

6) Hvad er en handling?

a. Hvilke to forhold skal være opfyldt for at der er tale om en handling?

- 1) Deltagere/målgruppen skal være med til at sætte aktiviteten i gang.

- 2) Aktiviteten skal rette sig mod forandring af tingenes tilstand i sundhedsfremmende retning.

7) Hvad er forskellen på handling og handlekompetence?

- Man kan godt besidde kompetencen og viljen til forandring uden at handle, men man kan ikke handle uden at besidde handlekompetence.

8) Hvordan kan pædagogen i den pædagogiske praksis skabe rammerne for at børn, unge og brugere kan udvikle handlekompetence? – udtænk et forslag til hver specialiseringsretning

- Børn og Unge: