DET ER NU VI SKAL TAPPE BIRKESAFT!

BIRKESORBET

1 l frisk birkesaft

200 gr sukker

Saft og sukker koges sammen til ca. ½delen af væsken er tilbage.

Køl saften ned og frys den.

Tag isen op igen og lad den tø så meget at den kan skæres i små tern. Ternene blendes, til blandingen er hvid, uden at blive vandet.

Tilsæt forskellige smagsindgredienser - ikke for meget.

F.eks. 1 tsk fintrevet appelsinskal og saften af ½ citron.

Frys igen.

HVORDAN LÆRER MAN AT LÆRE?

De to tekster fra Asterisk nr 31, 2006, "Mesterlæren genopstår" af Anders Lindskov og "Er praksis prima?" af Claus Holm, beskriver en tendens til en mere praksisorientering i erhvervsuddannelserne og på universiteterne.

Klaus Nielsen, Lektor ved psykologisk Institut Aarhus Universitet, er i artiklen; "Mesterlæren genopstår", fortaler for mesterlæren, især for bogligt svage og 2. generationsindvandrere. De har brug for nogen at se op til, en markant personlighed som kan vise dem vejen, som ved noget og kan lære fra sig. Klaus Nielsen mener at bogliggørelsen af uddannelserne ("skolastiseringen") er gået for vidt, idet de uddannede ikke behersker de praktiske og håndværksmæssige ting, og at samfundet går glip af nogle folk, som ellers ville være kompetente til at udføre praksis.
Vibe Aarkrog, Lektor ved Institut for Curriculumforskning DPU, siger at observation og imitation er en del af læreprocessen, mens socialiseringen i et praksisfællesskab tillægges en endnu større betydning. Det optimale er når eleven er istand til gøre sig fri af sin mester,  fordi han er lige så god eller bedre. Da er han istand til at reflektere over praksis. Vibe Aarkrog mener vekselvirkningen mellem undervisning og praksis, er med til at skabe kreative, reflekterende og kritisk forholdende elever.

I artiklen "Er praksis prima?" er Professor Hans Sigaard Jensen og Ph.d. adjunkt Rasmus Willig, lidt mere forbeholden overfor den anti-teoretiske bevægelse, som mener at teori ødelægger den spontane praksis. Hans Sigaard Jensen er af den opfattelse at praktikeres spontane og naturlige løsninger er udtryk for, at teorien allerede er implementeret. Det er for ham vigtigt at synliggøre, at en praktiker ikke kan løse alle problemer selv, men især i krisesituationer kan teori belyse og muliggøre en tilpasning af praksis, som løser problemstillingen. Hans synspunkt er; at man teoretiserer for at åbne for nye handlemuligheder, som man i sin praksis, ikke umiddelbart har øje for.
Rasmus Willig beskriver at han næsten hver dag, får at vide han er for teoretisk. Han ser det som et udtryk for, et uforløst behov af etisk tilstedeværelse i eget liv, som fører til en søgen efter svar i handlingsorienterede teorier. Altså hvordan teoretiske indsigter omsættes i praksis. For Rasmus Willig er grænsen mellem teori og praksis kun analytisk. "Den kritiske teori må sikre forbindelse til den sociale kontekst, da det sikrer kritikkens legitimitet og gyldighed i forhold til faktuelle udviklingstendenser."
Både Hans Sigaard Jensen og Rasmus Willig argumenterer for at teoretisk arbejde handler om at forholde sig kritisk til -og overskride den praksis, vi allerede kender til.

Jeg mener praksis godt kan eksistere uden teori og teori kan godt eksistere uden praksis, men det kommer til at være formålsløst. Uden reflektion og kritisk forholden kommer praksis til at dvæle ved "plejer", problemstillinger vil være uløste og nye handlemuligheder og udvikling vil gå meget langsomt og være nærmest usynlig.
En teori uden en praksis at afprøve den i og forholde den til, vil måske komme til at mangle belæg for sin berettigelse. Et udviklingsløst handlingslammet samfund. Dette vil kunne ske, hvis mennesket ikke forholder sig kritisk  og reflekterende til tilværelsen og til samfundet.
Hvis vi har det for godt, kan vi så risikere at komme i sådan en situation? Filosoffen Peter Sloterdijk mener at "sekundærfilosofien" har fremmet udviklingen af den diplomatiske teoretiker. Denne forholder sig ikke kritisk, men høflig, pragmatisk, opmærksom og ironisk til problemstillingerne, uden at have nogen mening om hvad der er sandt-rigtigt-passende.

TRAS

TRAS står for ”tidlig registrering af sprogudvikling” og er et skema som er beregnet til, at følge 2-5 årige børns sprogudvikling. Skemaet kan være med til at styrke eller svække en idé om, at barnets sprogudvikling er forsinket eller forstyrret. Til sin vurdering anvendes yderligere pædagogiske observationer, måske forældrenes iagttagelser samt evt. andre tests og værktøjer. Hvis barnets udvikling ikke er alderssvarende, bør tværprofessionelle samarbejdspartnere kontaktes.

Forsinket sprogudvikling eller sproglige vanskeligheder kan hæmme børns udbytte af bl.a. kommunikation med andre, fælles aktiviteter, leg og historier. Manglende forståelse for sproget eller vanskeligheder ved at udtrykke sig forståeligt, har betydning for barnets trivsel og senere læseudvikling.
Sprogvanskelighederne deles op i fire grupper;

a) Vanskeligheder med sprogforståelse (impressive vanskeligheder)

b) Vanskeligheder med sprogproduktion (ekspressive vanskeligheder)

c) Vanskeligheder med sproglyde (fonologiske vanskeligheder)

d) Vanskeligheder med sprogbrug (pragmatiske vanskeligheder)

En tidlig indsats kan være med til, at forebygge forskellige vanskeligheder i barnets udvikling. Baggrunden for TRAS-materialets udvikling, er netop et professionelt ønske om et let anvendeligt og effektivt redskab, til at få overblik over et barns sprogudvikling.

TRAS-skemaet består af tre overordnede udviklingsområder:

1. Samspil, kommunikation og opmærksomhed – Det blå område

2. Sprogforståelse og sproglig bevidsthed – Det røde område

3. Udtale, ordforråd og sætningsproduktion – Det grønne område

Skemaet er opbygget som et hjul. Rundt i skemaet er udviklingsområderne og udad i hjulet er barnets alder inddelt i tre perioder; 2-3 år, 3-4 år og 4-5 år.

Når man første gang udfylder skemaet, begynder man altid med spørgsmålene til børn 2-3 år, for at sikre sig barnet har gennemgået alle trin i udviklingen. Er man i tvivl om nogle spørgsmål, er det en god idé at observere og skrive ned i en periode. En baggrundsviden om de enkelte udviklingsområder og alderstrin er nødvendig for, at kunne udfylde skemaet korrekt.

Ved udfyldelse af skemaet, hvis færdigheden beherskes, skraveres det tilhørende felt helt. Hvis færdigheden kun er delvis til stede, skraveres feltet delvist. Hvis færdigheden endnu ikke er påbegyndt lades feltet stå tomt. Det udfyldte skema danner grundlag for en samtale med barnets forældre, for videre samarbejde omkring barnets positive sprogudvikling.

KILDER:
Thomsen, Inge Benn; TRAS - En vejledning, 2003, Specialpædagogisk forlag.
Hagtvet, Bente Eriksen; Sprogstimulering, 2004, alinea. Kap. 3.
Websted via systime, 2010: Sprogtilegnelse TRAS; http://sprogtilegnelse.via.systime.dk/index.php?id=521, læst marts 2011.
Websted Undervisningsministeriet: Tidlig indsats, 2004; http://pub.uvm.dk/2004/tidligindsats/kap03.html, læst marts 2011.

UGE 12

...Det er egentlig lidt skræmmende. Jeg har ikke skrevet noget på denne blog i laaang tid, og jeg har egentlig heller ikke overskud til at referere til noget fagligt, lige her på en fredag aften. For jeg er brugt...
I denne uge har jeg mærket, hvad besparelserne kommer til, at betyde for min arbejdsplads, hvis de oven i det de allerede har barberet af, vælger at fjerne vores særlige normering (en pæd. 37t), som vi har på grund af vores fysiske rammer (pavillion og få kvm til 50 børn). Da jeg startede i Udebørnehaven i feb. 2005 var vi 12 fastansatte, idag er vi 8, og kun 3 er på fuldtid.
Tilbage til hvorfor jeg føler mig brugt - onsdag torsdag og fredag har vi på arbejdet manglet 4 faste kollegaer, samt en jobtræningsperson og en vikar pga. ferie og sygdom. 4 pædagoger/medhjælpere har vi været til at dække pasningen af 50 børn, fra kl. 6.15 til 16.45.
Jeg spørger mig selv hvad det er jeg har gang i', er det virkelig særlig smart at uddanne mig selv til arbejdsløshed, eller hvis ikke, så i hvert fald total utilfredsstillende arbejdsbetingelser? Jeg havde hellere set at overenskomstforhandlingerne bl.a. begyndte, at handle om børnenormering, for de peanuts vi ellers kan få, må hellere gå til at sikre børnenes, vores professions og vores allesammens fremtid!
Jeg vender tilbage forhåbentlig mere frisk i løbet af weekenden. 

Uge 8

Ugen hvor jeg bare ikke orkede at forholde mig til studierelevant stof før idag, søndag...  Og så skal jeg da lige love for jeg fik travlt med, at læse til på tirsdag!... Imorgen står den nemlig på studiegruppearbejde.
Jeg har fået ordnet at vi kan lave vores SKB-feltarbejde i den institution hvor jeg arbejder :0), så er det på plads, og vi kan koncentrere os om aktiviteten.

Ugens undervisning handlede i pædagogik med Lisbeth om menneskesyn og udvikling/-læringsssyn.

Hvordan foregår udvikling?...
Lisbeth havde konstrueret en firfeltsfigur opdelt horisontalt af menneskesynet; på den ene side idealistisk(indre styring) og på den anden side materialistisk(ydre styring).  Vertikalt ligger udviklings/-læringssynet; i den ene ende mekanisk og med modpolen dialektisk.

Mekanisk: Udvikling foregår upåvirket af andre faktorer.
Dialektisk: Udvikling drives frem i en vekselvirkning mellem modstridende kræfter (indre/ydre styring).
Materialistisk: Udvikling sker via indtryk fra den materielle(ydre) omverden.
Idealistisk: Udvikling sker via indre tankeprocesser, indre psykisk struktur.


Tre forskellige udviklingssyn (Clausen-Clausen)

• Vi udvikler os indefra (gror selv)
• Vi udvikler os udefra (tomt kar, der fyldes på)
• Vi udvikler os i dynamik med omverdenen

Tre former for læringsrum (Unni Lind)

• Pædagogskabt læring -Går foran brugeren (ydre styring)
• Pædagog støttet læring -Går ved siden af brugeren (dialektisk læringssyn)
• Brugerskabt læring -Går bagved brugeren (Idealistisk menneskesyn)

-Vi talte på klassen om alle tre former for læringsrum er tilstede i den pædagogiske praksis, nogle steder mere blandet end andre. Formålet med den pædagogiske praksis må være at brugeren lærer at "klare sig selv", men for at nå dertil må pædagogen, først "vise vejen" og dernæst støtte brugeren i sin udvikling.

Tilsidst fik vi et ark om kritisk læsning/teksbearbejdning - hvordan man bør læse fagtekster, for at komme bag om teksten.

En spændende formiddag, efterfulgt af nogle endnu mere "spændende" SKB-timer med Susanne.

Vi startede lige faget med en test!...Wow den øverste etage skulle godt nok lige på overarbejde!!!
Heldigvis gennemgik Susanne testen efterfølgende, så vi fik en ide´om, vi var på rette kurs.

Dernæst fik vi en gruppeopgave om; hvad pædagogen skal og kan bruge viden om sundhed til, i den pædagogiske praksis? Omdrejningspunkterne skulle være;

•  Sundhedsopfattelserne - WHO's definition på sundhed samt det brede positive sundhedsbegreb.
• Sundhedsfremme og forebyggelse - eksempler herpå.
• Videnskabsperspektiverne - naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanvidenskabelige perspektiv.
• OAS, kost&hygiejne samt bevægelse kunne også inddrages.

Efter at ha' arbejdet i studiegruppen (Carsten og Solveig, Dorte var desværre fraværende) fremlagde vi hvad vi havde snakket om.

Uge 7

Denne uge har, for mit vedkommende, været præget af mange timers arbejde, samt 3 gode pædagogiktimer hvor Erika, på en god måde, fik os selv til at se ind i teksten af Stefan Hermann; om Michel Foucault - pædagogik som magtteknologi.
Jeg måtte desværre afstå fra introtimerne med Susanne pga. arbejde, men mon ikke vi i studiegruppen kan finde ud af det alligevel? :0)

Noget andet som har optaget mig i denne uge er tanker, efter at have læst følgende link: http://www.dr.dk/sundhed/ditliv/Boern/Artikler/2011/0216143055.htm, om hvordan en særlig diæt, nogle hollandske forskere har lavet forsøg med, har fjernet 2/3 dele af de 40 testede børns ADHD symptomer.(!)

Sammenholdt med noget jeg læste i efteråret; http://fpn.dk/liv/born_unge/article2213325.ece, som handler om en britisk undersøgelse om hvordan TV-kiggeri og computerspil, påvirker børns følelsesmæssige og adfærdsmæssige forhold, idet det erstatter samtalerne og det sociale nærvær.

Det giver pludselig en mening om, hvorfor jeg igennem de sidste 5-6 år har haft en fornemmelse af, at flere børn som modtages i børnehaven virker "vildere, mindre stimuleret og dårligere opdraget", end for bare 10 år siden, da jeg startede i faget.
Ret foruroligende, men også forhåbningsfuldt for det betyder, at man måske kan "knække" kurven.

ØV, ØV og "ØVE"

Nøjh hvor jeg synes det har været svært denne gang. Altså at forberede eksamen. Jeg har manglet tid, ro , overblik og sparring. Jeg har fundet ud af at IIS vist ikke er min stærkeste side, og har været temmelig "rundforvirret" over hvilken vinkel jeg skulle tage til min fremlæggelse. Men i nat faldt brikkerne vist på plads, og idag går det fremad (det skulle det også gerne - det er jo i morgen!). Jeg har  taget en beslutning om, hvad jeg vil tale om og nu skal det bare øves og øves og øves og ø...
Jeg skal desværre også lige til p-møde i aften, så jeg er nød til at være færdig i eftermiddag, for når jeg kommer hjem i aften, ved jeg der er "udsolgt".:0(

Nå ikke alt det piveri, det skal jo nok gå. Jeg ønsker jer alle held og lykke i morgen! Pøj pøj :0)