Her er lige et par forslag til "emneformulering" på SKB-opgaven:
a) Hvordan kan pædagoger i dagtilbud 3-6 år arbejde sundhedsfremmende og forebyggende gennem sansemotorisk bevægelsesleg?
b) Hvordan kan pædagoger i dagtilbud 3-6 år, gennem bevægelsesleg fremme børns sundhed, (livskvalitet og handlekompetencer)?
c) Hvordan kan pædagoger i et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv, igangsætte bevægelseslege for børn i dagtilbud 3-6 år?
d) Hvordan kan pædagoger, ved at igangsætte bevægelseslege i dagtilbud 3-6 år, fremme børns sundhed, trivsel og udvikling?
Jeg kom i øvrigt til at tænke på, vi vist skal huske, at tænke på udviklingsperspektivet i vores aktivitet. Det er muligt vores spørgsmål til Susanne på mandag kan ligge deri, for at komme dybere i det?
fredag den 29. april 2011
onsdag den 13. april 2011
NYE IDEÉR TIL BLOGGEN
Mandag over middag var der blogging v. gæstelærer Anne, som har bloggen http://www.undreland.dk/
Anne kom med ideér til hvordan man kan lave indlæg på sin blog, hvis ikke man kan eller har lyst til at skrive en masse. Det kan også give bloggen et personligt præg, at man vælger en bestemt form, som passer godt til én selv. Det kan bl.a. være:
Skrive i punktform – et eksempel kan være http://www.blogsbjerg.com/
Tegne – graphic recording – et eksempel på en blog er; http://www.stinestregen.dk/
Indsæt billeder; Digitalkamera – kan også optage korte videofilm.
Lyd på billeder og video. Mobiltelefon – har ofte lidt bedre lyd end digitalkameraer.
Brug tid på at eksperimentere med ens eget udtryk.
Se f.eks. You tube – Kamillas historie, en måde at klippe små videostumper sammen med lyd på, ved at filme langt fra og bredt til kort, tæt på og konkret – gå tættere og tættere på. Filme mange klip som sættes sammen. Lave en lydoptagelse som klippes og lægges over bagefter.
Link til windows movie maker download: http://windows-movie-maker.danish.toggle.com/
Introduktion og vejledning til movie maker:
http://windows.microsoft.com/da-dk/windows-vista/Getting-started-with-Windows-Movie-Maker
Jeg håber der er en guide heri til komprimering af videostørrelsen, da jeg ikke kan finde linket til den guide jeg brugte.
Jeg har nu fulgt Solveigs vejledning, istedet for "publicer" brugte jeg i stedet for;
"importer til samlinger"
"Gem fil - vælge placering"
"angive navn og sted"
og vælge filmindstilling "bedste kvalitet til afspilning ..."
Husk derefter at gemme den et sted du vil have den liggende.
Soundslides – programmet kan findes på http://www.soundslides.com/ – klik på download soundslides plus, til pc. Billedfiler = jpg og Lydfiler = snd.
Når programmet skal gemmes – tryk eksport. Den gemmer flere filer i mappen, og det er ”puplich_to_web” som skal overføres til det websted man vil have det overført det til. Men inden det kan overføres, skal det igennem en ”kodning” via linkadressen; http://tools.soundslices.com/embed
http://www.olerode.dk/ er underviser på journalisthøjskolen. Her kan man få en udførlig instruktion på hvordan soundslides plus benyttes.
Lydspor kan klippes og redigeres med programmet Hindenburg basic på linket; http://nsaka.com/shop. Lydfilen skal gemmes i mp3-format.
Anne kom med ideér til hvordan man kan lave indlæg på sin blog, hvis ikke man kan eller har lyst til at skrive en masse. Det kan også give bloggen et personligt præg, at man vælger en bestemt form, som passer godt til én selv. Det kan bl.a. være:
Skrive i punktform – et eksempel kan være http://www.blogsbjerg.com/
Tegne – graphic recording – et eksempel på en blog er; http://www.stinestregen.dk/
Indsæt billeder; Digitalkamera – kan også optage korte videofilm.
Lyd på billeder og video. Mobiltelefon – har ofte lidt bedre lyd end digitalkameraer.
Brug tid på at eksperimentere med ens eget udtryk.
Se f.eks. You tube – Kamillas historie, en måde at klippe små videostumper sammen med lyd på, ved at filme langt fra og bredt til kort, tæt på og konkret – gå tættere og tættere på. Filme mange klip som sættes sammen. Lave en lydoptagelse som klippes og lægges over bagefter.
Link til windows movie maker download: http://windows-movie-maker.danish.toggle.com/
Introduktion og vejledning til movie maker:
http://windows.microsoft.com/da-dk/windows-vista/Getting-started-with-Windows-Movie-Maker
Jeg håber der er en guide heri til komprimering af videostørrelsen, da jeg ikke kan finde linket til den guide jeg brugte.
Jeg har nu fulgt Solveigs vejledning, istedet for "publicer" brugte jeg i stedet for;
"importer til samlinger"
"Gem fil - vælge placering"
"angive navn og sted"
og vælge filmindstilling "bedste kvalitet til afspilning ..."
Husk derefter at gemme den et sted du vil have den liggende.
Soundslides – programmet kan findes på http://www.soundslides.com/ – klik på download soundslides plus, til pc. Billedfiler = jpg og Lydfiler = snd.
Når programmet skal gemmes – tryk eksport. Den gemmer flere filer i mappen, og det er ”puplich_to_web” som skal overføres til det websted man vil have det overført det til. Men inden det kan overføres, skal det igennem en ”kodning” via linkadressen; http://tools.soundslices.com/embed
http://www.olerode.dk/ er underviser på journalisthøjskolen. Her kan man få en udførlig instruktion på hvordan soundslides plus benyttes.
Lydspor kan klippes og redigeres med programmet Hindenburg basic på linket; http://nsaka.com/shop. Lydfilen skal gemmes i mp3-format.
PÆDAGOGENS KROPSLIGHED
Jeg har valgt at beskrive min kropslighed gennem SMTTE-modellen. Det tilhørende videoklip på studienettet hedder "Troldedril".
Sammenhæng: Morgengymnastik med børn 3-6 år i daginstitution. Børnene er mere eller mindre gode til at bevæge sig naturligt, da det er en ude-børnehave hvor børnene er vant til, når de er ude, at færdes frit i alle former for terræn. Når de er inde, f.eks. om morgenen inden alle er mødt ind, ved meget dårligt vejr eller andre situationer, opleves det ofte støjende, og nogle af børnene har svært ved at fordybe sig i en ”stille” leg i længere tid ad gangen. Få ukoncentrerede børn smitter de andre og genererer mere støj. De fysiske rum er måske en faktor, som bør medregnes, idet institutionen består af to store rum og et lille, ingen døre. Institutionen er ikke indrettet til kropslig aktivitet, da der i institutionen er en holdning til at børnene har rig mulighed for dette, i al den tid de er udenfor, og ”indetiden” derfor skal bruges til andre fordybelsesaktiviteter og leg. Rummene er forsøgt indrettet i mindre områder, reoler, tæpper borde og stole, men lyden går til loftet og fylder hele rummet.
Min ide´ er; om fysisk aktivitet, det at børnene får lov at bruge kroppen inden døre, før de fordyber sig i forskellige lege, kan have nogen indflydelse på børnenes koncentrationsevne og positivt regulere støjniveauet. Da det ellers ikke er tilladt at løbe og larme inden døre, er det nødvendigt at en pædagog laver en styret aktivitet, som sætter rammen for hvad der er tilladt i netop i sådan en situation.
Mål: Målet er om jeg gennem min aktivitet og personlige deltagelse, kan få børnene til at lege med. Jeg vil tage udgangspunkt i bevægelses legens 5 dimensioner, på baggrund af Merleau-Pontys fænomenologiske teoritradition om, at det er via kroppen vi mærker verden og det er gennem kroppen vi bliver klogere på os selv og verden. Kropsligheden er altså, gennem dets erfaringer, oplevelser og sansning, centrum for barnets tilegnelse af verden. WHO definerer sundhed som ”Et fuldstændigt stadium af fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og svaghed”. Bevægelses legens 5 dimensioner kan således, med fokus på sundhedsbegrebets psykiske, fysiske og sociale elementer, få indflydelse på barnets trivsel og sundhed.
Den fysiske –og sansemotoriske dimension: Kredsløb, motorisk udvikling og sanseintegration, bevægelighed, koordination, muskler, krybe, rulle, hænge, løbe, hoppe, springe, alsidige bevægelser.
Den kognitive –og emotionelle dimension: Handle, vurdere, følge regler, glæde, spænding, fantasi, mod, træffe valg, præstation, følelser.
Den sociale dimension: Samarbejde, aflæse bevægelser, opmærksom på hinanden, indgå i dialog, følge et aftalt regelsæt, at lytte.
Tiltag: Den valgte bevægelsesleg, følger en ”troldesang”, som foregår efter rammeprincippet. Sangens og bevægelsernes gentagelse skaber en form for tryghed for børnene, mens det barn, som får lov at vælge hvilket dyr vi skal lege, får opmærksomhed fra de andre børn og voksne, bliver udfordret på sin fantasi og handlekompetence – det at træffe et valg. Bevægelses legen bliver herefter sat fri, så det enkelte barn kan tilpasse sin fysiske udfoldelse til sit eget niveau, og samtidig udfordre sig selv og eksperimentere i bevægelsen. Kredsløb, motorik, sanser, koordination, muskler sættes alt sammen i spil her.
"En trold, en trold"
Sangens ordlyd: Bevægelsen passende til teksten:
En trold, en trold Fingre på hovedet for at simulere troldeører,
Kan gøre lig’ hvad han vil trampe rytmen med fødderne, mens jeg kigger rundt
Hvordan, hvordan på alle.
Hvordan tror du det går til?
Et hop, et hop Hoppe i takt med sangen.
Han gør med sin troldekrop
Og så, og så Ser rundt på alle i kredsen og peger for at få kontakt.
Og så bli’r vi alle til….. Ser på trolden i midten og spørger hvilket dyr vi skal
….En giraf… være? Hvis trolden siger en giraf –
/:Og når den hopper og danser Danser vi alle rundt, som vi synes en giraf ser ud,
Hopper og danser ind og ud mellem hinanden. Dansen er fri.
Hopper og danser vi alle med:/ Når omkvædet er slut, får et nyt barn får lov at være
trold…
Tegn på læring: Det jeg lægger mærke til er, om alle børn som deltager i legen kan og tør bruge sin krop. Først i en simpel efterligning med fingre over hovedet, tramp pege rundt og hop efter sangens rytme – bl.a. den sociale dimension, dernæst i en løssluppen dans hvor bevægelsen bliver sat fri – bl.a. den fysiske –og sansemotoriske dimension. Når et barn bliver valgt som trold indeholder det en vis form for spænding, glæde og begejstring, det vækker følelser og barnet viser med sit mod til at vælge et dyr, sin fantasi og en udvikling i handlekompetence – bl.a. den kognitive og emotionelle dimension.
Ved at observere børnenes glæde og lyst til deltagelse, kan jeg stille mig tilfreds, idet jeg gennem psykisk, fysisk og socialt velvære, positivt kan påvirke barnets trivsel og sundhed.
Når jeg ser mig selv på videooptagelsen, vil jeg gerne se at jeg påvirker børnenes lyst til deltagelse i bevægelses legen. Jeg vil være aktiv, medrivende og vise glæde ved at bruge kroppen. Jeg vil se, at jeg formår at ”skubbe” og støtte de børn som har et behov for det, for at de har mulighed for at bevæge sig i ”flowzonen”. Udfordringen skal være tilpas med barnets kompetencer.
Jeg vil efter morgengymnastikken lægge mærke til om støjniveauet har ændret sig.
Evaluering: Efter at have set videoklippet, opdager jeg at jeg faktisk glemmer at ”trampe”… Men når det er sagt, synes jeg at kunne se nogle børn som er meget ivrige efter at følge med i legen. De spejler sig gerne, følger reglerne og tør bruge deres kroppe. Jeg siger til den første pige hun skal finde på et landdyr, da jeg ved hun er en kvik pige som kan klare udfordringen. Den næste pige hjælper jeg i gang med den frie bevægelsesdans. Hun har valgt en hest, men formår ikke selv at komme i gang med dansen, så jeg tager hende i hånden og hun følger mig glad og fri. Hun søger mig da også efterfølgende. Jeg synes at jeg har en god kontakt til de fleste af børnene. Det kan godt være at legen er hurtig, uden de lange pauser, men jeg vurderer at for lange pauser vil skabe uro blandt børnene. Det gør så også at jeg overser, at en dreng med mørkt hår søger og kopierer mig meget. Ham ville jeg gerne have set i situationen og have valgt ham som trold. Normalt leges denne leg mere end tre gange for at tilgodese flere børns kreativitet og mulighed for at blive set.
Derudover oplevede jeg en fantastisk ro sænke sig over børnene, efter hele morgengymnastikseancen. De sad ved forskellige borde og på gulvet og fordybede sig koncentreret i spil, tegning, konstruktionslege og lignende.
Evalueringen på min ”optræden” er, at jeg formår at være aktiv, medrivende og vise glæde ved, at bruge kroppen. Jeg er i legen i stand til at skabe rammer for bevægelses legens 5 dimensioner, og herved påvirke det enkelte barns trivsel og sundhed. Derudover vil jeg undersøge nærmere, om daglig morgengymnastik kan ændre på institutionens støjgener, hvilket også vil påvirke børnenes og de ansattes trivsel og sundhed.
Sammenhæng: Morgengymnastik med børn 3-6 år i daginstitution. Børnene er mere eller mindre gode til at bevæge sig naturligt, da det er en ude-børnehave hvor børnene er vant til, når de er ude, at færdes frit i alle former for terræn. Når de er inde, f.eks. om morgenen inden alle er mødt ind, ved meget dårligt vejr eller andre situationer, opleves det ofte støjende, og nogle af børnene har svært ved at fordybe sig i en ”stille” leg i længere tid ad gangen. Få ukoncentrerede børn smitter de andre og genererer mere støj. De fysiske rum er måske en faktor, som bør medregnes, idet institutionen består af to store rum og et lille, ingen døre. Institutionen er ikke indrettet til kropslig aktivitet, da der i institutionen er en holdning til at børnene har rig mulighed for dette, i al den tid de er udenfor, og ”indetiden” derfor skal bruges til andre fordybelsesaktiviteter og leg. Rummene er forsøgt indrettet i mindre områder, reoler, tæpper borde og stole, men lyden går til loftet og fylder hele rummet.
Min ide´ er; om fysisk aktivitet, det at børnene får lov at bruge kroppen inden døre, før de fordyber sig i forskellige lege, kan have nogen indflydelse på børnenes koncentrationsevne og positivt regulere støjniveauet. Da det ellers ikke er tilladt at løbe og larme inden døre, er det nødvendigt at en pædagog laver en styret aktivitet, som sætter rammen for hvad der er tilladt i netop i sådan en situation.
Mål: Målet er om jeg gennem min aktivitet og personlige deltagelse, kan få børnene til at lege med. Jeg vil tage udgangspunkt i bevægelses legens 5 dimensioner, på baggrund af Merleau-Pontys fænomenologiske teoritradition om, at det er via kroppen vi mærker verden og det er gennem kroppen vi bliver klogere på os selv og verden. Kropsligheden er altså, gennem dets erfaringer, oplevelser og sansning, centrum for barnets tilegnelse af verden. WHO definerer sundhed som ”Et fuldstændigt stadium af fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og svaghed”. Bevægelses legens 5 dimensioner kan således, med fokus på sundhedsbegrebets psykiske, fysiske og sociale elementer, få indflydelse på barnets trivsel og sundhed.
Den fysiske –og sansemotoriske dimension: Kredsløb, motorisk udvikling og sanseintegration, bevægelighed, koordination, muskler, krybe, rulle, hænge, løbe, hoppe, springe, alsidige bevægelser.
Den kognitive –og emotionelle dimension: Handle, vurdere, følge regler, glæde, spænding, fantasi, mod, træffe valg, præstation, følelser.
Den sociale dimension: Samarbejde, aflæse bevægelser, opmærksom på hinanden, indgå i dialog, følge et aftalt regelsæt, at lytte.
Tiltag: Den valgte bevægelsesleg, følger en ”troldesang”, som foregår efter rammeprincippet. Sangens og bevægelsernes gentagelse skaber en form for tryghed for børnene, mens det barn, som får lov at vælge hvilket dyr vi skal lege, får opmærksomhed fra de andre børn og voksne, bliver udfordret på sin fantasi og handlekompetence – det at træffe et valg. Bevægelses legen bliver herefter sat fri, så det enkelte barn kan tilpasse sin fysiske udfoldelse til sit eget niveau, og samtidig udfordre sig selv og eksperimentere i bevægelsen. Kredsløb, motorik, sanser, koordination, muskler sættes alt sammen i spil her.
"En trold, en trold"
Sangens ordlyd: Bevægelsen passende til teksten:
En trold, en trold Fingre på hovedet for at simulere troldeører,
Kan gøre lig’ hvad han vil trampe rytmen med fødderne, mens jeg kigger rundt
Hvordan, hvordan på alle.
Hvordan tror du det går til?
Et hop, et hop Hoppe i takt med sangen.
Han gør med sin troldekrop
Og så, og så Ser rundt på alle i kredsen og peger for at få kontakt.
Og så bli’r vi alle til….. Ser på trolden i midten og spørger hvilket dyr vi skal
….En giraf… være? Hvis trolden siger en giraf –
/:Og når den hopper og danser Danser vi alle rundt, som vi synes en giraf ser ud,
Hopper og danser ind og ud mellem hinanden. Dansen er fri.
Hopper og danser vi alle med:/ Når omkvædet er slut, får et nyt barn får lov at være
trold…
Tegn på læring: Det jeg lægger mærke til er, om alle børn som deltager i legen kan og tør bruge sin krop. Først i en simpel efterligning med fingre over hovedet, tramp pege rundt og hop efter sangens rytme – bl.a. den sociale dimension, dernæst i en løssluppen dans hvor bevægelsen bliver sat fri – bl.a. den fysiske –og sansemotoriske dimension. Når et barn bliver valgt som trold indeholder det en vis form for spænding, glæde og begejstring, det vækker følelser og barnet viser med sit mod til at vælge et dyr, sin fantasi og en udvikling i handlekompetence – bl.a. den kognitive og emotionelle dimension.
Ved at observere børnenes glæde og lyst til deltagelse, kan jeg stille mig tilfreds, idet jeg gennem psykisk, fysisk og socialt velvære, positivt kan påvirke barnets trivsel og sundhed.
Når jeg ser mig selv på videooptagelsen, vil jeg gerne se at jeg påvirker børnenes lyst til deltagelse i bevægelses legen. Jeg vil være aktiv, medrivende og vise glæde ved at bruge kroppen. Jeg vil se, at jeg formår at ”skubbe” og støtte de børn som har et behov for det, for at de har mulighed for at bevæge sig i ”flowzonen”. Udfordringen skal være tilpas med barnets kompetencer.
Jeg vil efter morgengymnastikken lægge mærke til om støjniveauet har ændret sig.
Evaluering: Efter at have set videoklippet, opdager jeg at jeg faktisk glemmer at ”trampe”… Men når det er sagt, synes jeg at kunne se nogle børn som er meget ivrige efter at følge med i legen. De spejler sig gerne, følger reglerne og tør bruge deres kroppe. Jeg siger til den første pige hun skal finde på et landdyr, da jeg ved hun er en kvik pige som kan klare udfordringen. Den næste pige hjælper jeg i gang med den frie bevægelsesdans. Hun har valgt en hest, men formår ikke selv at komme i gang med dansen, så jeg tager hende i hånden og hun følger mig glad og fri. Hun søger mig da også efterfølgende. Jeg synes at jeg har en god kontakt til de fleste af børnene. Det kan godt være at legen er hurtig, uden de lange pauser, men jeg vurderer at for lange pauser vil skabe uro blandt børnene. Det gør så også at jeg overser, at en dreng med mørkt hår søger og kopierer mig meget. Ham ville jeg gerne have set i situationen og have valgt ham som trold. Normalt leges denne leg mere end tre gange for at tilgodese flere børns kreativitet og mulighed for at blive set.
Derudover oplevede jeg en fantastisk ro sænke sig over børnene, efter hele morgengymnastikseancen. De sad ved forskellige borde og på gulvet og fordybede sig koncentreret i spil, tegning, konstruktionslege og lignende.
Evalueringen på min ”optræden” er, at jeg formår at være aktiv, medrivende og vise glæde ved, at bruge kroppen. Jeg er i legen i stand til at skabe rammer for bevægelses legens 5 dimensioner, og herved påvirke det enkelte barns trivsel og sundhed. Derudover vil jeg undersøge nærmere, om daglig morgengymnastik kan ændre på institutionens støjgener, hvilket også vil påvirke børnenes og de ansattes trivsel og sundhed.
søndag den 10. april 2011
Hvorfor skal vi bevæge os?
Efter nogle gode timer med boldspil og spilhjulet i Dronningborghallen og endnu mere bevægelse med udgangspunkt i Bevægelseslegens 5 dimensioner, med vægt på sansemotorisk træning i K1 over middag, fik vi nogle spørgsmål af Mette.
1) Hvorfor skal vi bevæge os?
Ud fra naturvidenskabelig videnskabstradition skal vi bevæge os for at forebygge sygdomme. Det som kan måles og vejes, det som beror på fakta og videnskab. Der er belæg for at bevægelse kan erstatte bl.a. medicin til psykiske lidelser.
Ud fra en åndsvidenskabelig/fænomenologisk videnskabstradition skal vi bevæge os fordi det er via kroppen vi lærer om verden og om os selv. Bevægelse sætter dannelsesprocesser igang. Åndsvidenskaben er optaget af det hele menneske og den læreproces vi gennemgår undervejs. Det er her der er udviklingspotentiale, når vi arbejder med mennesker.
2) Diskuter Thomas Ziehes tanker om kontrafaktisk pædagogik.
Fokus skal være på det man lærer "af sig selv" i virkeligheden og om virkeligheden. At vi lærer andre at lære nyt på en anderledes måde.
3) Hvad kan spilhjulet bruges til?
Til at justere spillet efter brugerne, så alle er inkluderet og delagtiggjort. Der sker en dannelsesproces ved delagtiggørelse som demokratisk proces bl.a. ved "time out".
4) Hvad kan Antonovskys tanker bruges til i en bevægelseskontekst?
Ved brug af spilhjulet og justering af spillet, kan det give deltagerne en følelse af sammenhæng.
5) Hvad kan tankerne om flow bruges til i en bevægelseskontekst?
Spillet eller bevægelsesaktiviteten skal justeres så udfordringen passer til deltagerens kompetencer. Det er i flowzonen der finder læring sted, det er her vi trives.
6) Diskuter inklusion i en bevægelseskontekst.
Spilhulet giver pædagogen mulighed for at justere så alle inkluderes i spillet eller legen. Det kræver fantasi, kreativitet og ikke mindst øvelse og reflektion over egen praksis, at blive god til at justere så alle er inkluderet. Men vi må ikke lade være med at øve os, fordi vi synes det er svært!
1) Hvorfor skal vi bevæge os?
Ud fra naturvidenskabelig videnskabstradition skal vi bevæge os for at forebygge sygdomme. Det som kan måles og vejes, det som beror på fakta og videnskab. Der er belæg for at bevægelse kan erstatte bl.a. medicin til psykiske lidelser.
Ud fra en åndsvidenskabelig/fænomenologisk videnskabstradition skal vi bevæge os fordi det er via kroppen vi lærer om verden og om os selv. Bevægelse sætter dannelsesprocesser igang. Åndsvidenskaben er optaget af det hele menneske og den læreproces vi gennemgår undervejs. Det er her der er udviklingspotentiale, når vi arbejder med mennesker.
2) Diskuter Thomas Ziehes tanker om kontrafaktisk pædagogik.
Fokus skal være på det man lærer "af sig selv" i virkeligheden og om virkeligheden. At vi lærer andre at lære nyt på en anderledes måde.
3) Hvad kan spilhjulet bruges til?
Til at justere spillet efter brugerne, så alle er inkluderet og delagtiggjort. Der sker en dannelsesproces ved delagtiggørelse som demokratisk proces bl.a. ved "time out".
4) Hvad kan Antonovskys tanker bruges til i en bevægelseskontekst?
Ved brug af spilhjulet og justering af spillet, kan det give deltagerne en følelse af sammenhæng.
5) Hvad kan tankerne om flow bruges til i en bevægelseskontekst?
Spillet eller bevægelsesaktiviteten skal justeres så udfordringen passer til deltagerens kompetencer. Det er i flowzonen der finder læring sted, det er her vi trives.
6) Diskuter inklusion i en bevægelseskontekst.
Spilhulet giver pædagogen mulighed for at justere så alle inkluderes i spillet eller legen. Det kræver fantasi, kreativitet og ikke mindst øvelse og reflektion over egen praksis, at blive god til at justere så alle er inkluderet. Men vi må ikke lade være med at øve os, fordi vi synes det er svært!
søndag den 3. april 2011
Retorik
Mandag d. 7/3 havde DKK med MBER. Det handlede om retorik.
RETORIK = Læren om at formidle hensigtsmæssigt, dvs. så hensigten opfyldes.
Alle typer mundtlige formidlinger har en bestemt overordnet hensigt, og kun ved at kende hensigten er man i stand til at producere, analysere og vurdere formidlingen på et fagligt grundlag.
Der er to former for mundtlig formidling, med mange forskellige typer samtale og enetale, hver med deres egen overordnede hensigt.
Formidling og erkendelse hænger sammen. At man kan formidle et emne er udtryk for at det er forstået, og det at man formidler, er i sig selv forståelsesfremmende.
For at fange og fastholde modtagernes opmærksomhed, er man som afsender nød til at gøre noget aktivt. Aristoteles taler om tre appelformer:
LOGOS (fornuft)
ETHOS (tillid)
PATHOS (følelser)
Der må være en passende balance mellem de tre appelformer. I en fremlæggelse dominerer logos fordi modtager først og fremmest skal belæres. Indlæg i en diskussion domineres af ethos, fordi målet er at overbevise modtageren. I Festtalen dominerer pathos for at samle modtagerne i fællesfølelse.
s. 51 i "Retorik" af Helle Hvass, 2007.
Det specifikke eksempel
Argument <
Det generelle argumentStephen Toulmins grundmodel:
STYRKEMARKØR
(siger noget om hvor meget man mener det)
|
|
BELÆG________________________________________________|_________________PÅSTAND(en grund til at | |
afsenderen har sin påstand). | |
| || GENDRIVELSE
HJEMMEL (synspunkter mod ens påstand)
(kernen i argumentet)
||
|
RYGDÆKNING(undersøgelser, udtalelser, litteratur)
En vekselvirkning mellem det specifikke eksempel, som hovedsageligt taler til pathos, og det generelle argument, som taler til logos og ethos, er det mest optimale.
Børns sprogudvikling
Tirsdag d. 1/3 havde vi Anne Pedersen til DKK. Vi havde lidt problemer med at finde hinanden, hvilket gjorde at dagen blev lidt "tam"... Vi cirklede i hvert fald meget rundt, om det vi skal gennemgå de næste undervisnings gange med Anne, hvilket bl.a. er;
* Sprogtilegnelse og sprogudvikling
- Teorier og tests
- Det demokratiske og inkluderende
* Børnelitteratur
- Randers Kommunes praksis med børnebiblioteker
- Kvalitetsudvikling af dagtilbud ved tværfaglige udfordringer
* Unges kultur og sprog
I forhold til børns sprogudvikling er det væsenligt at sprog har en sammenhæng at udfoldes i'!
Det er vigtigt at vi gennem samtaler og højtlæsning flytter børns fortælleudvikling fra "her og nu" til "der og da". Dette vil gavne barnet videre i livet også i forbindelse med at lære at læse og skrive.
Vi fik forskellige opgaver til næste undervisningsgang. Jeg skal lave et 10 min. oplæg + en side på skrift omkring TRAS - tidlig registrering af sprogudvikling. Oplægget lægges på bloggen.
* Sprogtilegnelse og sprogudvikling
- Teorier og tests
- Det demokratiske og inkluderende
* Børnelitteratur
- Randers Kommunes praksis med børnebiblioteker
- Kvalitetsudvikling af dagtilbud ved tværfaglige udfordringer
* Unges kultur og sprog
I forhold til børns sprogudvikling er det væsenligt at sprog har en sammenhæng at udfoldes i'!
Det er vigtigt at vi gennem samtaler og højtlæsning flytter børns fortælleudvikling fra "her og nu" til "der og da". Dette vil gavne barnet videre i livet også i forbindelse med at lære at læse og skrive.
Vi fik forskellige opgaver til næste undervisningsgang. Jeg skal lave et 10 min. oplæg + en side på skrift omkring TRAS - tidlig registrering af sprogudvikling. Oplægget lægges på bloggen.
lørdag den 2. april 2011
LOVGIVNING
tirsdag den 8. marts 2011
Dagtilbudsloven:
§ 1. Formålet med denne lov er at
1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud,
Kapitel 2 Formål for dagtilbud
§ 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.
Pædagogisk læreplan
§ 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.
Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer:
1) Alsidig personlig udvikling.
2) Sociale kompetencer.
3) Sproglig udvikling.
4) Krop og bevægelse.
5) Naturen og naturfænomener.
6) Kulturelle udtryksformer og værdier.
Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres.
Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov.
Bekendtgørelsen om sundhedsloven:
Kapitel 34 Kommunalbestyrelsens ansvar
§ 118. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at tilvejebringe tilbud om sundhedsydelser efter afsnit IX.
Kapitel 35 Forebyggelse og sundhedsfremme
§ 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.
Kapitel 36 Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge
§ 120. Kommunalbestyrelsen bidrager til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.
Stk. 2. Kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der dels ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov.
§ 123. Kommunalbestyrelsen opretter med henblik på at tilgodese børn og unge med særlige behov en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægefaglig, psykologisk og anden sagkundskab.
§ 124. Kommunalbestyrelsen bistår vederlagsfrit skoler, daginstitutioner for børn og unge og den kommunalt formidlede dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger.
Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge:
Kapitel 1 Formål
§ 1. Kommuner og regioner skal tilrettelægge forebyggende sundhedsydelser, som kan bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.
Stk. 2. Kommunerne skal dels yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats, dels en individorienteret indsats der retter sig mod alle børn og unge samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på de svagest stillede børn og unge.
Kapitel 3 Den kommunale sundhedstjeneste - ydelser til alle børn og unge
§ 8. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger den kommunale sundhedstjenestes opgaver, så den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for alle børn og unge i videst muligt omfang fremmes.
Stk. 2. Sundhedstjenestens virksomhed skal omfatte:
1) Sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger over for børnene og deres miljø i hjem, daginstitution, kommunal dagpleje og skole.
2) Oplysning og vejledning til børn og forældre med det formål at fremme børnenes fysiske og psykiske sundhed og trivsel.
Kapitel 5 Den kommunale sundhedstjeneste - bistand til institutioner
§ 17. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde daginstitutioner for børn og unge, kommunale dagplejer samt skoler, der er beliggende i kommunen, bistand fra den kommunale sundhedstjeneste.
Stk. 2. Bistanden skal omfatte:
1) Generel rådgivning om børns og unges sundhed og trivsel.
2) Vejledning om og tilsyn med sundhedsforhold på institutionen, herunder oplysning om hygiejne.
3) Konkret rådgivning vedrørende de børn, som personalet finder, har særlige problemer.
Stk. 3. Inden personalet retter henvendelse til den kommunale sundhedstjeneste i de i stk. 2, nr. 3, anførte tilfælde, skal personalet drøfte problemerne med barnets forældre, jf. dog servicelovens § 49 a.
Kilde: http://www.retsinformation.dk/, d. 8 marts 2011.
Dagtilbudsloven:
§ 1. Formålet med denne lov er at
1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud,
Kapitel 2 Formål for dagtilbud
§ 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.
Pædagogisk læreplan
§ 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.
Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer:
1) Alsidig personlig udvikling.
2) Sociale kompetencer.
3) Sproglig udvikling.
4) Krop og bevægelse.
5) Naturen og naturfænomener.
6) Kulturelle udtryksformer og værdier.
Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres.
Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov.
Bekendtgørelsen om sundhedsloven:
Kapitel 34 Kommunalbestyrelsens ansvar
§ 118. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at tilvejebringe tilbud om sundhedsydelser efter afsnit IX.
Kapitel 35 Forebyggelse og sundhedsfremme
§ 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.
Kapitel 36 Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge
§ 120. Kommunalbestyrelsen bidrager til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.
Stk. 2. Kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der dels ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov.
§ 123. Kommunalbestyrelsen opretter med henblik på at tilgodese børn og unge med særlige behov en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægefaglig, psykologisk og anden sagkundskab.
§ 124. Kommunalbestyrelsen bistår vederlagsfrit skoler, daginstitutioner for børn og unge og den kommunalt formidlede dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger.
Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge:
Kapitel 1 Formål
§ 1. Kommuner og regioner skal tilrettelægge forebyggende sundhedsydelser, som kan bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.
Stk. 2. Kommunerne skal dels yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats, dels en individorienteret indsats der retter sig mod alle børn og unge samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på de svagest stillede børn og unge.
Kapitel 3 Den kommunale sundhedstjeneste - ydelser til alle børn og unge
§ 8. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger den kommunale sundhedstjenestes opgaver, så den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for alle børn og unge i videst muligt omfang fremmes.
Stk. 2. Sundhedstjenestens virksomhed skal omfatte:
1) Sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger over for børnene og deres miljø i hjem, daginstitution, kommunal dagpleje og skole.
2) Oplysning og vejledning til børn og forældre med det formål at fremme børnenes fysiske og psykiske sundhed og trivsel.
Kapitel 5 Den kommunale sundhedstjeneste - bistand til institutioner
§ 17. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde daginstitutioner for børn og unge, kommunale dagplejer samt skoler, der er beliggende i kommunen, bistand fra den kommunale sundhedstjeneste.
Stk. 2. Bistanden skal omfatte:
1) Generel rådgivning om børns og unges sundhed og trivsel.
2) Vejledning om og tilsyn med sundhedsforhold på institutionen, herunder oplysning om hygiejne.
3) Konkret rådgivning vedrørende de børn, som personalet finder, har særlige problemer.
Stk. 3. Inden personalet retter henvendelse til den kommunale sundhedstjeneste i de i stk. 2, nr. 3, anførte tilfælde, skal personalet drøfte problemerne med barnets forældre, jf. dog servicelovens § 49 a.
Kilde: http://www.retsinformation.dk/, d. 8 marts 2011.
Abonner på:
Opslag (Atom)