UGE 48

Mandagens tema i undervisningen var "identitets -og dannelsesprocesser".

Vi skulle benytte metoden om "kritisk læsning", til at læse kap 3., Fremtidens børneinstitutioner skrevet af Erik Sigsgaard, i bogen; "Fællesskab i forskellighed" red. af Ulla Liberg og Carsten Schou, 2010, Akademisk forlag.

Formålet med at læse faglige tekster med et kritisk blik er, at det hjælper med at ’komme om bag teksten’. Spørgsmålene hertil er sammensat af Lisbeth, med inspiration fra videnskabsteoretisk litteratur eksempelvis Torsten Thurén: Videnskabsteori for begyndere.

 Om teksten:

Hvilket problem forsøger teksten at svare på?

 Teksten forsøger at svare på om det er godt for børn at gå i børnehave, og hvad der skal til for at det er godt. 

Hvorfor er denne tekst blevet skrevet – formål?

 Erik Sigsgaards hensigt med denne tekst tror jeg er, at belyse en problematik i forhold til "barndommens institutionalisering". De regler og rammer, den kontrol og "indsathed" der findes i tidens institutioner, påvirker barnets muligheder for at danne venskaber og danne sig selv. 

            Citat: "I fremtidens børnehave bliver det nødvendigt at beskytte venskabet mere, end den

                        bliver i dag. Det vil nemlig være truet udefra og indefra: af erosionen af den sociale

                        praksis og af serialiteten i institutionslogikken" (Sigsgaard, E. s. 96)

Hvilke hovedsynspunkter er der i teksten – hvad er i fokus?

 Erik Sigsgaard er godt klar over at samfundet er over det stadie, hvor forældrene kan overtales til at passe deres egne børn hjemme, daginstitutionerne er altså kommet for at blive. Han sigter derfor mod at afinstitutionalisere børnehaverne mest muligt, ved at børn;

- Støttes i at blive mere sig selv.

- Støttes i deres venskaber.

- Gives ret til at bevæge sig -og tale frit.

- Beskyttes deres ret til at vælge hinanden, at vælge voksen - og at vælge fra.

- Støttes i at være med, hjælpe til og tage del.

- Beskyttes mod pligter, tvang og krav. 

-Beskyttes mod overgreb, skældud, time-out og fysisk tvang.

- Selv må forvalte deres tid - den må ikke skemalægges.

- Selv må bestemme hvornår de skal tisse, spise og sove.

- Har voksne handlende forbilleder, som selv er i gang.

- Har en rød tråd fra hjemmet til børnehaven - og omvendt.

Hvad er tekstens nøgleord?

 Barndommens institutionalisering - afinstitutionalisering, venskaber og fællesskab.

Hvordan er der argumenteret for påstandene - hvilke virkemidler bruger forfatteren for at nå sit mål?

E. Sigsgaard benytter sig af sin empiri og henviser til egne undersøgelser ved at bruge små praksisfortællinger og eksempler herfra. Han har dog kun sig selv som kilde (med undtagelse af Kløvedal), hvilket må være et kritikpunkt i forhold til gyldigheden af hans udsagn, som derved kommer til at virke meget som hans egen "private holdning". 

Om forfatter og målgruppe.

Hvad er forfatterens baggrund?

 Erik Sigsgaard er født i 1938. Er uddannet lærer, har læst psykologi og blev cand. pæd. i 1982. Arbejder som seminarielektor, børneforsker og har tidligere været medlem af Folketinget (SF og senere VS).

Han er især kendt for "skældud"-projektet i 1994-2002.

Hvad er forfatterens interesser?

 Børneperspektivet - børns rettigheder

Hvem henvender teksten sig til?

 Teksten henvender sig til pædagoger og pædagogstuderende.

Hvor har den været bragt?

 Er et kapitel i bogen "Fællesskab i forskellighed" redigeret af Ulla Liberg og Carsten Schou, 2010.

Om din egen holdning:

Hvad finder du positivt?

 Jeg finder E. Sigsgaards pointe om afinstitutionalisering interessant, især i et inklusionsblik. Han belyser tydeligt hvordan børns vilkår i institutionsverdenen er, og hvilke konsekvenser det kan få i forhold til dannelsen af venskaber, fællesskaber og identitet.

Hvad finder du negativt/irriterende?

E. Sigsgaards manglende respekt for kildehenvisninger og at han ikke forholder sig særlig analytisk til sin empiri. Der er for ham kun en løsning på den "truende" fremtid.

  

Hvad finder du interessant?

At E. Sigsgaard tør provokere, han sætter "fortiden" i et lyserødt skær og nutiden bliver fremstilles som er den dækket af sorte skyer. Heldigvis tænker han også fremtiden med, så han kommer med ideer til hvordan vi kan komme ud under blå himmel. 

Hvad er sværest at forstå?

Jeg har måske svært ved helt at se hvor det vil føre os hen, hvis pædagogerne bare "slipper tøjlerne" og lader børnene leve deres liv, "som de selv vil". Så er vi vel tilbage til diskussionen fra 90'erne, om "det kompetente barn" og og de konsekvenser den misforståethed bragte med sig? "Så for meget og for lidt" kan gøre lige stor skade...  

Lisbeth stillede yderligere spørgsmålene:

Hvad er serialitet - og hvad er det modsatte?

Serialitet er at være som de andre, et nummer i rækken og ikke tro at man er noget. Det modsatte er at insistere på sin ret til at være anderledes.

Hvad betyder Institutionalisering?

Institutionalisering er når regler, rammer, skemaer, kontrol, bedømmelse og sanktioner bliver utydelige og ubevidste handlinger - en særlig kultur.

Konsekvensen er at alle bliver og gør som andre. En fordel at vide hvad normen er, hvad man "skal og bør", men en ulempe i forhold til det enkelte barns identitetsdannelse og forståelse for mangfoldigheden.

Beskriv det gode barn/den gode borger:

Alle børn er "gode" på hver deres individuelle måde. Det er synet der ser på barnet, som afgør om det er "godt". 

Vi talte om hvad identitet og dannelse er:

Identitet: En del af ens habitus, sit eget selvbillede, sin personlighed og livshistorie.

En filosofisk måde at tænke dannelse på er:

Dannelse: En proces som drejer sig om at blive myndig:

- At have dømmekraft (kritisk sans)

- At kunne (kompetencer)

- At være (skabe mening med tilværelsen, at være et individ, som kan finde mening med tilværelsen)

- At kunne handle, tænke og være på en vis måde. (Gustavsson, Bernt, 1998)

Vi så en film fra DR2 med Erik Sigsgaards skældudprojekt i en børnehave, Vognmandsparken; "Når mor og far er på arbejde".

Skældud er et overgreb både på børn og voksne.

Skældud kan ikke undgås, men det må ikke blive et mønster, en generel måde at klare tingene på.

Børn der griner sammen til hverdag, har det bedre end andre børn. (Per Ryt-Hansen, "Humor som pædagogisk redskab" i institution Bulderby).

Vi skal samtidig stadig huske at være tydelige i hvad vi vil og hvad vi ikke vil.

I Susannes timer så vi en kinesisk film "Why democracy" fra 2007.

Det var en barsk film om et forsøg på at indføre demokrati i skolen. Tre børn på 8 år skulle lave en valgkampagne som skulle ende i et demokratisk valg af en af dem, som klassens duks. Men når 8 årige børn - OG deres forældre ikke kender til andet end kommunismen og den kultur de er vant til, er det et umuligt projekt. Det var tydeligt at demokratiske dannelsesprocesser tager tid, og den måde de greb projektet an på, havde en negativ indflydelse på børnenes selvbillede.

Vi danner vores identitet i interaktion med andre; i fællesskaber, sociale arenaer, i relationer. Hvordan man ser sig selv og hvordan andre ser på én, er med til at forme identiteten. Spejling i andre og afprøvning af roller er en måde identiteten dannes på.

   

DAGENS LÆRINGSMÅL:

Jeg har fået en viden og forståelse for menneskers identitet og dannelsesprocesser - også i et filosofisk blik. v. Bernt Gustavsson. Jeg har fået en viden om hvad skældud det kan gøre ved ens selvfølelse, og hvordan man pædagogisk kan arbejde bevidst med barnets identitet og dannelsesprocesser uden skældud. Jeg har desuden fået øje på, hvor svært det kan være at ændre en kultur til en anden.

Uge 47

I tirsdags var studiegruppen på feltarbejde, i et dagtilbud der arbejder med VIDA+ projektet, hvilket er et inklusionsprojekt for særligt udsatte børn  + forældreinddragelse. I dette dagtilbud har de ingen børn som er særligt udsatte, men de havde samtidig svært ved, at definere begrebet "udsatte børn".
På stedet lavede vi iagttagelser, af de samspil der var mellem barn-barn og voksen-barn i nogle voksenstyrede aktiviteter samt til samling og frokost.
Nogle dage forinden havde vi sendt dem vores interviewspørgsmål, og efter frokost afholdte vi et interview på baggrund af spørgsmålene, med to pædagoger fra stedet. De gav sig rigtig god tid til os, og det var rart at komme som studerende og føle sig velkommen.
Det var en rigtig spændende dag, hvor jeg især havde fokus på dilemmaet mellem individ og fællesskab. Gennem mine iagttagelser gik det op for mig, hvor mange gange i løbet af en dag, man må træffe valg i enten den ene eller den anden retning, og hvor stor en inkluderende -eller ekskluderende indflydelse, det har på det enkelte individ.

Ugens læringsmål: Jeg har fået en større viden og forståelse for etik og fællesskab. Hvordan inklusion og eksklusion har en subjektiv betydning for udvikling, læring og identitetsdannelse, og jeg har set hvor svært det er at ændre et pædagogisk blik - en kultur - fra anerkendelsens subjektive forståelse til inklusionens betydning for fællesskabet.

UGE 46

Susannes undervisning mandag og tirsdag var aflyst, hvilket portfolioen nok også bærer præg af.

Mandag d. 14/11 var Susannes tema "Etnicitet". Vi skulle læse "I Danmark er jeg født..." af Flemming Mikkelsen m.fl.(2010), s. 48-91 og 418-421.
Jeg har kun skimmet siderne let, nogle gange er en prioritering desværre nødvendig, men siderne beskriver historier og fortællinger om forskellige betingelser at vokse op under, som indvandrer eller flerkulturel i Danmark.

Mandag over middag kom gæstelærer Michelle S. Jensen, og fortalte om temaet "Intervention". Som forberedelse havde vi læst "Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner" af Grethe Kragh-Müller, DPU, 2010, s. 689-693, og "psykologiske perspektiver på intervention", af Kirsten Bro, Ole Løw og Jørgen Svanholt(red.), 2009, s. 9-30.



Intervention betyder "mellemkomst" og handler om den indgriben, påvirkning, indblanding, mægling, hjælp eller assistance, som på baggrund af pædagogiske eller psykologiske overvejelser, ligger til grund for den pædagogiske virksomhed, der har til hensigt at sætte barnet/børnene (brugeren/brugerne) i stand til, bedre at kunne håndtere situationen aktuelt og fremover.


Pædagogisk intervention er et pædagogisk udviklingsarbejde som handler om at belyse praksis - og på baggrund af det vi har set, komme med forslag til hvordan noget kan løses/ændres til noget som er bedre end det, der var.


Pædagogen, den intervenerende, må handle med afsæt i en kontrakt og hvis handlinger har en effekt, som stemmer overens med hensigten for interventionen. Den intervenerende er ansvarlig for den proces, der er kontrakt på, men det kan samtidig være meningsfuldt at skelne mellem at bevæge sig i kendt land (objektive - kendte forhold) eller ukendt land (subjektive - ukendte forhold).


Når den intervenerende er i kendt land, kan den være:
LODS, der styrer og tager det fulde ansvar for mellemkomsten, både målet med og måden hvorpå målet nås.
REJSELEDER, der leder processen

• men lader det være op til den anden/de andre at bestemme målet med mellemkomsten
• og tager del i, hvilket mål der skal være med mellemkomsten.

Når den intervenerende er i ukendt land, kan den være:

EKSPEDITIONSLEDER, der styrer og tager det fulde ansvar for mellemkomsten, både målet med og måden, hvorpå målet nås.

OPDAGELSESREJSENDE, der leder processen,

• men lader det være op til den anden/de andre at bestemme målet med mellemkomsten
• og tager del i, hvilket mål der skal være med mellemkomsten.

Kritisk psykologi tager udgangspunkt i barnet/brugeren nu og her. Man ser her på subjektets udvikling i aktivt deltagende forhold og dets betingelser, muligheder og begrænsninger, i et ressourceorienteret blik.
  



Tirsdag i Susannes timer skulle vi have arbejdet med "dokumentation og evaluering". Hertil havde jeg læst; "Pædagogisk dokumentation" s. 111-136, i pædagogik og pædagoger red. af Signe Holm-Larsen og Peter Mikkelsen, 2007, samt Individ, institution og samfund af Susanne Idun Mørch s. 178-186 om Scheins kulturanalyse.

Pædagogisk dokumentation handler ikke kun om formidling til forældre, men skal også fungere som undersøgelse, analyse og refleksion over hverdagspraksis.

Claus B. Olsen belyser to modstridende kvalitetsdiskurser; den ene er en politisk-administrativ diskurs, hvor de centrale aktører er politikere og forvaltningschefer, som har fokus på målrationalitet, effektivitet og styrring.
Den andet opfattelse af kvalitet er begrundet ud fra grundlæggende menneskelige og humanistiske værdier, og er repræsenteret af pædagogiske personale, konsulenter, forældre m.m. Her er fokus på den daglige praksis, relationer og det fælles opdragelsesprojekt.
Dokumentation har samme dobbelthed som kvalitetsbegrebet, og dokumentationsarbejde kræver derfor et samspil mellem institutioner og forvaltning, men det kræver samtidig også respekt for det særlige og specifikke ved børneliv og pædagogiske arbejdsprocesser i dagtilbuddene. (s.112)  

Hilleve Lenz Taguchi; "Gennem at dokumentere hvad børn gør, siger og giver udtryk for på forskellige måde lærer vi ikke bare noget om os selv, som pædagoger, men frem for alt lærer vi noget om børn og hvordan de oplever, forstår og udtrykker sig i forhold til omverdenen" (s.115)

Dokumentation kan komme til at præge praksis, og kan derfor ikke betragtes som en neutral beskrivelse.
Man må være opmærksom på hvilke motiver man handler ud fra, og hvilke konkrete konsekvenser det har for børnene og den pædagogiske proces, når man som pædagog tager beslutninger og drager konklusioner.

To måder at arbejde med dokumentation på er den informative dokumentationsmodel og den undersøgende dokumentationsmodel, som illustreret herunder:

Den informative dokumentationsmodel


Et udvalgt udsnit                                  en "beskrivelse" af                          Formidling og information
af den pædagogiske           --->            dette udsnit af                  --->         ved videregivelse af "be-                            
praksis                                                  denne praksis                                  skrivelsen" til forældrene.


Den undersøgende dokumentationsmodel


FASE 1: Udvælgelse af tema(er) og undersøgelsesmetode(r)  --->

FASE 2: Undersøgelse af hverdagsliv - indsamling af data. --->

FASE 3: Analyse/tolkning - reflektion over data --->

FASE 4: Udvikling af handleplan --->

FASE 5: Gennemførelse - ændring af praksis --->

FASE 6: Evaluering


fortsættelse følger...

UGE 45

Mandag d. 7/11 mødtes vi i studiegruppen på Campus. Vi fik arbejdet os frem til et forløbigt emne og problemformulering. Vi talte om hvilken teoriindragelse der kan være relevant, hvilke CKF'ere der kommer i spil samt hvordan vi vil gribe feltundersøgelsen an.

Tirsdag d. 8/11 havde vi ½ times vejledning hos Lisbeth. Det var en god og konstruktiv vejledning, hvor Lisbeth stillede mange spørgsmål, for at få os til at tænke dybere i vores overvejelser og begrundelser.

Undervisningen efterfølgende drejede sig om inklusion i et deltagelsesperspektiv. Hertil havde vi læst Forskning Børn og Unge nr.10/2011 s. 4-19 om forebyggelse, samt Carsten Pedersen; "Inklusionens pædagogik", 2009, Hans Reizels forlag s. 105-123 -om den pædagogiske sag - et socialt inkluderende perspektiv.

Lisbeth lod os starte med at summe i grupper over spørgsmålene;

Hvad er Inklusion?
Inklusion er at være deltagende, og at ens initiativer bliver modtaget og respekteret i et fællesskab.
Inklusion er en etisk ret til at deltage i fællesskabet på lige fod med alle andre.

Hvordan inklusion?
Inklusion sker ved at arbejde med det sociale miljø - det fællesskab som individet skal være i´. Pædagogen skal lede mod inklusion gennem deltagelse.Udviklingsopgaven ligger i det sociale miljø, hos pædagogen og det enkelte barn/bruger.  
Pædagogen skal tænke barnets ressourcer i forhold til det fællesskab det kan/skal indgå i, og have et dobbeltblik i forhold til forskellige værdier.


Carsten Pedersens analysemodel s. 115, er god til at belyse et dobbeltblik mellem individ og fællesskab.


Lisbeth stillede os en "Walk and talk" opgave, hvor vi skulle konstruere 3 værdiudsagn ved at stille spørgsmålet "Hvad er godt?". Vi skulle indsætte værdierne i analysemodellen, for herefter at øve den.

Vores gruppe talte om 3 værdiudsagn;

1. Kollegial samarbejde er godt.

2. Det er godt at være selvstændig.


3. Fysisk aktivitet er godt.  


Herunder er selvstændighed analyseret med modellen:

Dagens læringsmål:  Jeg har fået en viden og forståelse for inklusion i et deltagerperspektiv.

LIVSKVALITET

Undervisning af Susanne om livskvalitet. Tekster til læsning; "Livskvalitet - en udfordring" af Bjarne Lenau Henriksen, 2007, Gads Forlag. Kap. 2. Begrebet livskvalitet, samt Sigrid Brogaard Clausen og Peter Clausen, "pædagogik og livskvalitet", 2010, Hans Reizels forlag, s. 17-24.


Susanne fortalte om vores portfolio-opgave. En portfolio er en evaluerings -og arbejdsform som indeholder min egen refleksion over læreprocessen. Ved at benytte den Hermaneutiske erkendelsesspiral kan man reflektere over -og udvikle den pædagogiske praksis.  De spørgsmål jeg skal spørge mig selv om, og indskrive på bloggen efter hver undervisningsgang er:

1. Hvad har jeg lært i dagens undervisning/litteraturlæsning?
2. Hvordan kan jeg koble undervisningen sammen med læringsmålene?

Dagens læringsmål:
1.

I følge B.J. Henriksen er livskvalitetsbegrebet blevet simplificeret ved den kommercielle brug det er udsat for, men han understreger, at livskvalitet er mere og har en dybere betydning, end at få opfyldt forskellige tilfældige behov.

Den udbredte og accepterede opfattelse er at livskvalitet er = det gode liv. Livskvalitet er det enkelte menneskes helt personlige oplevelse af at noget er godt og ønsket. Livskvalitet er en proces, noget som hele tiden er på vej og er i udvikling.

B.J. Henriksen påpeger at der er forskel på betingelser og forudsætninger for livskvalitet og selve livskvaliteten.

Livskvalitetsarbejde er vigtigt, da målet i social -og sundhedsarbejdet netop er, at få mennesker til at få et bedre liv. Samtidigt er det nødvendigt at have den demokratiske dimension for øje, for at forebygge at der bliver trukket noget uønsket ned over hovedet på den enkelte bruger, som får en negativ påvirkning på livskvaliteten.

Den svenske psykolog, Madis Kajandi (1989) har lavet en bred og rummelig model over livskvalitetsbegrebet:


                       ________________LIVSKVALITET____________________
___________|___              _____________|____________                      ___|_____________
YDRE VILKÅR                   MELLEMMENNESKELIGE                          INDRE PSYKISK
______________               _________VILKÅR_________                       ___TILSTAND____
            |                                                 |                                                       |
______________               _________________________                       __________________
Bolig, arbejde,                          Partner, venner, forældre,                       Engagement, energi,
økonomi                                   egne børn                                             selvvirksomhed, frihed,
______________               _________________________                       selvtillid, selvaccept,
                                                                                                           tryghed, glæde,
                                                                                                           følelsesoplevelser.
                                                                                                          __________________


Siri Næss har hovedsagelig den indre psykiske tilstand som livskvalitetsbegreb. Siri Næss definerer et menneskes livskvalitet som afhængigt af, at mennesket; 1. er aktivt – 2. har gode mellemmenneskelige relationer – 3. har positive selverkendelser og 4. har en grundstemning af glæde.

Siri Næss fire hovedpunkter er et mere snævert livskvalitetsbegreb end Madis Kajandis definition af livskvalitetsbegrebet. Siri Næss forholder sig primært til menneskets subjektive oplevelser af deres liv, de bløde værdier. Værdier som denne målgruppes behov, ønsker og forventninger bygger på. Målgruppen bekymrer sig ikke om de ydre livsvilkår som fx bolig, arbejde og økonomi. en lidt snæver forståelse, mens Clausen og Clausen endvidere inddrager flow og lykke i livskvalitetsdiskussionen.

På klassen havde vi en frisk og livlig diskussion om den subjektive og objektive livskvaltitet og pædagogens rolle. Vi talte om ressourcetænkning og dialog om trivsel udvikling og læring. Det var længe siden vi havde haft sådan en diskussion, og jeg må sige at den var forfriskende og satte tingene lidt i perspektiv. :0)

I vores studiegrupper skulle vi lave nogle didaktiske overvejelser over hvordan vi vil inddrage livskvalitet i det pædagogiske arbejde. SMITTE-modellen skulle benyttes og fremlægges næste tirsdag.

2.
Jeg har fået en bredere viden og forståelse for livskvalitetsbegrebet.