Spørgsmål til en småbørnspsykolog vedr. profession og tværprofessionelt samarbejde i tværfagligt team omkring et barn i mistrivsel.
Forskningsspørgsmål:
Hvordan kan pædagoger, og psykologer i kommunens tværfaglige team, samarbejde omkring et barn i mistrivsel, i institution 0-6 år?
Interviewspørgsmål:
1) Hvilke opgaver føler du er vigtige for dig, i dit arbejde som psykolog?
2) Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde for indsatsen med børn i mistrivsel?
3) Hvilken betydning har psykologen (din egen), for et barn som mistrives, i det tværfaglige samarbejde?
4) Hvilken betydning mener du de andre professioner har, for et barn som mistrives, i det tværprofessionelle samarbejde?
5) Hvilket indtryk har du af pædagogernes kompetencer, i forhold til det tværfaglige samarbejde?
6) Føler du pædagogerne er fagligt godt nok uddannet til, at arbejde med de løsningsforslag der samarbejdes om i det tværfaglige team?
7) Hvordan vurderer du pædagogernes indsats i den konkrete case, og hvad kunne næste skridt være?
8) Hvilke tegn ser du efter i tilfælde af mistrivsel ved et barn, og hvordan vurderer du dem?
9) Hvornår synes du en underretning til forvaltningen er passende?
10) Hvordan synes du det tværfaglige samarbejde kan blive bedre, hvad kan de forskellige professioner gøre anderledes for, at sikre gode resultater for børn, som ikke trives?
Metode:
Jeg har valgt at lave et semistruktureret interview, efter den kvalitative metode. Der afsættes ca. ½ time til interviewet og det vil blive optaget på diktafon. Jeg vil efterfølgende transskribere interviewet, eller, af opgaven vigtige dele, som efterfølgende vil blive brugt som analyseredskab.
lørdag den 25. september 2010
mandag den 20. september 2010
SOCIOLOGISK OG KULTURANALYTISK UDVIKLINGSFELT
Pædagogik d. 20/9-10. Susanne syg, derfor selvstudie.
Som opgaven foreskrev, har vi i studiegruppen diskuteret spørgsmålene på s. 63, 69 og 74 i Andy Højholdts; ”Den tværprofessionelle praktiker”, og er kommet frem til følgende:
Spørgsmål til overvejelse på side 63:
• Hvilken betydning har overgangene i børns og unges liv, og hvordan får vi viden om denne i vores praksis?
Overgangene i dagligdagen kan være godt, idet barnet/den unge får mulighed for at blive mødt af andre og set med andre øjne. F.eks. hvis barnet er uroligt i skolen kan det være igangsætteren i SFO’en. Andre børn/unge kan have svært ved at forholde sig til for mange sociale arenaer og de tilhørende krav som stilles.
Pædagogen skal være bevidst om ”breddeperspektivet” sammenholdt med det enkelte barns/unges ressourcer.
• Hvor opsplittet bør barndoms- og ungdomslivet være?
Det afhænger af det enkelte barns/unges ressourcer.
• Hvordan får vi viden om den betydning, som et øget samarbejde mellem de professionelle i forskellige sociale arenaer i løbet af en dag, har for børnene og de unge?
Ved at iagttage barnet/den unge, reflektere, og være i dialog med barnet/den unge og ens samarbejdspartnere.
• Hvordan sikrer vi, at overgangene i målgruppens dag foregår støttende for målgruppen?
Forsøge at få afsluttet eventuelle konflikter, inden den ene sociale arena forlades, til fordel for en anden. Pædagogen skal være opmærksom på ændret adfærd, kunne konfliktløse og forsøge, at forstå barnet/den unges motiv og adfærd.
Spørgsmål til overvejelse på side 69 voldte store hjernevridninger, men her er et forsøg:
• Et eksempel på, hvad det er for en kontrakt, børn og unge bryder, når de ikke passer ind (er socialt integreret) – når de betegnes som utilpassede – i den praksis du kender til.
Habitat beskrives af Bauman som en betegnelse for; ” Den samlede sociale livssammenhæng, mennesket indgår i, og hvor forskellige typer af handlinger er mulige”. Det er denne ”kontrakt” som brydes, f.eks. når et barn/ en ung bider eller slår, brænder skolen af, taler grimt o.lign. – Det er ikke en af de ”mulige handlinger i den sociale sammenhæng”, og derved brydes ”kontrakten”, vel at mærke en kontrakt barnet/den unge ikke selv har underskrevet.
• Overvej endvidere, hvilken betydning forskellige professionelle syn på målgruppen og forskellige professionelle måder at tilrettelægge aktiviteter på kan have for, at børn og unge ikke passer ind i de sociale rammer, der er om deres liv i skole og institution.
Som professionel skal man overveje sine handlemåder og aktiviteter nøje da det kan føre til eksklusion af fællesskabet for et barn/en ung. F. eks. hvis man altid arrangerer fodboldkamp og en af børnene/unge ikke kan spille fodbold, og derfor bliver sorteret fra, bliver han hun ekskluderet af det sociale fællesskab. Man bør undersøge barnets/den unges ”erfaringsverden” for at afklare dets styrkesider. Her kan man drage nytte af andre tværprofessionelle som har berøring med barnet/den unge.
Spørgsmål til overvejelse på side 74:
Begrebet social integration har to perspektiver, som er relevante at have in mente og overveje som tværprofessionel praktiker.
1) Begrebet social integration kan anvendes med henblik på at prøve at forstå de udelukkelsesmekanismer, der gør, at nogle individer placeres i marginale positioner i skole, institutioner eller i mere uformelle sociale fællesskaber.
• Hvilke mekanismer i de relationer, som barnet/den unge indgår i, fører til, at vedkommende ikke bliver integreret socialt?
Det kan f.eks. være svært for barnet/den unge at ”afkode” rammerne for den aktuelle sociale arena. Det kan også være at barnet/den unge foretager et bevidst valg, som ikke ”passer” med koden, f.eks. hvis den unges klassekammerater ryger og det selv vælger at lade være. Det kan også være mere usynlige mekanismer, f.eks. stigmatisering og marginalisering. ”Oversættelsesopgaven” eller polariseringen (den voksende forskel/afstand) gør integrationen vanskelig.
2) Man kan også anvende begrebet social integration i det modsatte perspektiv, nemlig med henblik på at forstå de processer, hvorved man kan indføre/bevare/normalisere individer eller grupper i skole, institutioner eller uformelle sociale fællesskaber.
• Hvordan kan man integrere nuværende marginale grupper i det sociale fællesskab?
Man skal rette fokus mod de positive sociale relationer som vil have lettere ved at integrere den marginale gruppe, end en gruppe med lav social kapital, idet grupper med positive relationer har et mere realistisk billede af risikoadfærden deres jævnaldrende udlever. Som pædagogisk praktiker må man handle konstruktivt på den indsigt man har om målgruppens liv – også i andre sociale sammenhænge.
• Hvilke processer kan sættes i værk, således at fællesskabet ikke ekskludere nogen, eller så det fællesskab der allerede er, bevares?
Man må være bevidst om målgruppens løbende udvikling, forsøge at få indsigt i den bevægelse, som er i gruppen i de forskellige skiftende sociale arenaer, og organisere den pædagogiske praksis herudfra. En pædagog må se sig selv, som en der kan gøre en forskel – man er en ressource for gruppen.
Spørgsmålene var lidt kringlede, og jeg synes det er lidt ærgerligt vi ikke fik snakket om dem på klassen i dag. Men så må jeg læse de andres overvejelser på deres blogs og se om det gør mig lidt klogere :0)
Som opgaven foreskrev, har vi i studiegruppen diskuteret spørgsmålene på s. 63, 69 og 74 i Andy Højholdts; ”Den tværprofessionelle praktiker”, og er kommet frem til følgende:
Spørgsmål til overvejelse på side 63:
• Hvilken betydning har overgangene i børns og unges liv, og hvordan får vi viden om denne i vores praksis?
Overgangene i dagligdagen kan være godt, idet barnet/den unge får mulighed for at blive mødt af andre og set med andre øjne. F.eks. hvis barnet er uroligt i skolen kan det være igangsætteren i SFO’en. Andre børn/unge kan have svært ved at forholde sig til for mange sociale arenaer og de tilhørende krav som stilles.
Pædagogen skal være bevidst om ”breddeperspektivet” sammenholdt med det enkelte barns/unges ressourcer.
• Hvor opsplittet bør barndoms- og ungdomslivet være?
Det afhænger af det enkelte barns/unges ressourcer.
• Hvordan får vi viden om den betydning, som et øget samarbejde mellem de professionelle i forskellige sociale arenaer i løbet af en dag, har for børnene og de unge?
Ved at iagttage barnet/den unge, reflektere, og være i dialog med barnet/den unge og ens samarbejdspartnere.
• Hvordan sikrer vi, at overgangene i målgruppens dag foregår støttende for målgruppen?
Forsøge at få afsluttet eventuelle konflikter, inden den ene sociale arena forlades, til fordel for en anden. Pædagogen skal være opmærksom på ændret adfærd, kunne konfliktløse og forsøge, at forstå barnet/den unges motiv og adfærd.
Spørgsmål til overvejelse på side 69 voldte store hjernevridninger, men her er et forsøg:
• Et eksempel på, hvad det er for en kontrakt, børn og unge bryder, når de ikke passer ind (er socialt integreret) – når de betegnes som utilpassede – i den praksis du kender til.
Habitat beskrives af Bauman som en betegnelse for; ” Den samlede sociale livssammenhæng, mennesket indgår i, og hvor forskellige typer af handlinger er mulige”. Det er denne ”kontrakt” som brydes, f.eks. når et barn/ en ung bider eller slår, brænder skolen af, taler grimt o.lign. – Det er ikke en af de ”mulige handlinger i den sociale sammenhæng”, og derved brydes ”kontrakten”, vel at mærke en kontrakt barnet/den unge ikke selv har underskrevet.
• Overvej endvidere, hvilken betydning forskellige professionelle syn på målgruppen og forskellige professionelle måder at tilrettelægge aktiviteter på kan have for, at børn og unge ikke passer ind i de sociale rammer, der er om deres liv i skole og institution.
Som professionel skal man overveje sine handlemåder og aktiviteter nøje da det kan føre til eksklusion af fællesskabet for et barn/en ung. F. eks. hvis man altid arrangerer fodboldkamp og en af børnene/unge ikke kan spille fodbold, og derfor bliver sorteret fra, bliver han hun ekskluderet af det sociale fællesskab. Man bør undersøge barnets/den unges ”erfaringsverden” for at afklare dets styrkesider. Her kan man drage nytte af andre tværprofessionelle som har berøring med barnet/den unge.
Spørgsmål til overvejelse på side 74:
Begrebet social integration har to perspektiver, som er relevante at have in mente og overveje som tværprofessionel praktiker.
1) Begrebet social integration kan anvendes med henblik på at prøve at forstå de udelukkelsesmekanismer, der gør, at nogle individer placeres i marginale positioner i skole, institutioner eller i mere uformelle sociale fællesskaber.
• Hvilke mekanismer i de relationer, som barnet/den unge indgår i, fører til, at vedkommende ikke bliver integreret socialt?
Det kan f.eks. være svært for barnet/den unge at ”afkode” rammerne for den aktuelle sociale arena. Det kan også være at barnet/den unge foretager et bevidst valg, som ikke ”passer” med koden, f.eks. hvis den unges klassekammerater ryger og det selv vælger at lade være. Det kan også være mere usynlige mekanismer, f.eks. stigmatisering og marginalisering. ”Oversættelsesopgaven” eller polariseringen (den voksende forskel/afstand) gør integrationen vanskelig.
2) Man kan også anvende begrebet social integration i det modsatte perspektiv, nemlig med henblik på at forstå de processer, hvorved man kan indføre/bevare/normalisere individer eller grupper i skole, institutioner eller uformelle sociale fællesskaber.
• Hvordan kan man integrere nuværende marginale grupper i det sociale fællesskab?
Man skal rette fokus mod de positive sociale relationer som vil have lettere ved at integrere den marginale gruppe, end en gruppe med lav social kapital, idet grupper med positive relationer har et mere realistisk billede af risikoadfærden deres jævnaldrende udlever. Som pædagogisk praktiker må man handle konstruktivt på den indsigt man har om målgruppens liv – også i andre sociale sammenhænge.
• Hvilke processer kan sættes i værk, således at fællesskabet ikke ekskludere nogen, eller så det fællesskab der allerede er, bevares?
Man må være bevidst om målgruppens løbende udvikling, forsøge at få indsigt i den bevægelse, som er i gruppen i de forskellige skiftende sociale arenaer, og organisere den pædagogiske praksis herudfra. En pædagog må se sig selv, som en der kan gøre en forskel – man er en ressource for gruppen.
Spørgsmålene var lidt kringlede, og jeg synes det er lidt ærgerligt vi ikke fik snakket om dem på klassen i dag. Men så må jeg læse de andres overvejelser på deres blogs og se om det gør mig lidt klogere :0)
mandag den 13. september 2010
DET PÆDAGOGISKE UDVIKLINGSFELT
Jeg har netop læst kap. 3 i Andy Højholdts "den tværprofessionelle praktiker", som tager udgangspunkt i udviklingshjulets pædagogiske felt. Herunder en opsamling af hvad kapitlet drejer sig om:
Det pædagogiske udviklingsfelt er en slags refleksionsrum for udvikling af kompetencer som, at kunne analysere den sociale situation i det tværprofessionelle samarbejde, at kunne tage ansvar i dialog med andre professionelle og at kunne påtage sig det specifikke pædagogiske ansvar i den fælles indsats.
Som Émile Durkheim (1975) siger:
Pædagogik er ikke opdragelse, men reflektion over opdragelse,
der tjener til at lede den opdragelsesmæssige praksis
Man vil møde diskussioner om hvad der er de professionelles rettigheder og ansvarsområder og såkaldte "grænsekonflikter" vil opstå. Pædagogen skal derfor være god til at kommunikere og indgå i forhandlinger med andre på en empatisk og lyttende måde, mens fokus bevares på målsætningen om målgruppens udvikling og trivsel.
Schön siger, at man først bliver en god professionel, når man er i stand til at udforske sin egen praksis og mestrer det, at kunne reflektere i praksis.
AH. gør opmærksom på at samfundets stadigt ændrede strukturer lægger en opgave på de professionelle, om at iværksætte forandringer og fornyelser så de passer til målgruppens nuværende behov. Heri ligger også udfordringen om det tværprofessionelle samarbejde, idet børn og unge idag møder mange forskellige professioner i deres hverdag og livsforløb.
Et eksempel på hvordan man kan tage udgangspunkt i de muligheder der ligger i professionernes overlappende kompetencer er IOT-blomsten, se s. 120. Men samtidig beskriver AH. også vanskelighederne i det tværprofessionelle samarbejde, som et spil. Han benytter Pierre Bourdieus feltbegreb, til at analysere relationerne i forskellige "spil". I feltet kæmper forskellige professioner, om enten at bevare eller forandre samme felt, med vidt forskellige mål og midler, alt afhængig af deres position i feltets magtstruktur.
Det tværprofessionelle samarbejde kan vanskeliggøres ved professionernes selvforståelse og i deres forforståelse af andre professioner.
Iben Jensen tilægger forforståelsen, også kaldet den kulturelle forforståelse eller fordom, og selvforståelsen stor betydning for kommunikationen mellem mennesker.
Den kulturelle forforståelse er de fordomme man har om andre, som man ikke umiddelbart deler fællesskab med.
Selvforståelsen er den måde hvorpå mennesker opfatter sig selv og deres rolle, i deres eget kulturelle fællesskab og den gruppe de tilhører. Den kulturelle selvforståelse er oftest idealiseret.
Det pædagogiske udviklingsfelt består altså af en masse dilemmaer i det tværprofessionelle samarbejde, hvor man hele tiden må overveje balancen mellem sit eget specifikke ansvar og varetagelsen af det fælles ansvar.
Det pædagogiske udviklingsfelt er en slags refleksionsrum for udvikling af kompetencer som, at kunne analysere den sociale situation i det tværprofessionelle samarbejde, at kunne tage ansvar i dialog med andre professionelle og at kunne påtage sig det specifikke pædagogiske ansvar i den fælles indsats.
Som Émile Durkheim (1975) siger:
Pædagogik er ikke opdragelse, men reflektion over opdragelse,
der tjener til at lede den opdragelsesmæssige praksis
Man vil møde diskussioner om hvad der er de professionelles rettigheder og ansvarsområder og såkaldte "grænsekonflikter" vil opstå. Pædagogen skal derfor være god til at kommunikere og indgå i forhandlinger med andre på en empatisk og lyttende måde, mens fokus bevares på målsætningen om målgruppens udvikling og trivsel.
Schön siger, at man først bliver en god professionel, når man er i stand til at udforske sin egen praksis og mestrer det, at kunne reflektere i praksis.
AH. gør opmærksom på at samfundets stadigt ændrede strukturer lægger en opgave på de professionelle, om at iværksætte forandringer og fornyelser så de passer til målgruppens nuværende behov. Heri ligger også udfordringen om det tværprofessionelle samarbejde, idet børn og unge idag møder mange forskellige professioner i deres hverdag og livsforløb.
Et eksempel på hvordan man kan tage udgangspunkt i de muligheder der ligger i professionernes overlappende kompetencer er IOT-blomsten, se s. 120. Men samtidig beskriver AH. også vanskelighederne i det tværprofessionelle samarbejde, som et spil. Han benytter Pierre Bourdieus feltbegreb, til at analysere relationerne i forskellige "spil". I feltet kæmper forskellige professioner, om enten at bevare eller forandre samme felt, med vidt forskellige mål og midler, alt afhængig af deres position i feltets magtstruktur.
Det tværprofessionelle samarbejde kan vanskeliggøres ved professionernes selvforståelse og i deres forforståelse af andre professioner.
Iben Jensen tilægger forforståelsen, også kaldet den kulturelle forforståelse eller fordom, og selvforståelsen stor betydning for kommunikationen mellem mennesker.
Den kulturelle forforståelse er de fordomme man har om andre, som man ikke umiddelbart deler fællesskab med.
Selvforståelsen er den måde hvorpå mennesker opfatter sig selv og deres rolle, i deres eget kulturelle fællesskab og den gruppe de tilhører. Den kulturelle selvforståelse er oftest idealiseret.
Det pædagogiske udviklingsfelt består altså af en masse dilemmaer i det tværprofessionelle samarbejde, hvor man hele tiden må overveje balancen mellem sit eget specifikke ansvar og varetagelsen af det fælles ansvar.
søndag den 12. september 2010
PUH HA!
Ja det var så uge 36. Temmelig hektisk for mit vedkommende, hvor der udover arbejdet har været en reception, et p-møde, en sommerfest og en weekend i sommerhus med kollegaerne! Jeg føler ikke jeg har nået en dyt, men vi var dog alligevel på via i tirsdags, så et eller andet studierelevant er der vel stoppet ind på "loftet"?...
Det jeg mindes fra Mette Lunds gennemgang af eksamen var, at hun ville lægge hendes noter ud på studietnettet? Har hun gjort det og i så fald hvor kan jeg finde det?
Nå, imorgen når jeg er frisk og veludhvilet, går jeg til stålet, der er vist ikke så meget mere at hente idag ;0)...
Det jeg mindes fra Mette Lunds gennemgang af eksamen var, at hun ville lægge hendes noter ud på studietnettet? Har hun gjort det og i så fald hvor kan jeg finde det?
Nå, imorgen når jeg er frisk og veludhvilet, går jeg til stålet, der er vist ikke så meget mere at hente idag ;0)...
tirsdag den 31. august 2010
CASE
Case fra praksis. Navnet er opdigtet.
Sofus er en dreng på 5 år, som går i børnehave. Pædagogerne oplever at Sofus gerne vil kontakten til både børn og voksne, han er en sød dreng som gerne henvender sig, men pædagogerne har en fornemmelse af, at drengen aldrig er ”rigtig” ubekymret glad, og hele tiden er nød til at passe på sig selv. Sofus har det svært ved aflevering i institutionen, han bliver usikker når han skal ”dele” sin legekammerat med andre og han har vanskeligheder ved at byde ind i en leg, især verbalt er han ikke særlig deltagende. Han gør ubehagelige ting og har en truende adfærd overfor de andre børn, og der kommer efterhånden mange forældre som fortæller, at deres barn er bange for at komme i børnehave pga. Sofus.
To gange har Sofus været bragt op på tværfaglig koordineringskonference, hvor forældrene også har deltaget. Praksis for Sofus aftales her som anerkendelse, rytme og mindre grupper, men han bliver mere og mere grænsesøgende overfor de voksne og stadig flere børn føler sig forulempet af Sofus’ adfærd.
Det besluttes at yde Sofus særlig støtte i 14 dage. Der laves en plan i institutionen for, hvilke pædagoger der skal være i nærheden af Sofus hvornår, og opgaven består i at observere hans leg og færden, samt støtte og vejlede Sofus når tingene bliver svære. Efter de 14 dage er drengens trivsel ikke blevet bedre. Han søger bevidst konflikter med voksne som tilbyder at hjælpe ham, især garderobesituationen er meget konfliktfyldt for ham. Han bliver let ked af det, synes ikke han har nogle venner og er stadig hård ved de andre børn.
Hvilken retning?...
Ved at samle empiri om barnet og dets situation har jeg fundet ud af, at Sofus også er grænsesøgende og ”besværlig” overfor mor, i hjemmet. Mor havde for et år siden en depression som følge af stress, men hun har ikke været sårlig åben omkring det, og overfor Sofus lod hun, i sin lange sygdomsperiode, som om hun havde været på arbejde, når hun hentede ham i institutionen.
Det kan være en mulighed at henvise forældrene til Kommunens åbne anonyme familierådgivning. Jeg vil samtidig lave en henvisning til PPR, om psykologisk rådgivning, idet barnet har det svært i institutionen, og alle tiltag gennem længere tid, ser ud til at være uden gevinst.
Det er på baggrund af ovennævnte oplagt at se på psykologens profession, for at opnå viden om deres etik, ansvar og kernefaglighed.
Jeg vil forsøge, at lave et interview med en psykolog med henblik på, at få indsigt i deres arbejdsmetoder, prioriteringer og hvordan de kan drage nytte af tværprofessionelt samarbejde.
Sofus er en dreng på 5 år, som går i børnehave. Pædagogerne oplever at Sofus gerne vil kontakten til både børn og voksne, han er en sød dreng som gerne henvender sig, men pædagogerne har en fornemmelse af, at drengen aldrig er ”rigtig” ubekymret glad, og hele tiden er nød til at passe på sig selv. Sofus har det svært ved aflevering i institutionen, han bliver usikker når han skal ”dele” sin legekammerat med andre og han har vanskeligheder ved at byde ind i en leg, især verbalt er han ikke særlig deltagende. Han gør ubehagelige ting og har en truende adfærd overfor de andre børn, og der kommer efterhånden mange forældre som fortæller, at deres barn er bange for at komme i børnehave pga. Sofus.
To gange har Sofus været bragt op på tværfaglig koordineringskonference, hvor forældrene også har deltaget. Praksis for Sofus aftales her som anerkendelse, rytme og mindre grupper, men han bliver mere og mere grænsesøgende overfor de voksne og stadig flere børn føler sig forulempet af Sofus’ adfærd.
Det besluttes at yde Sofus særlig støtte i 14 dage. Der laves en plan i institutionen for, hvilke pædagoger der skal være i nærheden af Sofus hvornår, og opgaven består i at observere hans leg og færden, samt støtte og vejlede Sofus når tingene bliver svære. Efter de 14 dage er drengens trivsel ikke blevet bedre. Han søger bevidst konflikter med voksne som tilbyder at hjælpe ham, især garderobesituationen er meget konfliktfyldt for ham. Han bliver let ked af det, synes ikke han har nogle venner og er stadig hård ved de andre børn.
Hvilken retning?...
Ved at samle empiri om barnet og dets situation har jeg fundet ud af, at Sofus også er grænsesøgende og ”besværlig” overfor mor, i hjemmet. Mor havde for et år siden en depression som følge af stress, men hun har ikke været sårlig åben omkring det, og overfor Sofus lod hun, i sin lange sygdomsperiode, som om hun havde været på arbejde, når hun hentede ham i institutionen.
Det kan være en mulighed at henvise forældrene til Kommunens åbne anonyme familierådgivning. Jeg vil samtidig lave en henvisning til PPR, om psykologisk rådgivning, idet barnet har det svært i institutionen, og alle tiltag gennem længere tid, ser ud til at være uden gevinst.
Det er på baggrund af ovennævnte oplagt at se på psykologens profession, for at opnå viden om deres etik, ansvar og kernefaglighed.
Jeg vil forsøge, at lave et interview med en psykolog med henblik på, at få indsigt i deres arbejdsmetoder, prioriteringer og hvordan de kan drage nytte af tværprofessionelt samarbejde.
LOVGIVNING AF BETYDNING FOR DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE
Øvelsesopgave – IIS
Servicelovens regler vedrørende råd og vejledning, samt bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser.
Serviceloven af 1. oktober 2008, afsnit II kap. 3 om rådgivning og vidensudvikling:
Jævnfør §10: Kommunen har pligt til at yde enhver borger gratis rådgivning, for at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder, med det formål, at borgeren på sigt, er i stand til, at løse opståede problemer ved egen hjælp.
Jævnfør §11: Kommunen skal sørge for at det er muligt for forældre, eller andre som sørger for et barn eller en ung, børn og unge, kan få gratis familieorienteret rådgivning. Rådgivningen skal kunne modtages anonymt og som et åbent tilbud.
Kommunen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk/psykisk funktionsevne, samt deres familier.
Jævnfør kap. 4. §13 om VISO: Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation skal bistå kommuner og borgere med gratis vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager. Tilsvarende ydes gratis specialrådgivning til kommuner, regioner, skoler og institutioner m.v. samt borgere om specialundervisning og specialpædagogisk bistand.
Afsnit III kap. 5. om brugerinddragelse:
Jævnfør §16: Brugerne af denne lov, skal have mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene.
Afsnit IV kap. 6 om børn og unge:
Jævnfør §19: Opgaver og tilbud der omfatter børn, unge og deres familier, skal kommunen sørge for, bliver udført i samarbejde med forældrene, så det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Både ved generelt, forebyggende arbejde og målrettet indsats overfor børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med andet særligt behov for støtte.
Vejledning nr. 3 til serviceloven af 5. december 2006 om særligt støtte til børn og unge og deres familier:
Pkt. 36: Familieorienteret rådgivning
Pkt. 37: Særligt om rådgivning af børn og unge
Pkt. 38: Placering af rådgivningen
Pkt. 39: Når der er behov for andet end rådgivning: Situationen falder helt uden for servicelovens §11, stk. 1 og 2, og der skal derfor indledes en undersøgelse efter reglerne servicelovens §50. Herved ophører anonymiteten, idet forældrene skal underrettes og inddrages.
Pkt. 40: Rådgivning, undersøgelse og behandling efter servicelovens §11, stk. 3: Udover rådgivning har kommunen også pligt til at tilbyde undersøgelse og behandling. Behandlingen kan f.eks. være Psykologsamtaler, fysio- eller ergoterapeutisk behandling.
Pkt. 41: Andre rådgivningstilbud: PPR pædagogisk- psykologisk rådgivning, folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, Statsforvaltning, Sundhedsplejeske, læge samt private rådgivningstilbud, bl.a. netbaseret rådgivning og telefonrådgivning til børn.
Bekendtgørelse af 28. november 2006 om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge:
Jævnfør Kap. 4 §14: Kommunen har en eller flere tværfaglige grupper, hvori der indgår en eller flere repræsentanter fra den kommunale sundhedstjeneste. De skal varetage og koordinere opgaver i forhold til de svagest stillede børn og unge, og bl.a. sikre at der formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk eller anden sagkundskab.
Jævnfør kap. 5 § 16: Kommunale pasningsordninger og skoler skal tilbydes bistand fra den kommunale sundhedstjeneste:
1) Generel rådgivning om børn og unges sundhed og trivsel.
2) Vejledning om og tilsyn med sundhedstilstanden på institutionen, herunder oplysninger om hygiejne.
3) Konkret rådgivning vedrørende de børn, som personalet finder, har særlige problemer.
Inden personalet retter henvendelse til den kommunale sundhedstjeneste, skal problemerne drøftes med forældrene.
Servicelovens regler vedrørende råd og vejledning, samt bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser.
Serviceloven af 1. oktober 2008, afsnit II kap. 3 om rådgivning og vidensudvikling:
Jævnfør §10: Kommunen har pligt til at yde enhver borger gratis rådgivning, for at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder, med det formål, at borgeren på sigt, er i stand til, at løse opståede problemer ved egen hjælp.
Jævnfør §11: Kommunen skal sørge for at det er muligt for forældre, eller andre som sørger for et barn eller en ung, børn og unge, kan få gratis familieorienteret rådgivning. Rådgivningen skal kunne modtages anonymt og som et åbent tilbud.
Kommunen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk/psykisk funktionsevne, samt deres familier.
Jævnfør kap. 4. §13 om VISO: Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation skal bistå kommuner og borgere med gratis vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager. Tilsvarende ydes gratis specialrådgivning til kommuner, regioner, skoler og institutioner m.v. samt borgere om specialundervisning og specialpædagogisk bistand.
Afsnit III kap. 5. om brugerinddragelse:
Jævnfør §16: Brugerne af denne lov, skal have mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene.
Afsnit IV kap. 6 om børn og unge:
Jævnfør §19: Opgaver og tilbud der omfatter børn, unge og deres familier, skal kommunen sørge for, bliver udført i samarbejde med forældrene, så det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Både ved generelt, forebyggende arbejde og målrettet indsats overfor børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med andet særligt behov for støtte.
Vejledning nr. 3 til serviceloven af 5. december 2006 om særligt støtte til børn og unge og deres familier:
Pkt. 36: Familieorienteret rådgivning
Pkt. 37: Særligt om rådgivning af børn og unge
Pkt. 38: Placering af rådgivningen
Pkt. 39: Når der er behov for andet end rådgivning: Situationen falder helt uden for servicelovens §11, stk. 1 og 2, og der skal derfor indledes en undersøgelse efter reglerne servicelovens §50. Herved ophører anonymiteten, idet forældrene skal underrettes og inddrages.
Pkt. 40: Rådgivning, undersøgelse og behandling efter servicelovens §11, stk. 3: Udover rådgivning har kommunen også pligt til at tilbyde undersøgelse og behandling. Behandlingen kan f.eks. være Psykologsamtaler, fysio- eller ergoterapeutisk behandling.
Pkt. 41: Andre rådgivningstilbud: PPR pædagogisk- psykologisk rådgivning, folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, Statsforvaltning, Sundhedsplejeske, læge samt private rådgivningstilbud, bl.a. netbaseret rådgivning og telefonrådgivning til børn.
Bekendtgørelse af 28. november 2006 om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge:
Jævnfør Kap. 4 §14: Kommunen har en eller flere tværfaglige grupper, hvori der indgår en eller flere repræsentanter fra den kommunale sundhedstjeneste. De skal varetage og koordinere opgaver i forhold til de svagest stillede børn og unge, og bl.a. sikre at der formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk eller anden sagkundskab.
Jævnfør kap. 5 § 16: Kommunale pasningsordninger og skoler skal tilbydes bistand fra den kommunale sundhedstjeneste:
1) Generel rådgivning om børn og unges sundhed og trivsel.
2) Vejledning om og tilsyn med sundhedstilstanden på institutionen, herunder oplysninger om hygiejne.
3) Konkret rådgivning vedrørende de børn, som personalet finder, har særlige problemer.
Inden personalet retter henvendelse til den kommunale sundhedstjeneste, skal problemerne drøftes med forældrene.
søndag den 29. august 2010
DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE
Ved IIS-undervisningen tirsdag d. 24/8 kom Inge Marie lidt nærmere ind på den skriftlige eksamensopgave.
Vi snakkede om hvad der kan fremme eller hæmme det tværprofessionelle samarbejde:
PROFESSION
-Ved at anvende en bestemt teori, eller tilhøre en bestemt profession, anskuer man virkeligheden med et bestemt blik, som ikke nødvendigvis er det samme blik andre har. (Systemteori – Nicklas Luhmann).
SOCIALRETSLIG SAMMENHÆNG
-I loven står hvad man SKAL. Den socialretslige sammenhæng er derved den normative baggrund, der angiver retningslinjerne, som samler samarbejdspartnerne om det som er fælles. Altså den juridiske baggrund.
Man har en personlig pligt til at underrette. Hvis en anden profession siger ”det klarer I fint her”, skal man stadig vejre sagen, da der er et personligt ansvar i forbindelse med underretning.
ORGANISATORISK TILGANG-Økonomi er ofte en afgørende faktor for hvordan sagerne løses. Kommunernes økonomi kan derved demontere det vi skal, jævnfør loven. (Igen den systemteoretiske tilgang – vi er alle et system…)
INDIVID
-Det er vigtigt at holde fokus på det eller de individ(er) som er midtpunktet for det tværprofessionelle samarbejde – Husk derfor etik, moral og kernefaglighed!
Vi genopfriskede også hvordan vi bruger socialpædagogisk regelsamling, at loven og bekendtgørelserne gælder, vejledninger er vejledende.
Tavshedspligt kap. 8 i forvaltningsloven.
Vejledning om tavshedspligtsregler 30 nov. 2006 kap. 3 om tværfagligt samarbejde.
Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier 5. dec. 2006 Bagerst i vejl. findes bilagHer står om Tavshedspligt.
Underretningspligt
Oplysningspligt
Servicelovens regler vedrørende råd og vejledning.
Den nye lovsamling er netop udgivet, den kan downloades på www.social.dk. Der er bl.a. en lovændring; lov nr. 628 ændring d. 11. juni 2010
Tilsidst skitserede IngeMarie hvilke samarbejdspartnere man kan benytte sig af i tilfælde af man er ”stødt på grund” i det pædagogiske arbejde, eller er foruroliget/bekymret over noget i forhold til et barn/bruger.
Figuren er grundlæggende, og kan tilføjes mange andre professioner, bl.a. lærere, læger, sygeplejesker, SOSU-assistenter, tale-pædagoger, vejledningspædagoger, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, kriminalforsorgen, familiekonsulenter etc…
VISO §13 er videns –og specialrådgivningsorganisation, Serviceloven kap. 4., jævnfør sundhedsplejeske – bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge – inddrage forældrene. Socialforvaltningen se serviceloven §10-11.
...ØV den figur jeg havde lavet, kan jeg ikke overføre, da det er en xps.fil. Nogen som ved hvordan jeg får den lavet om? Det skal vel være en HTML.fil for, at det kan komme ind på bloggen, eller hva'???
Vi snakkede om hvad der kan fremme eller hæmme det tværprofessionelle samarbejde:
PROFESSION
-Ved at anvende en bestemt teori, eller tilhøre en bestemt profession, anskuer man virkeligheden med et bestemt blik, som ikke nødvendigvis er det samme blik andre har. (Systemteori – Nicklas Luhmann).
SOCIALRETSLIG SAMMENHÆNG
-I loven står hvad man SKAL. Den socialretslige sammenhæng er derved den normative baggrund, der angiver retningslinjerne, som samler samarbejdspartnerne om det som er fælles. Altså den juridiske baggrund.
Man har en personlig pligt til at underrette. Hvis en anden profession siger ”det klarer I fint her”, skal man stadig vejre sagen, da der er et personligt ansvar i forbindelse med underretning.
ORGANISATORISK TILGANG-Økonomi er ofte en afgørende faktor for hvordan sagerne løses. Kommunernes økonomi kan derved demontere det vi skal, jævnfør loven. (Igen den systemteoretiske tilgang – vi er alle et system…)
INDIVID
-Det er vigtigt at holde fokus på det eller de individ(er) som er midtpunktet for det tværprofessionelle samarbejde – Husk derfor etik, moral og kernefaglighed!
Vi genopfriskede også hvordan vi bruger socialpædagogisk regelsamling, at loven og bekendtgørelserne gælder, vejledninger er vejledende.
Tavshedspligt kap. 8 i forvaltningsloven.
Vejledning om tavshedspligtsregler 30 nov. 2006 kap. 3 om tværfagligt samarbejde.
Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier 5. dec. 2006 Bagerst i vejl. findes bilagHer står om Tavshedspligt.
Underretningspligt
Oplysningspligt
Servicelovens regler vedrørende råd og vejledning.
Den nye lovsamling er netop udgivet, den kan downloades på www.social.dk. Der er bl.a. en lovændring; lov nr. 628 ændring d. 11. juni 2010
Tilsidst skitserede IngeMarie hvilke samarbejdspartnere man kan benytte sig af i tilfælde af man er ”stødt på grund” i det pædagogiske arbejde, eller er foruroliget/bekymret over noget i forhold til et barn/bruger.
Figuren er grundlæggende, og kan tilføjes mange andre professioner, bl.a. lærere, læger, sygeplejesker, SOSU-assistenter, tale-pædagoger, vejledningspædagoger, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, kriminalforsorgen, familiekonsulenter etc…
VISO §13 er videns –og specialrådgivningsorganisation, Serviceloven kap. 4., jævnfør sundhedsplejeske – bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge – inddrage forældrene. Socialforvaltningen se serviceloven §10-11.
...ØV den figur jeg havde lavet, kan jeg ikke overføre, da det er en xps.fil. Nogen som ved hvordan jeg får den lavet om? Det skal vel være en HTML.fil for, at det kan komme ind på bloggen, eller hva'???
Abonner på:
Opslag (Atom)